Så er Minisportsæsonen forbi. Vores lille 1 meter springfyr har hver fredag eftermiddag prøvesmagt samtlige Hornslet IF's afdelinger, herunder fod-, hånd-, basket- og diverse andre bolde, svømning, ridning, spejder, dans, badminton, hockey, karate, og ikke mindst fri leg, når programmet væltede. Alt imens jeg hang fredagshalvdød i tovene, eller selv gik helt i barndom og drønede rundt og tacklede de 5-årige poder.
I fredags var der så som afslutning klatring og spring i Århus Springcenter. Og der kan man både springe og klatre virkelig højt! Desværre brækkede David ryggen ved et hop ud i skumfiduserne og måtte derefter nøjes med siddende at skyde sine forældre og lillesøster af med skumbolde. Stakkels dreng. Gudskelov var hans ryg helet rank og flot sammen igen, da der skulle uddeles medaljer:
