4. juni 2018

Besøg fra St.Petersburg

Det er jo ikke fordi man selv mærker om man er syv, eller tredive, eller firs.

På sommerferie i en russisk landsby 1997.  Naboen bygger hus. Selv.

Vi har en kerne, som ingen alder har.
Et rum, hvor der ligger et anker, med en sender på.  Og alt det der kommer indefra bliver sendt derfra.
Billedet af os selv ligger derinde. Og alle dem vi har været, sidder derinde og råber.

Somme tider bliver vi overrasket når vi ser i spejlet en mandag morgen... og så må vi enten opdatere vores selvopfattelse og invitere den nye ind, eller også må vi pynte på det vi ser i spejlet for at det hele igen passer sammen. Det kan man jo gøre som man vil. 

Piger uden angivelse af alder efter russisk banja
Øjeblikke kan sætte sig fast og blive til en del af os, og de har ingen varighed. Glæden ved et juletræ, modviljen i tandlægens venteværelse. Lyden af en stemme kan runge derinde igennem hundrede år, uforandret og med uforandret virkning.

På svampejagt.... selv blev vi jaget af monstermyg

Brændesavende landsbybeboere - uden alder. 
Somme tider får vi tændt et lys i vores øjne af noget der kommer helt derindefra, dér hvor vi ingen alder har. 
Granvoksne far, der står i køkkenet midt om natten med skeen i nutellaglasset, og kigger op med en fireårigs blik. Mor der pludselig kommer springende ud i sneen og kaster en snebold efter mig.  
Bedstemor der smukkeserer sig foran spejlet i vandrehjemmet og snurrer rundt i sin kjole.  Somme tider kommer det indefra at danse fjollet gennem vagtværelset, mens de omkringstående ser en midaldrende dame der skaber sig.
---------------
De tre-fire barndomsferier jeg har tilbragt med Asya og hendes familie fra St. Petersborg er blevet til noget af mig, som ingen har sat tid på. Vi voksede år for år, og viste vores liv og barndom til hinanden. Vi havde ikke noget fælles sprog de første somre, men vi legede sammen fra morgen til aften. I dag undrer vi os over hvad det var for et sprog vi talte, som vi åbenbart forstod helt flydende.

Kaninører er internationale!
Begge blev vi dengang overrasket over at et andet barns verden kunne se så anderledes ud.  Asya kom fra det der lige for lidt siden havde været Sovjetunionen med rationeringsmærker  og systemet helt inde i folks hoveder.

Asyaog Svetlana spiller klaver i nattøj
Jeg voksede op i frisindede Danmark med antiautoritær opdragelse og klistermærkepædagogik.  Som i min familie var blevet kærligt blandet med børneopera, havearbejde i dårligt vejr, og mors oprigtige og umulige forsøg på at skabe ro, renlighed og regelmæssighed ombord på et gammelt træskib, og i en familie der boede i to forskellige lande. Kristian og jeg voksede op uden frygt for regnvejr, hårdt arbejde eller forandringer.
Skak i Villa Hækkenfeldt. På gamle ølkasser, som udgør en væsentlig del af fars møblement, sammen med Wegnerstolen i baggrunden, det gamle egeplankebord der i dag er hyper-hipt, og en skruestik fast installeret i den ene ende.
Asya og jeg var begge nysgerrige børn, og sugede til os.  Så os selv i den anden - og så alligevel et helt andet liv.  Vi ville gerne de samme ting, målte os med hinanden, og jeg måtte lære at afgive tronen som den bedstetil alt, for russiske piger er irriterende dygtige til alt hvad de laver.  I dag må jeg så erfare at Asya syntes danske piger var meget modige og kloge og stærke og fri.

Kristian, Asya og jeg holder møde i rygeklubben/børnenes National Geographical Society.  Vi ryger skvalderkålstængler..
Og far tager bare billeder, den hippie!
Jeg fletter hår på Asya, vi vil begge meget gerne overgå alle andre i skønhed!
--------------
Jeg kan jo godt genkende Asya fra dengang - nu, 19 år senere, her foran Streetfoodcentral. Jeg kan genkende hende, og mig, og de to småpiger vi har været.  Men jeg kan også se hende nu, hvor moden og klog og kærlig hun er blevet, og jeg kan høre mig selv tale lige så klogt og kærligt, og jeg må lige se mig i spejlet og sammenligne, og måske blev jeg lidt mere voksen indeni i dette øjeblik.

