Jeg blev mindet om barndommens stormvejr under sejlads med Undine og Dagmar Aaen: vinden peb i sejlene og bølgerne tårnene sig op, dørken stejlede, det knagede i spanterne, skibet skiftede ligesom tilstandform. Men Torben købte ikke mit sømandsgarn, først da gulvet begyndte at hælde og det knagede i loftsbjælkerne fornemmede jeg at han rykkede lidt tættere på....
....katten blev ude på dækket natten over, jeg håber hun surrede sig selv fast et sted.
Her til morgen stod skuden endnu, og under morgenmaden sagde Torben til David: "Som morfar plejer at sige: det er godt at huse er hule indeni!"