1. Ring til Peter.
2. Han vil, efter et par uger, ringe til beslagsmeden. Beslagsmeden vil, efter et par uger, komme forbi og fjerne de sidste 3 sko. Prøv et par dage senere at overtale Peter til at kalde smeden tilbage for at ordne negle på hesten også.
3. Erkend så, at en ægte bonde bare ikke tror på værdien af manicure. Og at han sandsynligvis ikke helt forstå konsekvensen af "at gå på strålen". Det er okay. Hvem forstår også det..
4. Lig søvnløs et par nætter og grubl over konsekvenserne af at gå på strålen, og beslut så at tage sagerne i egen hånd. Selbst ist die Frau. Køb en italiensk Double-S venstredrejet hovkniv i Smedjeriet, og en grov rasp, og en go' gammeldgs langskaftet knivtang. Kast dig ud i endeløse youtubevideoer om hvordan man beskærer hove. Terp dem. Jeg har terpet dem. Bare spørg mig om mustangroll, flares, thrush, og heel overlay. Ja, mine læremestre er fra det vilde vesten og outback, for der er åbenbart ingen dansktalende eller tysktalende hesteejer, der kunne finde på selv at beskære hove!
5. Vent til børnene sover. Stil hesten i staldgangen hvor der er plant underlag, og få evt en Sine til at holde ham. Undersøg alle fire hove, dan dig et billede, læg en plan, og skær, klip, rasp. Af alle kræfter. Fortsæt til du er tilfreds. Væk så hesten, og Sine, og gå lykkelig og krumbøjet hjem i seng.
6. Du kan også give hovene et lag tjære mod det der thrush, men det ville næsten være overkill. Næsten.
