Erstatnings-påske

Når det er påske, tager man til Avernakø.  Det er stadfæstet igen og igen, og hvis man ikke må rende sammen og sprede bakterier i påsken, så må man bare holde erstatningspåske.  D

Det har den fordel, at man bliver tvunget til selv at finde på noget påskepynt og påskemad til ens eget hjem, til den nu pludseligt opståede karantæne-hjemme-påske. 

Nu gik der jo gudskelov ikke så længe, før vi igen kunne ånde lidt på hinanden, i hvert fald i mindre kredse, så uden større armbevægelser listede børnene og jeg os diskret til Avernakø en dejlig solskinsweekend i april, der vejrmæssigt var en af de flottere påsker.  

Kirke og langbord havde lukket, men det havde påskeliljer og bedstemorhygge ikke!  Og påskeharer havde vi selv et par stykker med af, for en sikkerheds skyld.

Påskehjem

Med Selma ude ved Jættehøjen og kigge på påskelam

Der er kommet flotte shelters til øen

Natur & teknologi: håndvask

"Har du vasket hænder?"

"Husk tommelfingeren"

"Op igen, hen og vask hænder!"

Altså, voksne er jo bare irriterende.  Det er deres job at være irriterende!  Og nu er det, som om vi har fået et nyt supervåben - håndvask!  Nu står Mette statsminister gu'hjælpeme og siger til børnene, at de skal huske at vaske hænder!  Det er en virus. 

Herhjemme er børnene gudskelov så tålmodige at de uden de store protester bare påtager sig håndvaskeriets åg.  Sisyfos hilser fra sin bjergtop.  Vi får ret, og de får ro.  

Rigtig godt bliver det dog først, da jeg på det store, vindpiskede internet finder et science-eksperiment, der på den mest simple måde viser, hvad håndvask EGENTLIG gør.  Samtidig er der endelig fundet et formål med hvidt toastbrød. 

Én af os vasker grundigt hænder og spritter dem af. Også tommelfingeren.  De to andre har overholdt helt almindelig håndhygiejne - men ikke givet det klinisk perfiditet. 

Så gnider vi hænderne godt ind i toastbrød - også negle og tommelfingre!

Til sidst fugter vi toastbrødene godt igennem, og lægger dem i lufttætte poser - og lægger dem et lunt sted. Surdejen Petunia overlod dem sin yndlingsplads bag opvaskemaskinen.  "Hva faen..... vi er vel alle svampe" tænkte hun, og blævrede sig småsurt et andet sted hen.

Håndvaske-eksperiment, dag 1

Håndvaske-eksperiment, dag 6.  Det ses, hvem der havde sprittet af -gudskelov!

Efter dag 7 blev det så hurtigt så klamt, at jeg ikke nåede at tage flere billeder, før toastbrødene rejste sig og gik ud af hoveddøren.
1-0 til videnskaben og de nederen forældre!

Coronaden: kapitel 2

Her er mit tilbageblik på vores gøren og specielt vores laden, i uge 13.  

Én af ugens to overnatninger i det lillebitte telt - her er det bare pigerne.

Selma har tøjret ponyen, som ikke har planer om at gå nogen vegne.

Torben og jeg skiftes til at køre hjemmeskolen.  På mine dage er der klavertimer, fællessang og idræt på plænen....

På Torbens skoledage er der frikvarter med fri leg hele eftermiddagen, når skoleopgaverne er lavet.  Jeg er stoppet med at gå efter at være den populære lærer... Men, sport på plænen er jo for det meste sjovt nok, når først mor har pisket én i gang.  

Én dag blev jeg nødt til at tage hen på arbejdet.  Det var en kritisk samtale, som det ses på billedet.

Far har sørget for materiale til MIN hjemmeundervisning...

"Mor!  Kan du ikke lige holde mine kaniner?!"  Så sad jeg dér.

