Hjemme hos os har vi sådan en leg som vi leger - den hedder "Inger har ikke styr på kalenderen, så vi ser hvad der sker og ta'r det som det kommer!"
Den er virkelig sjov. Altså i hvert fald når man er alle andre end mig. Jeg er til gengæld den bedste til legen, som blandt andet går ud på at kunne se muligheder i stedet for begrænsninger, at fryde sig over forandringer, at kunne finde en grimasse der kan passe i en fart, og også til tider at leve med nogle lidt lange dage.
Sidste uge var sådan en uge.
Nu vil jeg jo ikke sige at jeg havde GLEMT at Torben skulle ud at rejse, men en del af legen er at man ikke nødvendigvis FORHOLDER sig til realiteterne af det der står i kalenderen, før tidspunktet faktisk indtræder. Så jeg kyssede jo bare manden farvel mandag aften, og hvor alle andre sikkert var panikket og var begyndt at smøre madpakker til næste morgen og vaske tøj og andre fremsynede tiltag, nød jeg bare den fjernsynsfri aften og kom til at brænde et drømmeagtigt træ i mit hakkebræt.
Tirsdag var der dømt både spejder og svømning, og de to ting ligger faktisk begge to klokken 18:00, og det løste vi ved at David nu er gammel nok til selv at vente på spejdervennerne nede ved stationen. Svømning er godt nok lidt bøvlet, men har til gengæld den praktiske side-effekt at jeg har fået yngstebarnet vasket. Win-win.
 |
| Ren pige og ren luft efter svømmetimen |
Onsdag ridning - David er en stor dreng og kan sagtens gå til ridning selv mens lillesøster og mor handler og gør rent derhjemme. Vildt nok: Det var første gang David og ponyen Frejka prøvede at springe! Det var helt sikkert ikke sket hvis hønemoren havde stået ved banden og kigget på.
 |
| Når man er alene hjemme er der heller ingen til at sige at pizzaerne skal være runde, vel?! |
Torsdag var så den dag hvor det stak lidt af, fordi Leefke kom på besøg. Men hun havde rødvin med, så alt blev godt.
Sensommerfesten i børnehaven om fredagen faldt tilfældigvis lige på solskinsdagen 2017, og den eftermiddag blev et grønt åndehul. Hønsene havde kridtet skoene og pudset fjerdragten, og børnene havde bagt brød og lavet vejkantspesto, marmelade, smør, rarbarber-is og æblekage. Og der var kaffe og søde forældre i solskinnet.
 |
| Ta' selv bord i verdens dejligste børnehave |
 |
| Glemme-træet |
Jeg kom endda til at rode mig ud i en spontan shelteraftale om aftenen, bare fordi solen skinnede så dejligt.... ...men jeg huskede gudskelov tidsnok at jeg havde en ægtemand på vej hjem som jeg ikke havde set i en uge, og som sikkert ikke ville være vild med at starte weekenden på et liggeunderlag... Så jeg skyndte mig høfligt at rode mig ud igen.
Men da jeg hørte at Lauras ny lillesøster har kolik og Laura hader det kunne jeg ikke dy mig for at invitere hende på legeaftale om søndagen. David havde i forvejen Lucas på besøg, og to børnegæster er jo dobbelt så sjove som én.
Nede i Rema ved femtiden ramte arbejdet mig desværre med paraderne nede. Det var et akut telefonopkald der indeholdt ordene "kokainmisbrug" og "termin om 9 dage". Så da en dame der troede at det var tiden til hendes lille indsats for en bedre verden ved at gøre mig opmærksom på at jeg havde parkeret skævt i forhold til stregerne, bad jeg hende på det uhøfligste om at passe sig selv.
To minutter efter tog jeg mig sammen og hastede tilbage for at parkere pænt - verden kan jo ikke gøre for at jeg har et arbejde man bare ikke skal tage med ned i Rema.
Søndag var store legedag. Nogen af os fik gravet bambus op, mens andre malede drager, og bagte muffins og kogte æblegrød. Esterbaby var i øvrigt også med til storelegedag, for hendes forældre skulle male den gamle lejlighed.
 |
| David er ved at lave en remoulademad, men ellers går det godt! |
Alle børnene fik en pose med mudder-tøj med hjem, og de fik også et eller andet med rugbrød til frokost, så det var absolut en vellykket legedag.
 |
| Jeg ved ikke om Laura egentlig fik slappet af, for Selma kan være lige så opmærksomhedskrævende som et kolikbarn.. |