Smag af sommer

Mmmmmmmm....

Autosvar

Satte autosvar på min arbejdsmail.

"Hej kære kollega,

Jeg er på ferie i tidsrummet 30/6 til 24/7.
 I dette tidsrum gælder følgende:

- Har du brug for hjælp til en målgruppevurdering, så er svaret: "IKKE MÅLGRUPPE". 

- har du brug for hjælp til en rapport, så kontakt din gode gamle dansklærer. Hun vil elske at diskutere nutids-r.

- har du spørgsmål til livet, så tal med Siri. 

- Har en af dine unge det skidt, så giv dem et kram.

- Har du brug for psykologisk krisehjælp, så ring til din mor. Min mor kan også bruges hvis det er.

- Ved du hvem der dræbte Olof Palme, så ring til Säpo Stockholm. 

Kærligst: Psykolog-inger"

De kommer sådan til at savne mig.

børnekærlighed

Fire børn der med hele deres lille krop siger "bedste venner for altiiiid..."  

.... ja, og måske også lidt "Må vi få en is??" med øjnene og de tykke mavser....

På fisketur

Da jeg var otte år gammel stod jeg en hel sommer og halede skaller op af Mejlgaard slots voldgrav, og ligesom alle forældre med respekt for sig selv prøver jeg jo at genopføre scenerne fra mine egne dejlige barndomsminder i mine egne ungers liv.  Alle børn med respekt for sig selv hader når det sker, men David har længe tryglet om en fisketur, så jeg så mit snit til at snige den lige så ubemærket ind.

For at fiske skaller skal man bruge 4 ting:

- en fiskestang, hjul, line (0.25), små kroge, hvirvler, flåd, og blylodder.
Check.  David har en hel fiskekuffert fuld af fiskegrej som både indeholder alt hvad man kan ønske sig af standardgrej, og en masse eksotisk lir der ligner en blanding af slik, torturredskaber og technosmykker.

- en voldgrav
Check.  Bare check.

- Madding
Blev nok det vi gik ned på.  Alt hvad der er lavet af brød smuldrer og opløser sig i vandet, og efterlader en nøgenog uspiselig krog efter kort tid. Majs er fremragende, men fraværende i vores køkkenskab. Jeg selv svor til butterdej som barn, men fik aldrig en brugbar opskrift derpå.
Vi fangede to flotte skaller på baked beans, men noget fiske-hit bliver baked beans aldrig.

Tålmodighed
Njah.  Første fisketur gik fremragende. Vi fangede to pæne selvtillidsfisk, daskede hinanden på skulderen, satte fiskene fri igen, og så tog vi hjem igen og var godt tilfreds.  Næste fisketur om aftenen var et bittert nederlag.  Vi så fiskene stå på skuldre af hinanden for at æde al maddingen, men ikke en eneste blev hængende.  Nu vil jeg jo ikke sige at jeg lader mig slå ud af manglende fiskerheld.... jeg kan i hvert fald ikke sige at jeg ikke har prøvet det før (Interrail Sverige 2001, 4 ugers regn, 3 dages fiskeheld!   Eller DENNE HER gang!) ..... meen...  David spurgte i hvert fald på et tidspunkt om ikke jeg kunne stoppe med at være så irritabel, for det var faktisk ikke så fedt.  Et sort øjeblik i mit liv som mor.
Lortefisk.

Cykelfesten

Nu har jeg haft dreng i otte år, og har efterhånden lært at der er nogle helt faste punkter til en børnefødsesldag, der SKAL tjekkes af.  Fast fremgangsmåde siden ruder konge var knægt.  Det er så fast, at det snart bliver en del af at være RIGTIGT dansk, og det kunne sikkert optages i stasborgerskabstesten.
Det drejer sig om følgende punkter: forberedelserne, skattejagten, gavelegen, kagemanden og uheldet.

Forberedelserne
Tager en måneds tid, og kulminerer altid i Bilka.
Man kan få ALT i Bilka.  Jeg kom blandt andet til at spontankøbe et spejlkompas denne gang.

Det var David og mig der havde kastet os ud i forberedelsesindkøbet, og da først han havde sikret sig at jeg forpligtede mig på at efterleve de fire obligatoriske punkter, var han dejligt fantasifuld og åbensindet med hensyn til at lave fri variationer over temaerne. Vi belønnede os bagefter med Chargrillede burgere og lidt kompastræning i det store indkøbscenter. Da vi kom hjem gik det op for os at vi var kommet til at købe TO vandmeloner uden at opdage det.  Bilkas indkøbsvogne er også bare store og uoverskuelige.

