Det er jo ikke fordi man selv mærker om man er syv, eller tredive, eller firs.
 |
| På sommerferie i en russisk landsby 1997. Naboen bygger hus. Selv. |
Vi har en kerne, som ingen alder har.
Et rum, hvor der ligger et anker, med en sender på. Og alt det der kommer indefra bliver sendt derfra.
Billedet af os selv ligger derinde. Og alle dem vi har været, sidder derinde og råber.
Somme tider bliver vi overrasket når vi ser i spejlet en mandag morgen... og så må vi enten opdatere vores selvopfattelse og invitere den nye ind, eller også må vi pynte på det vi ser i spejlet for at det hele igen passer sammen. Det kan man jo gøre som man vil.
 |
| Piger uden angivelse af alder efter russisk banja |
Øjeblikke kan sætte sig fast og blive til en del af os, og de har ingen varighed. Glæden ved et juletræ, modviljen i tandlægens venteværelse. Lyden af en stemme kan runge derinde igennem hundrede år, uforandret og med uforandret virkning.
 |
| På svampejagt.... selv blev vi jaget af monstermyg |
 |
| Brændesavende landsbybeboere - uden alder. |
Somme tider får vi tændt et lys i vores øjne af noget der kommer helt derindefra, dér hvor vi ingen alder har.
Granvoksne far, der står i køkkenet midt om natten med skeen i nutellaglasset, og kigger op med en fireårigs blik. Mor der pludselig kommer springende ud i sneen og kaster en snebold efter mig.
Bedstemor der smukkeserer sig foran spejlet i vandrehjemmet og snurrer rundt i sin kjole. Somme tider kommer det indefra at danse fjollet gennem vagtværelset, mens de omkringstående ser en midaldrende dame der skaber sig.
---------------
De tre-fire barndomsferier jeg har tilbragt med Asya og hendes familie fra St. Petersborg er blevet til noget af mig, som ingen har sat tid på. Vi voksede år for år, og viste vores liv og barndom til hinanden. Vi havde ikke noget fælles sprog de første somre, men vi legede sammen fra morgen til aften. I dag undrer vi os over hvad det var for et sprog vi talte, som vi åbenbart forstod helt flydende.
 |
| Kaninører er internationale! |
Begge blev vi dengang overrasket over at et andet barns verden kunne se så anderledes ud. Asya kom fra det der lige for lidt siden havde været Sovjetunionen med rationeringsmærker og systemet helt inde i folks hoveder.
 |
| Asyaog Svetlana spiller klaver i nattøj |
Jeg voksede op i frisindede Danmark med antiautoritær opdragelse og klistermærkepædagogik. Som i min familie var blevet kærligt blandet med børneopera, havearbejde i dårligt vejr, og mors oprigtige og umulige forsøg på at skabe ro, renlighed og regelmæssighed ombord på et gammelt træskib, og i en familie der boede i to forskellige lande. Kristian og jeg voksede op uden frygt for regnvejr, hårdt arbejde eller forandringer.
 |
| Skak i Villa Hækkenfeldt. På gamle ølkasser, som udgør en væsentlig del af fars møblement, sammen med Wegnerstolen i baggrunden, det gamle egeplankebord der i dag er hyper-hipt, og en skruestik fast installeret i den ene ende. |
Asya og jeg var begge nysgerrige børn, og sugede til os. Så os selv i den anden - og så alligevel et helt andet liv. Vi ville gerne de samme ting, målte os med hinanden, og jeg måtte lære at afgive tronen som den bedstetil alt, for russiske piger er irriterende dygtige til alt hvad de laver. I dag må jeg så erfare at Asya syntes danske piger var meget modige og kloge og stærke og fri.
 |
Kristian, Asya og jeg holder møde i rygeklubben/børnenes National Geographical Society. Vi ryger skvalderkålstængler..
Og far tager bare billeder, den hippie! |
 |
| Jeg fletter hår på Asya, vi vil begge meget gerne overgå alle andre i skønhed! |
--------------
Jeg kan jo godt genkende Asya fra dengang - nu, 19 år senere, her foran Streetfoodcentral. Jeg kan genkende hende, og mig, og de to småpiger vi har været. Men jeg kan også se hende nu, hvor moden og klog og kærlig hun er blevet, og jeg kan høre mig selv tale lige så klogt og kærligt, og jeg må lige se mig i spejlet og sammenligne, og måske blev jeg lidt mere voksen indeni i dette øjeblik.
 |
| Tirsdagstur til Kalø |
 |
| Her bliver der skabt nye barndomsminder |
 |
| Familieportræt |
 |
| Asya og jeg er stadig kåde hestepiger helt ind i hjertekammeret!! |
 |
| ... og nu har vi også et par heste vi kan ride rundt på |
 |
| MoMu er altid et kort man bør spille, når man får kunstnere på besøg fra St Petersborg |
 |
| Efter MoMu tog vi til Samsø, hvor vi mødtes med far. Bænket rundt om selvsamme egetræsplanke som også måtte lægge ryg til skruestik, havregrødspletter og udsigtsløse diskussioner om musiksmag og ungdomskultur for 25 år siden. |
 |
| Far ligner også stadig sig selv, og var overordentligt tilfreds med livet og livsværket i disse dage |
 |
| Samsø-idyl |
 |
| Sidste bål inden afbrændingsforbuddet, og med alle tænkelige sikkerhedsforhold. Bål er gode til at fremkalde minder |
 |
| Ude at sejle med far |
 |
| Mand-over-bord-øvelse med en vildfaren fender som dummy. Far manøvrerer - jeg fisker |
 |
| REDDET! Selvom man er voksen-agtig, er det stadig fedt at gøre sin far stolt og sin datter imponeret! |
 |
| Masser af nye barndomsminder in the making |
 |
| Mere mindemateriale |
 |
| På Tunø røgeri. Stolt mor tager billeder af at hendes børn valgte blåmuslingerne - og spiste op. #goodmommoment |
 |
| Is = allerbedste mindemateriale |