Og der blev også klargjort en fiskestang, og blinket kom i vandet og blev taget på langsomt slæb på lang afstand af den larmende (flotte) Callesenmotor, og vi havde ramt hornfiskesæsonen, så det var sådan set slet ikke så tosset.
David sad tålmodigt ved sin fiskestang under hele sejladsen, som tog ca. halvanden time. Han sad og holdt sin stang mens mor sad og blev våd i stævnen og stod ved roret, mens morfar og Frede skiftede dimser ud og testede elektronikken, og mens far skiftede bleer og drak kaffe, og mens landskabet gled langsomt forbi. Der bed ikke noget på krogen, og Gud eller fanden må vide hvor David tog den koncentration og tålmodighed fra. Resten af mine dage vil jeg huske den dag hvor David sad og holdt fast i sin fiskestang og håbede på hornfisk!
Da kaptajnen gassede op og råbte at nu skulle snøren ind, måtte jeg endda lige have diskussionen med David om, hvorvidt han nu var færdig med at fiske eller ej, for David holdt fast i at man først var færdig med at fiske når man havde fanget noget. Og det havde vi jo tydeligvis ikke. Jeg kunne et eller andet sted ikke andet end at give ham ret i at det jo for dælen er det der er formålet med at fiske. Jeg har stået i dilemmaet før, dengang konkluderede jeg at fisketure burde omdøbes til tangture.
....Callesenmotoren dunkede derudaf, og der kom skum på dønningerne....
....jeg diskuterede med David mens jeg sloges med stangens hjul for at få den til at hale snøren ind...
....blinket kom op at flyve i vandoverfladen, hvilket altid sker når det bliver trukket hurtigt gennem vandet...
....David holdt med bidende sikkerhed fast i at vi ikke var færdige med at fiske, fordi vi jo ikke havde fanget noget...
...pludselig skete der rigtig mange ting. Det flyvende blink havde på sekunder tiltrukket cirka tyve lynhurtige Århusmåger, der åbenbart er der med det samme når noget blinker i vandoverfladen. Vores line pegede pludselig ikke ud og ned, men bevægede sig som en kompasnål opad og længere og længere fremad - vi havde fanget en måge. Eller, en måge havde fanget os. Jeg nåede kun at tænke "Holy shit" før mågen guskelov skuffet smed metallet fra sig.
Men jeg nåede kun at tænke "Gudskelov" før en ny måge havde grebet blinket i luften, og pirken havde sat sig godt fast i mågens mund.
Morfar lagde skibet op i vinden, og vi halede den stakkels måge ind, så den var ved at drukne undervejs. Vi fik mågen reddet op i skibet med livreddernettet, og alle sad lidt og gloede.
Behøver jeg at nævne at David var lykkelig?
| Anbefales til mågefangst |
Han fik lov til at beslutte at han ville slippe mågen fri igen, efter at have reddet den, efter at have fanget den. Fisker-david og dyreredder-David gik op i en højere enhed, og vi åndede alle lettet op
- og jeg tror vi lægger fiskeriet på hylden indtil videre!