Ensomme gummistøvler

Andre mennesker kender det dér med at man har en lang række ensomme sokker, som har mistet deres partner.  Der findes hundredvis af teorier om hvordan det går til.  At vaskemaskinen spiser dem hører til mine foretrukne forklaringer. Eller den, at der findes et parallelunivers, hvor alt dét der nogensinde er blevet mistet og glemt opholder sig, og længes tilbage. Dér sidder Emma Gad og hygger sig sammen med Hanson på et bjerg af enlige sokker.
Børnehaven Mosegården må have sit helt eget bjerg i det paralelle univers, et bjerg af fingervanter.
Og ja, jeg forstår ikke hvordan det går til, men for min familie gælder det så også gummistøvler.  Vi har mindst tre gange opdaget ensomme vinterstøvler i vores gang.  Lige så meget som det undrer mig hvordan en enkelt vinterstøvle kan havne ovre i det glemte univers, så fatter jeg ikke hvordan David kan komme hjem med dens partner.  Med kun én støvle måske? I fredags havde knægten godt nok sine egne flotte sort/grønne vinterstøvler fra Føtex på, men det var altså to højre støvler.  Jeg mindes med gru de gamle dage i folkeskolen, når lærerne fyldte et klasseværelse med glemte gymnastikposer, og bedstemor og jeg gik derfra med mere gymnastiktøj end vi næsten kunne slæbe.  Og det meste var endda mit eget!