Tirsdagstur til Kalø
Her bliver der skabt nye barndomsminder
Familieportræt
Asya og jeg er stadig kåde hestepiger helt ind i hjertekammeret!!
... og nu har vi også et par heste vi kan ride rundt på
MoMu er altid et kort man bør spille, når man får kunstnere på besøg fra St Petersborg 
Efter MoMu tog vi til Samsø, hvor vi mødtes med far.  Bænket rundt om selvsamme egetræsplanke som også måtte lægge ryg til skruestik, havregrødspletter og udsigtsløse diskussioner om musiksmag og ungdomskultur for 25 år siden.
Far ligner også stadig sig selv, og var overordentligt tilfreds med livet og livsværket i disse dage
Samsø-idyl
Sidste bål inden afbrændingsforbuddet, og med alle tænkelige sikkerhedsforhold.  Bål er gode til at fremkalde minder
Ude at sejle med far
Mand-over-bord-øvelse med en vildfaren fender som dummy. Far manøvrerer - jeg fisker 


REDDET! Selvom man er voksen-agtig, er det stadig fedt at gøre sin far stolt og sin datter imponeret!
Masser af nye barndomsminder in the making
Mere mindemateriale
På Tunø røgeri.  Stolt mor tager billeder af at hendes børn valgte blåmuslingerne - og spiste op.  #goodmommoment

Is = allerbedste mindemateriale

22. maj 2018

Tirsdagstur 22.5.

Konceptet tirsdagstur har 3 regler:

1. det skal være tirsdag
2. vi skal spise aftensmad i naturen
3. så er der ikke flere regler

Idag: Mørke kær
Vi fik hende den dejlige og hendes splinternye datter med i dag

David er helt solgt, og er klar til en lillesøster mere!
Selma, mor og gipsy er også ret forfaldne til lille Clara
Ej men altså små babyer er jo bare søde som marcipan altså.
Natur og nattergalesang - svimlende duft af syrener, guldsmede... og lidt brændenælder. 

Tirsdagstur 10.5.

Konceptet tirsdagstur har 3 regler:

1. det skal være tirsdag
2. vi skal spise aftensmad i naturen
3. så er der ikke flere regler

Idag: Skrald skov på cykel og gåben
Her kommer vi vist ikke videre...
Træer har også følelser!
Fugleæg
1 stk sød nordbakke
Vi så skovnymfer. Men de løb skrigende væk da de så os.
Man kan godt være tirsdagsslap
Hjem igen og på hovedet i seng

Ry outdoor Festival

Tre dages lejr (= mor-tid og pandekager til morgenmad!)
Festival (vi må blive længe oppe!)
Friluftsliv (Klatretårne, bueskydning, svævebane, kano, pusterør, snitteværksted, vandpistoler, bål og bare tæer!)
På samme tid. 

Der gik lidt tid før børnene forstod, HVOR fedt Ry outdoor festival egentlig er. Men så ville de heller ikke hjem igen.

Jeg stod som frivillig ved check in den første aften.  Udsigten til en kano, en underlig cykel og nogle tipier lovede godt
Vi vidste ikke hvordan i alverden vi skulle få lukket biksen om aftenen.  Men i stedet for at ringe til nogen, skruede vi bare hele lortet fast - færdig.  Det er outdoorfestival.
Min morgenmadscafé i solen har åbent
På vej til morgenyoga - outdoor-style.  I uldne underhylere, det store liggeunderlag, hårelastikken der blev væk, og ginflasken "for good hydration" <3 
Morgenyoga.  Steen trodser tyngdekraften.
Ud på 100meter svævebane med det frække grin
Vandpistolkaaamp!
#Opdagerdetvarendumidé om 3....2....1....
... #dumidé :)
De små glæder sig ååååndsvagt meget til waterballs
De store er lidt mere cool.  Men inde bag ved hviner de også af forventning!
Det er en rimelig smart måde at opbevare børn.  8 minutters kaffepause til loppecirkusdirektøren
De brænder masser af krudt af uden at slå sig...

Og de kan ikke stikke af - smart!

Pigerne faldt i snak med nogle damer fra foreningen "Grøn omstilling Ry!".  Jeg var lige ved at tælle til ti og smile og hive dem videre, da vi opdagede at damerne fra Grøn omstilling Ry kan lave punge ud af mælkekartoner! 

Gymnastik imens pigerne er kreative
David efter en halv times soloklatring 
Et rigtig godt hold
Jeg tror Selma er klar til en smagsprøve også.....
Ingermor og gipsy står vandpost til City Run mens ungerne morer sig i lejren