Det er derfor børn ikke selv må vælge deres tøj:
30. september 2017
22. september 2017
19. september 2017
cykelfrø lejren
Weekend. Tid til afslapning og nærvær... langstrakt morgenmad og simremad til aften... ...hygge i haven og fodbold på plænen... fester om aftenen og danse hele natten og have tømmermænd og spille matador og se serier...
Eller regnvejr.
Og huskøb, med lange tråde af hverdagstyranni og beslutninger.
Og arbejdsdag på Ågårdsarealet.
Og den dér halvmaraton på søndag.
Alt sammen mere end grund nok til at pakke sine sydfrugter så hurtigt man kan og flygte på sheltertur i stedet for.
![]() |
| Weekendhygge med natbukser på hovedet! |
![]() |
| Brunebjørn skal også med |
For bagefter at puste tre latterligt tynde liggeunderlag op, pakke 6 soveposer ud og proppe dem ind i hinanden, skifte de våde bukser på datteren, hælde sprit på trangiaen og koge noget kakao (efter Torbenfar redningsklippe er drønet forbi med den mælk og den sprit vi havde glemt derhjemme!!), drikke kakao af mugs mens vi tænder op i bålet i regnvejret, får børnene med på at lede efter brænde, lave aftensmad med tre par hænder, to dolke og ét lillebitte skærebræt på et møgbeskidt vådt træbord, få det hele kogt og grillet samtidig over bålet der modvilligt holdes i gang...
...tage en rimelig kontant afregning med den trodsige fireåriges forestilling om at køre på frihjul... ...og til sidst sidde rundt om bålet og guffe halvt grillet/halvt sodet butternut græskar, tomatsauce og majskolber....
...skumfiduserne bagefter er i hvert fald både rendyrket OG velfortjent afslapning!
![]() |
| Cykelninjaer |
![]() |
| Kakao til de kolde cykelninjaer |
David fandt en frø på vej herud, som han nænsomt har holdt i sin hånd mens han cyklede de sidste 7-8 km. Nu sætter han den fri helt af sig selv - også det er ren afslapning.
![]() |
| Regnvejrsfjæs |
![]() |
| Efter regnvejret! |
![]() |
| Elsker bål |
Næste morgen blinker og ånder landskabet funklende rent i en smule morgentåge og skarpt efterårssolskin.
![]() |
| Morgenfunkl |
Vi haster hjem for at nå Rosenholmløbet og kommer 40 minutter for sent. Børnene er lidt skuffede, men de lader sig formilde af udsigten til pandekager derhjemme på terrassen i stedet for. De synes turen hjem var meget mindre hård end turen derud.
Jeg er ganske imponeret af mine to seje børn (...og beslutter i mit stille sind at den næste lejr kun skal bestå af fodbold i solskinnet, frøer i vejkanten og skumfiduser ved bålet).
6. september 2017
Ugen gav...
Og at vi skal på tur igen i morgen!"
"At vi lærte at svømme ligesom en burger!
Og springe i vandet ligesom en giraf!
Og forældrene skulle også med i vandet, men far havde ikke noget svømmetøj med, og så sagde svømmelæreren "Alle springer i - EN - TO -" ... og så sagde far "øhhhhh.... jeg har stadig tøj på", og så sagde svømmelæreren "Nåja!""
Hahah!
Torben graver palmer op og henter ejerskifteforsikringer hjem og bygger papegøje-luftslotte. Vi får nemlig snart et papegøjehus-problem. Ikke fordi vi mangler plads ellers. Vi var også på losseren for at komme af med skrammel. Torben fik røde knopper da jeg tog dem her med derfra:
Torben graver palmer op og henter ejerskifteforsikringer hjem og bygger papegøje-luftslotte. Vi får nemlig snart et papegøjehus-problem. Ikke fordi vi mangler plads ellers. Vi var også på losseren for at komme af med skrammel. Torben fik røde knopper da jeg tog dem her med derfra:
4. september 2017
"Den meget gode lejr" - med ninjaerne og børnene i Vrads
Det var Ursus-træf, hvilket i teorien betyder at man mødes med alle dem man har være ude og prøve sin indre bjørn af med i løbet af året. Så kan man genopvarme alle røverhistorierne over bålet, og varme sig ved dem én gang til. Det var vist også tanken at vi skulle genopvarme hvad vi havde lært om kompashuset og nord-sydlinjerne, om tændstålet og træklatring. Mit vinterhold var desværre blevet væk, så jeg mødtes bare med alle vildmarksninjaerne i stedet for.
