Sidste år ved denne tid var jeg ude på en solo-sheltertur i nærheden af Viborg, og da jeg gik en sen aftentur, lyste der pludselig små biller med gule LED i rumpen op overalt i det høje græs omkring mig. Så i år omkring Sankt Hans tog jeg familien - ja, inklusive havenissen Torben!- i skoven for at sove i shelter og lede efter Sankt Hans-orm.
Davidven V. var også med.
Det var herligt.
 |
| Jeg har jaget både manden, børnene og V's familie ud på tur for at finde vores shelter. Da vi endelig fandt den, var den optaget, og vi måtte gå et par timer længere ud i skov og eng til den næste. Jeg tror de holder sig til min meget slanke pakkeliste næsten gang vi skal på tur :) |
 |
Børnene havde deres op- og nedture undervejs hen til shelteren - ligesom landskabet. Én af de ting jeg observerer i de situationer er, at når én går ned, så vokser de andre. På dagens tur var det David der hang i tovene - V. gav moralsk støtte, holdt humøret højt og tog den tunge rygsæk! Det er også lige så sikkert som amen i kirken, at jo længere turen ud til lejren har været, desto større er begejstringen for stedet når vi så finder det. Børnene indtog shelterpladsen med jubelhyl, og gik på opdagelse omkring den med det samme. Træthed? Hvilken træthed?
Lang tur er også = lækker mad.
V., som bekymret spurgte hvad vi skulle spise og påpegede at han altså er kræsen, gik fra bekymret til skrækslagen da jeg svarede "væltet lokum". Og han gik fra skrækslagen til panisk da resten af familien syntes det var helt normalt. Men så spiste 4 store portioner, og bekendtgjorde at det var det lækreste turmad han nogensinde havde fået - "væltet lokum" var godkendt! |
 |
| V. opfylder alle kriterierne for en "herlig fyr", og har fx. fornuftigt nok medbragt en flitsbue. Afspærringen bagved er udgravningen til det vi gætter på enten er et bålhus eller en fangekælder. |
 |
| Morgenstemning. Sanguglene går amok, som det ikke ses så tydeligt på billedet. Selma har været vågen i halvanden time og keder sig. V. glæder sig til morgenmad. David snorksover. |
 |
| Havenissen bliver nok aldrig HELT varm på at sove i shelter... men morgenkaffe hjælper! |
 |
| Morgenbål hjælper også. Her ristes morgenbrødet i et trangialåg - en fremgangsmåde som FGB (Foreningen til Grejets Beskyttelse) tager stærkt afstand fra. |
 |
| Morgenhygge en time senere |
 |
| Børnene laver hyldeblomst-te om formiddagen |
 |
| Den første slurk smager af selvtillid! Den næste af selvforsyning, den tredje af frihed. Den fjerde slurk smager af te.. Den femte -og sidste- slurk smager af mangel på sukker. |
 |
| På hjemturen er der orienteringsløb tilbage til bilen. Jeg er og bliver en curlingmor, så aftenen i forvejen da de andre sov, var jeg løbet tilbage til bilen og havde kørt den tættere på vores nye shelterplads. Det var selvfølgelig for at spare Torbenfar halvanden times tilbagetur, under påskud af at børnene nok ikke kunne gå så langt. På vej tilbage fra parkeringspladsen til shelterpladsen havde jeg lagt små vejvisere ud, så her til formiddag er det børnene der finder vej. Voilá: Wanderlust! |
 |
| #vildmarksmoden2019 - eller bare mig der tømmer bilen i indkørslen, 2019. |
 |
| Tilpasningsvanskeligheder tilbage i civilisationen. Hvor skal det her plastik hen? Og hvad nu med min tabs? Eller bare mig der er træt og ikke kan betjene en opvasker. |
