Fordel ved at være ejer af et stort hus: når niårigt barn gerne vil invitere HELE klassen til fødselsdagsfest, så kan man helt cool svare "Okay!". Det var et af de helt store mindeværdige øjeblikke i mit liv som forælder, da jeg kunne sige dét.
Mindre mindeværdigt øjeblik: mængden af overvejelser og forberedelser der skal til for bare at forhindre NOGLE af alle de ting der kan gå galt, når 20 børn får lov at udleve deres sukkerrus i vores have (én af pigerne spiste fx en brændenælde, for the record)
Torben prøvede at få en fælles bekymring for vejret igang, men jeg koncentrerede iskoldt min energi på de kriser jeg faktisk kunne påvirke.
Som så tit gik vi bare med følelsen af truende panik og kaos, og valgte temaet "verdens undergang".
 |
| "Undeskylde" siger man herhjemme når man mener "sorry but not sorry" |
 |
| Vi brugte Kristi himmelfart på at hygge os med forberedelser, og vi skulle ikke rigtig noget andet, så så... vi gik amok. |
 |
| Så er bunkeren klar |
 |
| No escape |
 |
| Overlevelseskit. Jeg puttede plaster i. Hvad?! Det er hjælp til selvhjælp! |
 |
| Byggeskitser |
 |
Safepoints
|
På dagen spiste vi morgenmad i anspændt forventning "for sidste gang!", og da vi var færdige med det hele, og selv gårdspladsen var fejet og kattene redt, og vi sad med en kop kaffe og ventede på gæsterne, var vi spændte som flitsbuer, som var verden i sandhed lige på nippet til at eksplodere. David havde ikke sovet et par døgn af spænding, og havde meget fine zombieagtige skygger under øjnene.
 |
| Og så var der børn, overalt! |
 |
| Mathias har allerede fået zombieblod på sig |
 |
| Vi skal hente vaaaand!! Go go go piger! |
 |
| Vand! |
 |
| Pigernes flotte shelter! |
 |
| Vi er klar til at overleve. |
 |
| Zombietorben går amok |
 |
| optænding med Ingermor |
 |
| Hvis verden skulle gå under, skulle min sidste dag slutte sådan her! |
