22. maj 2018

Ry outdoor Festival

Tre dages lejr (= mor-tid og pandekager til morgenmad!)
Festival (vi må blive længe oppe!)
Friluftsliv (Klatretårne, bueskydning, svævebane, kano, pusterør, snitteværksted, vandpistoler, bål og bare tæer!)
På samme tid. 

Der gik lidt tid før børnene forstod, HVOR fedt Ry outdoor festival egentlig er. Men så ville de heller ikke hjem igen.

Jeg stod som frivillig ved check in den første aften.  Udsigten til en kano, en underlig cykel og nogle tipier lovede godt
Vi vidste ikke hvordan i alverden vi skulle få lukket biksen om aftenen.  Men i stedet for at ringe til nogen, skruede vi bare hele lortet fast - færdig.  Det er outdoorfestival.
Min morgenmadscafé i solen har åbent
På vej til morgenyoga - outdoor-style.  I uldne underhylere, det store liggeunderlag, hårelastikken der blev væk, og ginflasken "for good hydration" <3 
Morgenyoga.  Steen trodser tyngdekraften.
Ud på 100meter svævebane med det frække grin
Vandpistolkaaamp!
#Opdagerdetvarendumidé om 3....2....1....
... #dumidé :)
De små glæder sig ååååndsvagt meget til waterballs
De store er lidt mere cool.  Men inde bag ved hviner de også af forventning!
Det er en rimelig smart måde at opbevare børn.  8 minutters kaffepause til loppecirkusdirektøren
De brænder masser af krudt af uden at slå sig...

Og de kan ikke stikke af - smart!

Pigerne faldt i snak med nogle damer fra foreningen "Grøn omstilling Ry!".  Jeg var lige ved at tælle til ti og smile og hive dem videre, da vi opdagede at damerne fra Grøn omstilling Ry kan lave punge ud af mælkekartoner! 

Gymnastik imens pigerne er kreative
David efter en halv times soloklatring 
Et rigtig godt hold
Jeg tror Selma er klar til en smagsprøve også.....
Ingermor og gipsy står vandpost til City Run mens ungerne morer sig i lejren

16. maj 2018

Things to make and do with your gipsarm

1. I stedet for morfin mod smerterne kan du vælge at pakke turtasken hjemmefra, og tage direkte fra hospitalet på tur til Mariager fjord.  Intet bedre til at få narkosen ud af kroppen, og du kan jo lade barnet gøre alt arbejdet.

Gipsy fik sin første bålaften med det samme
Jeg øksekaster udmærket med gips. 
Ekstra proviant fra hospitalet



2. Tag på Ry Outdoor Festival - den er ikke så god til halvmaraton, men så kan man jo i stedet være vandpost - gipsarmen er udmærket til at heppe på løbere med

3. Hvis gipsen trykker så spring køen på hospitalet over ved at ordne det selv med knivtangen:

4. Flytte for Tanja - man kan jo overveje at sige at man ikke kan slæbe.  Men alternativt kan man også  bare bruge armen som bærekrog.
Gipsys håndværkerprojekter: reoler, billedophængning, terrassebord renset og lakeret, ophængning af tørresnor, klatrehegn til ærterne.

5. Gå ud at bade.  Men pas på med sand i folderne.

Steenen er på vej ned.  Gipsy prøver at strække ud.

På ortopædkirurgisk afdeling, hvor folk kommer med deres gipsarme, er der strikketøj til ventetiden....
Gipsy og jeg kan også godt sort humor...
Vi var uadskillelige, men nu er kun dens farve tilbage. Bye bye, gipsy.

13. maj 2018

Kristi himmelfart, eller verdens undergang, eller 9-års fødselsdag

Fordel ved at være ejer af et stort hus:  når niårigt barn gerne vil invitere HELE klassen til fødselsdagsfest, så kan man helt cool svare "Okay!".  Det var et af de helt store mindeværdige øjeblikke i mit liv som forælder, da jeg kunne sige dét.  

Mindre mindeværdigt øjeblik: mængden af overvejelser og forberedelser der skal til for bare at forhindre NOGLE af alle de ting der kan gå galt, når 20 børn får lov at udleve deres sukkerrus i vores have (én af pigerne spiste fx en brændenælde, for the record) 
Torben prøvede at få en fælles bekymring for vejret igang, men jeg koncentrerede iskoldt min energi på de kriser jeg faktisk kunne påvirke. 

Som så tit gik vi bare med følelsen af truende panik og kaos, og valgte temaet  "verdens undergang". 

"Undeskylde" siger man herhjemme når man mener "sorry but not sorry"

Vi brugte Kristi himmelfart på at hygge os med forberedelser, og vi skulle ikke rigtig noget andet, så så... vi gik amok.
Så er bunkeren klar
No escape
Overlevelseskit. Jeg puttede plaster i.  Hvad?!  Det er hjælp til selvhjælp!

Byggeskitser

Safepoints

På dagen spiste vi morgenmad i anspændt forventning "for sidste gang!", og da vi var færdige med det hele, og selv gårdspladsen var fejet og kattene redt, og vi sad med en kop kaffe og ventede på gæsterne, var vi spændte som flitsbuer, som var verden i sandhed lige på nippet til at eksplodere. David havde ikke sovet et par døgn af spænding, og havde meget fine zombieagtige skygger under øjnene.


Og så var der børn, overalt!
Mathias har allerede fået zombieblod på sig
Vi skal hente vaaaand!!  Go go go piger!
Vand!
Pigernes flotte shelter!
Vi er klar til at overleve.  

Zombietorben går amok
optænding med Ingermor


Hvis verden skulle gå under, skulle min sidste dag slutte sådan her!

Afterparty.. der blev børn hængende til langt ud på aftenen - perfekt afslutning på en fest og/eller verden


Forældrene blev også hængende :)
Alt godt fra køleskabet ud på bålgrillen
Og efter verdens undergang er der gin-hyldeblomst-drinks i solen. Forestiller jeg mig.

Fandt David glad og tilfreds oppe i sit æbletræ