10. marts 2017

Mit livs skokrise samt følgekriser

Mig: "Hey, skal vi ikke tage op og vandre i sneen?"
Kollega: "Jo da!" (Point of no return).


Vildmarksguru 1: "Gå med gode vandrestøvler, god plads til varme sokker"
Vildmarksguru 2: "Du får kolde fødder i dét dér. Tag Pac-boots på!"
Vildmarksguru 1: "Pac-boots sidder for dårligt på foden!  Vandrestøvler!  Og begrav ham den anden guru!"
( slåskamp uden regler mellem vildmarksguru 1 og 2  over støvler - i mit hoved. Der er ingen vinder i sådan en kamp, og jeg sidder tilbage med verdens første reelle skokrise).

Mig: "Kære internet.  Jeg har denne her skokrise.... jadi jadi jadi vandrestøvler eller pacboots..... hvad skal jeg tage på?"
Internet: "Jadi jadi jadi jadi jadi jadi jadi frem og tilbage.....jadi jadi jadi jadi jadi jadi jadi..... der er KUN ÉN LØSNING.....Køb de her ultimative støvler som koster en bondegård."  Sko-krise løst.

Skokrisens metastaser:

Venindekvindekrisen:
Veninde: "Hey, skal vi tage ud og fejre kvindernes kampdag og ligestilling?"
Mig: "Nej, jeg skal ud og købe de ultimative mandestøvler..."
(Egentlig ikke en krise men en reel løsning)

Hus-krisen:
Torben: "Hej skat, nå, fik du dine nye vandrestøvler?"
Mig: "Ja. Nu har jeg brug for et større hus.  Vores hus er for lille til disse ultimative vandrestøvler..."
Vi kan ikke åbne vores hoveddør helt op, efter jeg har købt nye støvler...

Facebook-selfie-krisen:
Andre folk på facebook: "Se hvor er jeg smuk på denne her selfie i det her lys! OMG!"
Vandreholdet på facebook: "Se hvor er mine ultimative vandrestøvler smukke i det her lys, OMG!"
Min støvle-selfie

Børnekrisen:
Selmita: "Mor, jeg vil bygge en hule!"
Mig: "Okay... alternativt kan du låne en af mine ultimative vandrestøvler?"
Tre ting jeg elsker:  Selmita, højre støvle og venstre støvle!

Socializing-krisen:
Veninde: "Kom til min datters fødselsdag på søndag!"
Mig: "Yay!  Må jeg tage mine ultimative vandrestøvler med, så kan vi snakke lidt om vandrestøvler?!"

Madkrisen:
Mig: "Torbenøhmmm.... kan du lave aftensmad i dag? Jeg kan ikke rigtig nå det!"
Torben: "Jeg troede bare du skulle ud med skraldeposen?"
Mig: "Ja, men jeg skal jo lige snøre mine ultimative vandrestøvler ordentligt..."

Sove-krisen:
Torben: "Det er da fedt nok at du ikke stikker dine iskolde fødder ind på mit maveskind om natten mere, men den der vibramsål på de ultimative vandrestøvler er til gengæld ret hård.... :( "