Krise over at flytte fra skoven

Hvordan flytter man fra skoven?

Det har taget os et par år.
Først kommer erkendelsen.  Erkendelsen af, at vores lille hus i skoven -vores slot!- mere er en knaldhytte.  Slottet er skrumpet, eller vi er vokset.  De legekammerater børnene har med hjem, kan ikke længere lægges i en rundkreds på et legetæppe på gulvet. (De bliver i hvert fald ikke liggende!). Vi har fået spejderuniformer og skoletasker og svømmevinger og fritidsinteresser, og Torbenfar har altid haft en forkærlighed for ting der bliver nødt til at overvintre i stuen, fordi de i virkeligheden hører til i de varme lande, som fx hans store palmetræ. Hans fjernsyn der næsten er et rum i sig selv.

Jeg løste det en overgang ved at anskaffe et par vandrestøvler der er så store, at jeg kan bo i dem.  Men jeg kan heller ikke længere rende fra det.

Når huset blev for trangt, tog jeg dem her på og flyttede ud i skoven et par dage

Da vi havde indset at vi måtte have mere plads startede vi med at bygge et legehus.  Det hjalp ikke.  Så drog vi ud for at købe et hus, men bankdamen smilede overbærende, og gjorde os venligst opmærksom på at udbetalingen efter den nye finanslovgivning skal udgøre 5% af købssummen, at disse ikke kan finansieres, og at realkreditlån kun må udgøre 80% af husets værdi.  Wtf. 

Så fik vi styr på hvad en udbetaling er for noget, og anlagde os sådan én.  Det betyder at spare penge op.  Bankdamens smil blev mildere og mildere.  I mellemtiden blev vi gift, bare for at gøre hende helt tam.

Tænk, der var ikke brug for at leve af havregryn i to år, der var bare brug for at skrive i et excel ark at det var havregryn, pengene skulle gå til - og så pludselig begyndte vi at have penge til overs.

Imens kiggede vi på huse og prøvede at få vores ønsker til at gå op i en højere enhed - hahaha.
Samtidig  skulle vi tygge på tanken om at flytte fra Slottet.  Begge dele gjorde at huskøbet forblev en meget abstrakt idé som man kunne tage lidt afslappet:  "Jaja,  olien slipper op en dag, og bierne dør, og antibiotika bliver virkningsløst, og jajah, vi flytter fra skoven en dag!"
Men en dag havde vi råd til et hus! Og pludselig var der også et par huse vi godt kunne lide, og mægleren blev ved med at ringe og var ikke til at ryste af sig, og så måtte vi jo komme med nogle latterligt frække bud på de der huse.  Ja altså for ikke at ende med at komme til at købe ét af dem.

Men så sagde sælgerne sørme ja. Samtidigt.  Vi var på vej til Venedig med 132km i timen, og Torben råbte "Hvilket hus skal vi tage?!"og jeg råbte: "Jeg vil sgu ikke købe noget hus, jeg vil sejle jordkloden rundt inden bierne dør og solen brænder ud!"  Og Torben råbte "De skal have svar inden klokken 15!  Tag dig nu sammen Inger!" og jeg tog mig sammen og var voksen og så kom vi til at købe et af de to huse.

Når man har sagt A, må man jo også sige B!

Og så skete der ikke noget i en lang periode.  Der var det dér møde med en advokat der skulle sikre sig at vi var klar over hvad det var vi havde gang i.  Under mødet prøvede jeg ihærdigt på ikke at sige "Fuck systemet" - Torben tog gudskelov noter. Det viste sig at han havde helt styr på hvad det var vi havde gang i.
Nu har vi så i tre måneder gået og jokket os selv over skinnebenene fordi vi ikke kunne tro at det virkelig var sandt. Vi har også jokket os hinanden over tæerne, men det er mere på grund af det med det lille hus.

Vi har smidt ting ud.

Vi har købt en trailer til alle de ting vi skulle smide ud.

Vi har lavet bålmad.

Vi er gået lange ture i skoven og har sagt farvel til musvågen og dens unger, til traktoren i lysningen, til ræven og dens forbandede hønsespisende yngel, til uglerne der tuder om natten, til de mirakuløst smukke udsigter over markerne om morgenen når solen står op, og tågen damper, eller når skoven har skiftet farve i løbet af natten.

Hver morgen er et kunstværk.

Smukke morgen over markerne

Smukke baghave og dagligstue

Smukke udsigt.

Vi har pakket kasser. Og flyttet lidt rundt på dem. Og faldet over dem fordi vi ikke har nogen steder at stille dem. Vi har været på ferie i en campingvogn, bare fordi vi virkelig kan det dér med at bo småt.

Vi har plaget sælgeren om at få nøglerne bar et par dage før tid, og vi fik dem i torsdags.  Vi fejrede det ved at flytte de første ti kasser over.  Som det allerførste stillede vi Davids udstoppede egern Egon op i køkkenet for at lindre smerten over tabet af skoven, og for at tage toppen af det alt for moderne køkken.

SÅ er skoven flyttet ind.  Føler mig allerede lidt mere hjemme.

Så tog jeg med børnene i svømmehal og legede og pjattede resten af dagen, mens Torben tog hjem og gjorde hvad ethvert normalt menneske ville gøre efter en flyttedag: han smed sig på sofaen og ømmede sin stakkels gamle krop!

Vi har fundet et gammelt dukkehus som de fraflyttende havde ladet stå, og Selma og jeg købte snorenstraks de fineste gamle dukkemøbler på loppemarked og indrettede dukkehuset.  Hvorefter det gik op for mig at vi måske liiige skulle slappe af, for det var jo ikke engang den første november endnu, og vi havde jo i princippet ikke købtdukkehuset. Men så tænkte vi at det store hus jo i princippet også tilhører banken, og det er den slags ting man vænner sig til når man er voksen.

Vi har købt et hus i huset.  2-i-1.