23. marts 2020

Coronaden - kapitel 1

Så var der den dag, hvor verden blev forandret.  
En slangesuppe på et streetfood marked i Kina overgærede med en flagermus, og så begyndte folk at blive syge.  

Hvornår kom det ind i vores liv? Altså i vores liv, ægte. I happyland, hvor alle har ret til et nyt køkken.
Alle vil om føje år kunne fortælle historien. 


Den 10.11.1989 kørte mine forældre med Kristian og mig hen til den østtyske grænse.
I tirsdags kaldte vi David tilnyhedsskærmen, da Dronningen talte til folket.  Ja, I ved hende der plejer at tale til nytår.
Jeg tror, at vi alle oplevede det forskelligt.  Snigende - brutalt. Overraskende - længe ventet. Alvorligt - ironisk.  Nogle få har slet ikke fanget det endnu, og går rundt i deres smittende vaneboble og ryster på hovedet.  Det, ligesom hovedløs hamstring af ubrugelige ting (klinger til osteskærere er udsolgt overalt...), er jo i virkeligheden bare forskellige menneskers helt forskellige måder at bevare det forjættede kølige overblik. 

Herhjemme var vi i første omgang mentalt foran.  Det var først senere, det kom bag på mig. 

Først begyndte min søde bror at sende mig SMS-er om at verden går under, men han daytrader, så det  tog jeg rimelig afslappet, det er bare hans måde at ønske mig en god dag. 
Så blev Lee Ann sendt hjem fra kontoret - hun havde været ude at dykke med en kineser på Island (det er den slags ting, Lee Ann gør, mens vi andre har hverdag). Hun syntes det var latterligt, jeg lykønskede hende bare med de 14 dages afslapning, dem kunne hun jo passende bruge på at frysetørre mad til vores forestående bjergbestigning. 
Så begyndte der at komme breaking news om dødsofre i Italien, og breaking news der breakede breaking news.  Nyhedssiderne skiftede egentlig bare farve, til breaking-gul.
Alt hvad der ikke breakede breaking, var det nye "skrevet med småt". Jeg har altid haft sådan et forhold til nyheder, at jeg gerne vil holde mig informeret, i det omfang det ikke breaker med mit liv.  Så jeg slukkede. I en uges tid. 
I løbet af den uge kom Isa fra 4.b i karantæne, fordi hun havde været på skiferie i et smittet område. Det skulle forhindre at smitten bredte sig hertillands. På mit arbejde har vi det sorte bælte i at forholde os til en ny situation, så jeg tog hjemmearbejde med hjem om mandagen. 
Så var det, at Malling skole lukkede tirsdag, og smitten spredte sig hertillands. 

Onsdag hamstrede jeg for 600kr brætspil - det viste sig at blive en god investering!
Onsdag aften 21.30 lukkede ishockey ned. På gymnastikholdet diskuterede vi, om vi mon kunne afholde gymnastik, men mens vi snakkede, fik vi en mail om at alle træninger -og opvisningen om en måned-, var aflyst.  Nåja, alle landets skoler, de kommunale arbejdspladser, EU-parlamentet i Bruxelles lukkede også i 14 dage.
"Så fik børnene 2 ugers ferie!"  råbte jeg til Torben. Jeg skulle blive meget klogere.

Ordet "kritisk funktion" blev opfundet torsdag, og jeg fandt ud af, at det ikke kun er mig, der går og syntes at mit arbejde er vigtigt, men faktisk også statsministeren. Hun bad os om at fortsætte med at passe på de udsatte børn, som ikke stopper med at være udsatte.  Sammen med sygeplejerskerne, lægerne, dem der opretholder forsyningskæderne, og dem der tager sig af vores affald. Nogle fik en pc med hjem, nogle fik gummihandsker på.  Kasserer-drengen i Brugsen blev buret inde bag en stor skærm.  Når man tændte for radioen, tonede det ud "Hold afstand - vask hænder- bliv hjemme.  Hold afstand - vask hænder - bliv hjemme. Keep calm and carry on.  Der er ikke ild i vingerne - jeg gentager: Der er IKKE ild i vingerne!

På Funder Bygade satte vi os lidt længere fra hinanden, og arbejdede ellers dobbelt så hurtigt. Fredag begyndte jeg at afholde videosamtaler med mine unge over facebook, fordi ingen kommer og gør det for mig. Imens sad en eller anden GDPR-minister på sit hjemmekontor og korsede sig, mens hun vaskede hænder i uskyld!  

