12. juni 2011

Uskarpe børn = glade børn

Det er ved at blive lyst udenfor da der kommer liv i kludene.  De ligger inden under min dyne og laver bølger.  Torben grynter og hiver lidt i sin snip, men det prikker bare hul på bylden.  Nu er der børn allevegne.  De kravler hen over min hals, én hopper på radiatoren, de falder ned fra himlen, nogle af dem har legetøj i hænderne som de viser frem, og de hviner allesammen af glæde.  Hvis man tæller efter er der godt nok kun to.
Morgenstriber af børn.  David er den blå plamage nede til venste..


Landing på Ingersben
Mærkeligt nok tror jeg det er Torben og mig der gør dem glade.  Jeg mindes ikke at have givet anledning til glæde, og prøver ihærdigt at tage det i mig igen, i tilfælde af at det skulle være sket ved et uheld.  I stedet prøver jeg at se virkelig kedsommelig ud, og indgyde træthed.  Det at det er ved at blive lyst udenfor må nemlig betyde at klokken ikke er mere end fem.  Åååhh.  Og festen igår var gået fra morgen til aften.  Jeg mindes ikke at min søn havde sovet til middag den dag, men det hindrer ham ikke i nu at holde sin helt egen fest med hans kusine Liva på vores rødvinsfyldte maver. 

Little rugrats!




Nu skal du se hvordan man kilder!

Et øjebliks stilhed...

...bliver hurtigt afløst af den geniale idé at føntørre fars hår!

Så fik Torben en ren ble!
 En halv dag senere havde vi overgivet os.  Vi stod op og gik i zoo: