"Jeg vil gerne ud i bjergene!" Denne gang kom det ikke fra mig, men fra Selma.
Men gæt hvem der var en glad mor, og med på ideen!
Det var i juni måned, og vi sad og lavede sommerens ønskeliste. Det med bjergene var Selmas største ønske! Jeg overvejede et kort idiotisk øjeblik om Himmelbjerget eller Mols bjerge kunne gøre det.
"Og mor, det skal være dér hvor man skal klatre for at komme op!"
(Mols Bjerge er SLET ikke godt nok...)
"Og mor, der skal ligge SNE på toppen mor!"
(Vi må til Norge!)
 |
| På vej i bjergene |
Vi tog afsted i fire dage i begyndelsen af september, og turens første højdepunkt var Hirtshals fyr. Forud var der gået verdens varmeste sommer hjemme i Danmark, også husket som "sommeren uden bål", samt et par intense dage med hjernevridning fra min side. Den hårdeste del af bjergbestigning synes jeg nemlig er forberedelsen. Bevares, det meste af turens succes udgøres af det dejlige selskab, og af naturens skønhed. Begge dele er givet, og det er en rigtig god succesgaranti. 4 dage kun Selma og mig, og vores telt? Det kan kun blive dejligt. Men det måtte jeg minde mig selv om et par gange klokken 4 om natten i dagene op til, for vil man udover at nyde tiden sammen også gerne have smæk for sin skilling, kan man gøre en rimelig stor forskel ved at planlægge godt:
Vi vil så højt op som muligt, med så kort transporttid som mulig. Jeg leder efter et sted hvor vi kan få rørt os allerede torsdag eftermiddag, uden at skulle slå lejr i mørke. Og hvor vi med dagsetapper på 5 til 10 kilometer kan komme rundt i landskabet, alt efter terræn. Det er passende for Selmas ben.
Først var jeg landet på Lysefjorden inklusiv Kjerag-bolten og Preikestolen til Selmas entertainment. Med en lille færgetur over Lysefjorden, for man kan ikke bare lige tage bilen rundt om fjorden. Men vejrudsigten gik fra dårlig til rådden, og det endte med at jeg natten inden afgang lagde hele turens mål om til Ringedalsvatnet, hvor der trods alt er en god hytte at søge ly i, og endda udsigt til nogle timer uden stiv kuling og langtidsregnvejr. Regnvejr er okay, når man har noget tørt at komme ind i bagefter. Men flere dage i pisregnvejr i et vådt telt er faktisk røvsygt, og kan få mig til at lægge friluftslivet på hylden i flere måneder bagefter.
 |
| Done! |
Det hele endte så godt. Så snart jeg er oppe over forberedelsesbjerget, falder alting så fint på plads. Så giver jeg slip og alting går som det går, og det er min erfaring at når først man har taget højde for det værst mulige scenarie, så bliver vejret altid lidt bedre end forudset. Lige præcis fra vi stod ud af bilen til vi sad i vores hytte oppe på fjeldet, var der tørt og endda nogle minutters solskin.
Vi kørte opad om torsdagen, tog alle legepladser og hængebroer på vejen, og overnattede i bilen. Fredag fortsatte vi via Odda til Skjeggedal, stillede bilen, og vandrede derfra opad mod hytten Mosdalsbu.
 |
| Smukke Norge |
Første dags vandring var på cirka 6 kilometer og 700 højdemeter.
Turen op ad fjeldet "middagsnuten" var hård for Selma - det går norsk opad. Der er et stykke på ca 1 kilometer hvor det er regulær bjergbestigning, nogle steder lodret op, og flere steder ned på alle fire.
Selma selv ville have givet op cirka 1000 gange - og hvis man ikke ved hvor meget ens barn egentlig kan klare kan også den voksne fristes til at give op. Jeg selv var også lidt i tvivl, og spurgte meget stille mig selv et par gange undervejs hvorfor i alverden jeg udsætter mit barn for det her. Stakkels pige havde ønsket sig at komme op i bjergene, og så får hun det her hårde vandring?!? Hvorfor kan jeg ikke bare købe en tur i en gondollift og nyde en softice på toppen, ligesom andre fornuftige forældre?!
Man skal vide at svaret på disse spørgsmål ikke kommer til én mens man langsomt traver opad. Svaret kommer først bagefter. Tvivlen er sund nok, og man skal være i stand til at skrue op og ned for tempo og stemning. Man skal stoppe hvis det bliver skadeligt. Men at det er hårdt, eller at man er forpustet, er ikke skadeligt. Det er heller ikke skadeligt at tro at man ikke kan mere, når man har en venlig voksen med sig, som kan tro på én for sig.
 |
Strategi 1 ud af 100 for at holde gejsten oppe: Mor bærer oppakningen, Selma bærer chokoladen. Vi gik afsted med tøj i lag efter alle kunstens regler. Selma smed lidt af påklædningen ved første drikkepause...
|
 |
| Strategi 2 ud af 100 for at holde gejsten oppe: Mor forkynder når der er pause, men det er Selma der bestemmer hvornår vi er klar til at gå videre. |
Og hvis man holder ud, sker der dét at fjeldet pludselig flader ud, og man når toppen. Og pludselig viser det sig at man slet ikke var spor træt. Pludselig ryger armene i vejret, og kan slet ikke komme ned igen. Der breder sig et massivt smil over hele hovedet, der lyser hvidt om kap med gletsjeren på den anden side af søen.
 |
| YES!! Selma på toppen, 1100moh. |
 |
| Folkefonna gletsjeren |
De sidste 500 meter løber man foran sin mor og spejder efter hytten. Man forkynder dens opdagelse med vilde henrykte indianerhyl.
 |
| Vores smukke hytte på Mosdalsbu |
Strabadserne er ikke bare glemt nu. De får Selma til at svæve, og gør alting omkring os strålende smukt. Pigebarnet udforsker hytten og slår kolbøtter, går bagefter alene ud og plukker blåbær. Jeg bager pandekager, og vi deler med et par tyskere der kommer op til hytten fra den anden side.
Maden køres til hytterne om vinteren på en snescooter, og koster spidsen af en jetjager. Til gengæld kan man trave op til hytterne og vade lige ind, tænde op med det brænde der er kørt derop på en snescooter i vinters, lave mad på det lille komfur med hyttens fine potter og pander, og man finder alt hvad hjertet begærer i spisekammeret, fra labskaus i poser til baconost på tube. Der betales via medlemskab i turistforeningen, eller ved at smide penge i en lille kuvert i hytten. Bedre hotel og gladere gæster skal man lede længe efter.
På nedturen er Selma ikke til at holde ud.
"Langsomme mor, kommer du ikke snart?!"
"Mor, du må hellere gå denne her sikre vej rundt om klippen. Jeg tager bjergbestigervejen!"
"Mor, jeg tager lige et soppebad i bækken, så kan du hvile dig imens. Vandet er alt for koldt til dig tror jeg!"
 |
| Kan i se Selma på vores helt egen Preikestol? |
 |
| Vi fandt også en Kjerag-bolt.... :) |
 |
| Aaaaahhhhh. Velfortjent svensk landevejskaffe, vanillebudding til barnet, og gratis vafler af kromutter. |