Klar til arbejde
Fordi det er sådan at den der agerer i stedet for at reagere, bliver den der véd ting, blev jeg -vupti- tirsdag udnævnt til arbejdspladsens videokonferenceminister.  Flot, Inger.  Jeg ringede til min personlige tech-terapeut Mads, som spammede mig med Corona-memes i en time.  Og så var den kosmiske balance på én eller anden måde genoprettet.

Mandag åbnede cirka 705.000 hjemmeskoler i Danmark.  På Tendrup Hovvej 14 åbnede den allerede torsdagen i forvejen. Om onsdagen havde jeg lavet et hjemmeskoleskema til børnene (om natten, da jeg ikke kunne sove). 

Faget "langspyt", blev taget af skemaet allerede fredag, da det viste sig at sprede smitte. 
  

Nu står danskerne sammen, på afstand. 
Robinsonaden Coronaden er begyndt. 
Her, efter en uge, har jeg lært følgende:  
  1.  hvordan man videomødes
  2. At det overraskende nok ikke var mig der klarede de første hjemmeskoledage bedst, men Torbenfar.  Mit pædagogiske, løse dagsskema med den fine cocktail af seriøsitet og Pippi Langstrømpe var jo i teorien rigtig godt. Men jeg gik helt ned på, at jeg faktisk går rundt og er lidt stresset. På den trælse måde. Over hvad? At min dejlige hverdag er væk, at mit arbejde har brug for mig, men jeg bare hader hjemmekontor og savner kollegerne, af tekniske udfordringer (BURN IN HELL, min uddannelse!!!), og af at mine mentalt unge, men biologisk set ældre forældre begge to bor på en ø. Over Torbens søsters immun-undertrykkende medicin, og over de to slagtilfælde, som min familie og nære venner er blevet ramt af indenfor de seneste to uger. Over opholdsstedets børn, der ikke kan blive trøstet af deres mor.  Så længe jeg bare selv kunne lave skoleskemaet hyggede vi os, men da lærerne mandag uploadede 23 kedelige grammatik-opgaver, som børnene skulle tage et billede af og uploade 27 forskellige steder inden klokken 8 næste morgen, begyndte jeg at græde helt bitterligt!  Mandag aften forklarede jeg Torben, at selvom jeg elsker at hjemmeskole og han hader det, må vi opdele dagene, så jeg også kan få arbejdet lidt.  Torben tog fra uden et ondt ord, og tirsdag kørte han iskoldt hjemmeskole med "Zuckerbrot und Peitsche", og arbejdede selv lidt ved siden af. Og børnene elsker det!   
Det går ikke skidt hele tiden.  Her er lilleskolestuen eksploderet på femtedagen.


Biologitime fra Randers Regnskov, inklusiv tekniske udfordringer
Ja, sådan bliver man aldrig færdig med at blive klogere.  Jeg kravlede ned af min piedestal.  Lod ham sætte ambitionerne et par dage, og snakkede i telefon med veninderne, min mor, min far, min pletvist kloge chef, mine matroser og mine præster.  Jojo, jeg har faktisk to. Og begge er kloge, og sørger godt for min sjæl. 

Vi tog også ud.  Naturen har nemlig ikke lukket.

Vores mundbind er mod vind og is!


Ingen fisk kom til skade under optagelserne.




Min far.  Han har altid været forud for sin tid, og min bekymring er ganske overflødig.  Han kan både skype og klare sig.


Hver morgen skriver børnene godmorgen til deres lærerinde..

Lille grand-nieces barnedåb lå i kalenderen.  Alt "kalender" gik op i røg den 11.3.2020.  Gad vide, hvordan det bliver?

15. februar 2020

Et glimt at huske

Et af de øjeblikke, som bliver borte.
Blæser væk, fordi det er så flygtigt.
Men det er dem her, der er alt det gode.  Det er det her, der sker, når børnene har ferie, mor og far skal arbejde, i-padden er langt udenfor rækkevidde, og der er MASSER af tøffetid.

24. januar 2020

Turmad i sommers

Når der er længst mellem dagtimerne, kan det være uvirkeligt at se tilbage på billederne af dengang der var lys.  
Kan I huske at vi var i bjergene?  Det virker som en helt anden verden.  Det var den sommer, hvor vi lavede mad på vores Trangia i syv dage i træk, og kravlede på bjerge:

Dag 1: Splügenpass Schweiz-Italien
Dagens snackposer.  Indholdet tilpasses dagsetapens drøjde


Dag 2: Chiavenna, Italia
Dag 3: lige før Lindauer Hütte, Österreich
Dag 4: Drusentor, Schweizersiden

Dag 5: Gruobenpass, Schweizersiden

Dag 6: Bilkengrat, Österreich

Dag 7: A7, Deutschland.... adr! :(

12. januar 2020

Davids nytårstale

Davids første skoleopgave i år var at skrive en nytårstale hvor han reflekterer over året 2019. Den skal vist have lov at tale for sig selv (gengivet med tilladelse af hans majestæt prinsen af Davistan):

“2019 har været et anderledes og hårdere år end 2018, 2017 og 2016.
Alle mennesker har hjulpet Greta Thunberg og alle de miljøglade mennesker med at prøve at lære at bruge økonomi og mindre plastik. Det har de fleste arbejdet hårdt for og det skal vi være glade for.
Alle har sørget for prins Henriks død med blomster, hjerter og kirkegang.
Selv teenagere har lettet bagen fra gamerstolen og slukket for computeren så de kunne komme ud og være med til sorgen. Sorgen har i 2019 haft magt i kirker og statsministre og også hendes majestæt dronningen.
• men der har ikke kun været nedture i 2019 mange mennesker har fået det bedre eller kureret slemme sygdomme og kontanthjælp er sat mere i brug og skoler har fået bedre regler med hovedet drejet mod skærme,sociale medier og telefon i frikvarteret dog strengere regler men bedre regler.
•og flere skoler,boliger og skove er bygget. og julen blev holdt med lys og jubel. julemænd har besøgt byer.børnehaver har gået parade gennem næsten alle byer julemænd har kørt i alt fra cykler til ferrari og limousine det har været til glæde for alle unge og barnlige sjæle. nogle har klædt sig i rødt med huer og skæg og fået landets børn til at se på julen som en lysplet i lyset. Dem som har brugt juledag på at gøre børn glade, alle dem ønsker jeg et godt år.
nytår blev fejret med raketter og glædeshyl i alle stuer på alle veje og i alle byer i alle lande på alle planeter i alle galakser og i alle parallelle universer. og så til de mere kriminelle sider af landet. f. eks. en gruppe unge satte ild til en container og når brandfolkene kom affyrede raketter mod dem men heldigvis var politi specialstyrker allerede fremme og ingen kom til skade udover psykiske skader som har givet nogle chok og andre til at være bange for jobbet som udryknings mennesker. det er ikke godt for hvis der ikke er nogle udryknings folk er der heller ikke hjælp til hele landet. jeg ønsker dem et godt år og jeg håber at de bliver ved med deres gode og hjælpsomme job.
slut prut.”

3. januar 2020

Nytårsfest 2020 - billedspam

Børnemylder - Ester, Trisstan, Annamor, David, Maloucca, Yamuna, Selma, Lucia
Image may contain: 2 people, people smiling, people sitting, table and indoor
Lucia mimer en nuttet hund...

Image may contain: 6 people, including Tanja Rix Iversen, indoor
Shhhh.....dronningen taler!

Smukkere ser vi ud, år efter år!
David har fundet en baby han kan hygge med

Ret nuttet nytårsbaby
Tøsehygge


Så er vi til nytårs bål&bad 1. januar

Badenymfe Selma og Ingermor

Bedstemor vinder internettet

Davids moussebomber





Ice ice baby

Jep, ishockey er stadig the shiiit.  
Og ishockey er stadig to sportarter: skøjtekamp på isen, og udstyrskamp i omklædningsrummet. Jeg er ved at have allieret mig med nogle andre desperate forældre, herunder præsten i Hornslet, vi har vilde planer om en carpool der skal aflaste de gamle sidelinjespillere. 
Men indtil videre må jeg indrømme, at jeg lige trækker den lidt....  for jeg synes stadig det er helt vildt spændende at se på!


For at gøre udstyrskampen lidt mere spændende, er jeg begyndt at tage tid.  Davids rekord med minimal hjælp er 13:57 minutter!

Freja venter tålmodigt, mens mor sveder med målmands-panseret

David er ham med de brede skuldre og den sorte hjelm...