Én af de mange nye Corona-times-traditioner: fredagsbaren.  Denne her er faktisk fra uge 12, her skåler jeg bare med æbletræet og sender et billede ud til de andre.  Det var tamt. Fredag i uge 13 var jeg så fandenivoldsk at gå over til naboen, og drikke fredagsøllen ved højbedbaren.  Det forgår ved at vi står på hver vores side af et højbed og skåler.  Det var nervepirrende!

Tirsdagstur

Med lyset, er også tirsdagsturene vendt tilbage. I sidste uge godt nok på en torsdag, det er fordi ugedage er lukket ned, her under Corona-times. 

Ugens tur startede som en helt uskyldig cykeltur ud i det blå, trangia og hønsekødssuppe i rygsækken, ingen dikkedarer.  Jo, måske at David havde slange-hooken med, som er virkelig fjollet at cykle med, og som ingen andre end David kan se formålet med.  Men lidt gaffatape og et par strips, så var den med på tur. 

Først ud og se efter slanger i nogle små stendynger udei industriområdet.  Børn er optimistiske.

Så fangeleg i stendyngerne. 

Så en højrevenstretur videre ud.  Højrevenstretur går ud på at man skiftes til ved hvert vejkryds atsige "højre!" eller "venstre", og på den måde ikke ved hvor man ender.  

Vi endte ude på en hunde-agilitybane.  Så var det vi stillede cyklerne, og kravlede igennem et krat, og fandt en hard-ball-bane, eller laserball, eller Counter-strike i virkeligheden-bane, eller hvad det hedder.  "Nogen" var henrykte, og begyndte at lege røver og soldater.  Én af os var maksimalt ubekvem ved tanken om at vi befandt os på privat grund, det her er jo forbudt OG DE HAR SIKKERT VAGTHUNDE!"   

Selma forkyndte i sommers at hun fra nu af nægtede at være med til vores ulovligheder, så jeg måtte hurtigt overbevise hende om, at far ikke mente forbudt-forbudt, og at vi jo ikke var gået over nogen hegn, så indtil nogen SAGDE til os at vi ikke måtte være der, så var vi bare faret vild.  Faret vild er godt!

Lige meget hjalp det, vi forlod barrikaderne og kravlede videre gennem krat bestående af tornebuske, visne brændenælder og vilde kirsebær og mirabelletræer.  

På et tidspunkt kom vi til et hegn, og her var jeg faktisk klar til at vendeom, mest fordi det varTorbenfar der fandt vej, og mig der viklede de to korte ud af brombærrankerne undervejs.  

Men der er han jo uanfægtet, når først han kommer derud.  Og 200 meter længere kom vi jo til en åben lund, der om sommeren er ét stort brændende helvede af nælder, men som nu gav os fri passage hen til en lille, uberørt skov.  Det vil sige, først skulle vi over bækken ad en gammel rådden bro, som kun hang delvist fast i brinken. 

Så kom vi til den lille skovsø, og der var anemoner og lianer, og alt var godt. 

Cykelhjelmene var bare fulgt med.

Hønsekødsuppe i den hemmelige skov

Ivers kilde i telt

Min læserskare, dvs min mor, har bemærket at jeg har ytret noget der næsten lød negativt på min blog de sidste par indlæg.  Om vi går og er utilfredse?  Ja! Sådan godt gammeldags nedtrykt, bekymret og aldeles utilfreds!  Vi plejer nok at have det så ulideligt dejligt, at jeg sjældent har noget at beklage mig over.  Jeg skriver jo jævnligt herinde, at jeg må knibe mig i armen, fx traditionelt hvert år på min fødselsdag.  Så nu er der sket det, at der faktisk ikke rigtig var noget at råbe hurra for. Og alene det at være aldeles utilfreds, var en spændende ny oplevelse.