Lejren startede helt genialt med et "Hej. Hvem skal op?" To sekunder senere hang David klæbet til klatrevæggen i 5-6 meters højde, mens jeg lænede mig tilbage - både for at se ham selvfølgelig, men også fordi kaffe og frisk luft bare glider bedre ned når man læner sig tilbage.
Han vippede lidt rundt deroppe og skræppede og skulede ned til os, til vi artigt gav ham hans klapsalver.
Mens Alissa og David kragede den oppe i højderne, holdt lillebror Elias sig klogeligt med begge ben solidt plantet på jorden og kastede lidt med sin Spiderman. Selma legede hoppegynge i klatreselen, og det var de begge to uhyre tilfreds med.

Frokostbordet var en perfekt rekonstruktion af vinterfjeld-menuen: rugbrød frisk fra posen og makrel frisk fra dåsen. Idag med smør som særlig luksus.
Det næste bliver vel at der også er mælk til kaffen.
Jeg spiste og kiggede op i klatretårnet og tænkte på dejlige minder om dårlig mad.
Fx. hvor meget jeg savnede smørret oppe i sneen. Og på alle barndommens rugbrødsmadder på landevejene, på far der skar spegepølse med sin Löwenmesser, og hvordan køleboksen altid sørgede for at stanken af hans klamme stærke ost trak jævnt ind i brød og pålæg.
Resten af dagen gik med at ninjaerne skød til måls og lavede ild og kastede med knive og alt det som ninjaer nu laver, så det var en ren fornøjelse. Børnene fangede græshopper og klatrede i træer, legede gemmeleg og slog lidt på hinanden - det var også en fornøjelse.



---
Kronhjortetur igennem skoven. Det går ud på at skræmme alle kronhjorte så langt væk man overhovedet kan ved at snakke og pjatte en masse. Alissa og David beslutter at slæbe et udgået træ med sig hjem, og skuldrer det stædigt gennem hele turen. Imens forældrene har meget svært ved at undertrykke deres stolthed. Efter nogle kilometer får de seriøse kronhjortekiggere held til at hænge børnefamilierne af, og vi vender snuden tilbage mod teltene. For hver meter vi går mindsker vi chancerne for at se en hjort - lige indtil vi finder på at lege stilleleg. De næste ti minutter trasker vi magisk stille igennem skoven, mørket sænker sig, børnene kigger op i træerne..... og David ser en hjort. Han kan ikke fortælle det, for han vil ikke tabe stillelegen, men nævner det i en sidebemærkning et par dage senere.

Vi skal sove i tentsiles. Tentsiles kan næsten få mig til at tro på fremskridtstanken - den med at udviklingen går fremad, og at ting bliver bedre, des mere vi opfinder. Fint nok at vi besinder os og husker hvordan vi tænder bål med to pinde, men tentsiles er bare alletiders geniale opfindelse.
Vi pakker os rundt om udgangshullet i midten, og da jeg kravler i seng ligger begge børn ikke længere rundt om, men oveni indgangen - med røven i skovskorpen. Selma fryser, og får min sovepose. Så ligger jeg et par timer og fryser. Så kravler jeg ned til hende, og opdager hvor meget plads der egentlig er i min sovepose, og hvor dybt Selma egentlig sover. Da hun vågner et par timer senere smiler hun saligt, Jeg tror først det er fordi hun synes det er hyggeligt at ligge i ske med mor, men så siger hun kærligt "Mor...... her dejlig varmt, kan du mærke det? Det er fordi jeg lige har slået en prut i soveposen, måtte jeg godt det? ... ?"
25. august 2017
Hvaffor nogle børn?!
Arbejde, huskøb, kærestetid, løberi, frilufteri, biblioteksfrister og vasketøj - der er jo så meget....
...men hvad sker der egentlig nede i én meters højde? Det er jo Jer to, det hele handler om. I er hele humlen i både bloggen og besværet.
Grunden til at jeg selv bevæger mig mindre rundt nede i jeres øjenhøjde er, at i myldrer derudad med jeres egne små liv. I har det strålende, og min fornemmeste opgave er at klappe i hænderne, lytte til alle Jeres eventyr så meget jeg overhovedet orker, fylde flere eventyr på, og så ellers holde mig diskret tilbage.
Det er i øvrigt min kæphest.
![]() |
| Boing boing børneliv! |

Selma, dit liv handler om leg og knus og venskaber, som du plejer med ømhed og tålmodighed. Der er ingenting så vigtigt for dig, som at alle har det rart med sig selv og hinanden og krammer en masse. Jo måske overgået af mad, som er dit yndlings-samtaleemne.
Dine bedste venner er Laura, Ian og Maloucca.
Dit yndlingslegetøj er katten, som du konsekvent kalder Muffer fordi det er nemmere end Sysmund. Han synes tydeligvis at det er fremragende at være din levende bamse.
![]() |
| Selma og Muffer |
Når du bliver ked af det er det fordi verden er uretfærdig når man er lille. Storebror er hård og belærende, mor og far er skrappe, der er ting man ikke må som store brødre må, og man må ALDRIG få det mad man helst vil spise.
![]() |
| Dronning Selma |
David er vores lille verdensmand. Du flekser dine tynde ben livligt igennem din vilde hverdag. Koncentreret og lige tilpas fræk i den almægtige reformerede skole. Idékanon og somme tider alarmcentral i de rå kammeratskaber i skolegården.
Fri leg og stram honnør under åben himmel i spejderkorpset.
Sludrechatol bag i bilen, lille levemand blandt voksne, professor blandt børnene.
Forsigtig og kejtet med ponyen Frejka, som du er begyndt at få ridetimer på.
Dit hoved er en stærk kværn.
Livet er for kort til mad og søvn og bagateller som højre og venstre, ret og vrang på trøjen og hvor man lige lagde sin cykelnøgle.
Det kan ødelægge din dag hvis du skal i bad. Eller have klippet negle. Eller i seng. Hver dag. Eller hvis Selma står i vejen. Eller hvis du skal hjælpe med borddækningen. Eller hvis vi skal have æg til aftensmad, hvis isskuffen i fryseren er lukket, eller hvis vi kommer for sent til Disney-sjov (hvilket er 3 ud af 4 fredage, fordi ingen i familien i virkeligheden går op i bagateller som klokken og mad og søvn og vrangen på tøjet).
![]() |
| Jeg bliver aldrig træt af at se på din tegning af nogle ret fede fremtidsplaner |
24. august 2017
5, nej 6, måder at gøre DHL-stafetten lidt mere udfordrende...
1. Når man vælger at forvandle sine håndmuskler til beton inden løbet. Man skal ikke undervurdere dét at holde på en stafet!
2. Når det går op for én at man har glemt sine sokker i klatreskoene og må løbe i bare tæer...
3. Når man møder sin nabo på banen, og kommer til at regne forkert da han spørger hvilken tid man regner med at løbe, og lige inden han forsvinder ud ad banen kommer til at råbe et spontant væddemål om at man klarer de 5km på under 25min.
4. Det øjeblik hvor man er løbet 500 meter OP AD BAKKE, og når til det gigantiske skilt med teksten: "Bakkespurten starten her - 600m op ad bakke på tid!"
5. Når man efter festen skal finde sin bil et sted i Marselisskoven blandt 15.000 andre, og ikke aner hvor man har parkeret.
6. Når man finder bilen i mørket, og den har fået en bøde. I samme uge hvor man skal drikke en kop cappuccino på Markuspladsen og købe et hus.
Abonner på:
Opslag (Atom)

