Desværre er jeg allerede røget tilbage i mit gamle trummerum af frejdighed og taknemmelighed. Familiens afdelinger på Avernakø, Samsø og Viborg har det godt, også selvom vi er hver for sig. Alt det andet er ligesom lidt underordnet. Videochatten gløder, vi sludrer og sludrer. Og smitter hinanden med grin.  På alle linjer diskuteres heftigt, hvad der nu er klogt at gøre “i disse coronatider”. Fredagsbar over højbedet? Konsultationer i hjemmet hos sårbare borgere?  Vi har venner der i ramme alvor mener, at der er alt for få smittede i Danmark, og at vi bør speede epidemien op. Andre, som os, holder os væk fra vores forældre, af frygt for at komme til at smitte dem. 

Der vokser tomatspirer og surdeje og rundtomkring, højbedene er glatte som barnenumser, alle bygger og regerer og skriver dagbog og tænder bål, og deles om tingene og hilser på afstand. Corona kommer til at udrydde husedderkopperne og sølvfiskene. Og naturen holder åbent og gør forårsklar, vi vader rundt i den og er ved at blive kvalt i frisk luft og ramsløg. I København har de gjort skovstierne ensrettet.

Aftenmenuen er tomatris og skumfiduser.

Endnu engang den smukkeste morgen i tusind år. 

2 happy campers. De har været på slangejagt, uden resultat, men hvem  går op i sådanne detaljer?

Morgenmad. David har lige opfundet bålstegte æbler. Om andre før ham har prøvet det, er aldeles irrelevant. 

Corona-fødselsdage

En ting der mangler, er festerne.  Det er jo ikke fordi vi plejer at vælte rundt i kædedanse og svedige menneskepyramider, men tænk at fylde 8 år, og så bare få endnu en dag derhjemme med mor og far i gave!?  Det er da lidt tamt.  Jeg forudser et brag af titusind forsinkede fester på den anden side af Coronaden!

  

Noget vi til gengæld har for meget af herhjemme, er bagværk. Vi ælsker jo at bage, men spise det, det gider vi ikke rigtig.  Selv hjemmelavet surdejsbrød med flotte ører, kan stå ogkede sig i brødskuffen til vi smider det ud, for manden kører low carb, og børnene elsker bare havregryn højere end surdejsboller. 

Så Bollerne får naboerne, og kagerne?  Ja, de bliver til små fjernfester:

Selma har bagt en kage til Elin. Og skidt med hun bor i Rødovre!

Rigtig smart ved online fester, er det jo at ingen brokker sig over at man genbruger kagen dagen efter!  Her bliver Runes 11-års fødselsdag fejret ved Vesterhavet.

Fødselsdags-surdejen Paula bliver i hemmelighed kørt ud til Tadikante, og stillet på dørtrinnet mens de intetanende nyder fødselsdagsmorgenmad lige bagved smittebarrieren, deres spisestuevindue!

Dagstur Agger Tange og Lodbjerg Fyr

Hvilket skolefag dækker drageflyvning og tingfinderture?

Drageflyvning er en fin kunst. Også selvom det er sjovt.  Det store, lette dyr, der alt for let får sine usynlige tentakler viklet ind i verden, ender med at klistre til tornebuske og børnekroppe, mens de vrider sig som elektriske ål i et fiskenet.

Når så alle liner er strakt, og vinden tager ved, så letter monstret pludselig let som en fjer. Og trækker i linerne som en jysk plag. Den suser over himlen og efterlader ingen spor, et lydløst glimt! Før den ligger og blafrer i tornebusken på den anden side af marken. Hvad skete der?!

Andet, tredje, fjerde forsøg. Glimtene i luften bliver længere og længere, den lille dragetræner i den anden ende af linerne prøver at rykke i den rigtige snor på det rigtige tidspunkt. Der er 50% chance for at rykke rigtigt. Finmotoriske, doserede bevægelser i vild panik!

Ingermor løber fra nedstyrtning til nedstyrtning og får dækket sit umættelige travebehov. 

Børnene får kropslig læring, og fornemmelser for vind. ...og det dér "sjov".