Der er så stille og roligt i skoven om morgenen, hvor jeg løb ruten af. Det skulle vi hurtigt få ændret!

Skattejagten
Blev til en lang cykeltur ud i skoven.  1.Bs drenge mødtes lørdag eftermiddag ved Hornslet station med sindene og hjelmene spændt, og så cyklede vi ellers fra de vinkende forældre i en lang smuk række ud i skoven.

Ude i skoven og helt efter aftale blev den pæne række til en bølgende mur af racerdrenge. Efterhånden spredte feltet sig, og fortroppen måtte holde nogle meget, MEGET svære pauser undervejs for at vente på de adstadige.

KLAR - PARAT - START (Ricko er klart over stregen!)

Jeg cyklede bagerst sammen med Sam og Ricko, vi snakkede om fodbold.  Jeg var helt til grin, og lod mig artigt belære.
Halvvejs ude ved skovsøen var der rast ved højsædet, med vandmelon og Capri Sun. Meget enkelt og til megen glæde!

Ricko er sjov, og han ved det!

Den egentlige del af skattejagten havde jeg egentlig tænkt som en teambuilding ting. Drengene skulle plaffe slikposeballoner ned fra et træ med et spyd.  På slikposerne stod deres navne, og jeg havde i mit naive sind forestillet mig at de ville skyde tilfældige balloner ned, og så kammeratligt give hinanden slikposerne.

Spyd"kast"!

Lad os bare sige det sådan - jeg blev klogere.  Hvert år til disse fødselsdage bliver jeg LIDT klogere.
Spydkastningen foregik med militær-styret kø, inklusiv kø-slagsmål.  Hver eneste dreng skød målrettet efter sin egen slikpose - my way or the highway!  Malthe blev sat på en belastningsprøve da hans slikpose filtrede sig sammen med Valdemars, og han måtte lade sin lykke afhænge af en anden spydkaster!!  Jeg afviklede hele seancen så hurtigt og så gelinde som muligt, vi må teambuilde lidt mere til næste år - det kan kun blive bedre!

Nu er der fut i skoven!

Uheldet
Det var på den sidste kilometer derud.  Der kom PLUDSELIG en stejl bakke nedad, hele bagtroppen satte i sving, hjulene spandt, dækkene summede, gearene kravlede opad, de otte-årige ryttere lænede sig arrigt fremad, de halede ind på dem foran, de fløj ned ad bakken... og røg på næsen.  tre styrt, én kiggekø.  Én af de faldne stillede sig ind til siden med korslagte arme og forkyndte at han ikke ville længere - ham vurderede jeg til at være OK.  David ømmede sig og skar en lidende grimasse - det gik helt sikkert til levesiden med ham.  Ricko derimod var styrtet forover i en mudderpyt, han hylede som en slagegris mens han spyttede mudder ud af munden og prøvede at holde sig på alle steder på kroppen på en gang.  Stakkels Ricko.  Hans forskærm var gået i hjulet, og han havde slået sig slemt alle vegne, og jeg kunne ikke engang rigtig sætte plaster på nogen steder, for det blødte ikke, og det var næsten det værste.
Alle blev dog hurtigt sig selv igen, Ricko blev gnedet af med vådservietter fra top til tå og pakket ind i plaster. Selma blev hentet ned fra bakkens top hvor hun var bremset og ikke turde køre videre uden et fast nakkegreb af en voksen. Planerne om at ville hjem blegnede lige så stille da gaverne kom frem fra taskerne, og det blev tid til næste punkt på dagsordenen.

Næsten glad igen.  Helt glad igen om 2 sekunder når jeg har givet Ingermor et ordentligt strint med vandpistolen.

Gavelegen
Skal ligge rimelig tidligt i programmet.  SKAL være "Den som flaskehalsen peger på", og skal afvikles hurtigt, idet den er enormt kedelig for ALLE andre end fødselsdagsbarnet selv.  David fik masser af mønter, penge er nemlig cykeltursvenlige gaver, og nu ligger han hovedrig i sin seng og drømmer om alle de biler han vil købe for pengene.

Sam ville til gengæld give David "ét eller andet med naturen". Her har han vist ramt plet. 

Kagemanden
Blev i år leveret af Hornslet bageren.  Det blev enten en bagerkage, eller en pensionsmoden mor.  Bagerkagen var nu udmærket, og den saftige pris fik mig til at føle at jeg havde lavet årets pengedonation til den lokale handel.

Hemmeligt sted

Hemmeligt sted fundet på løbetur.  Så hemmeligt at jeg har krypteret koordinaterne i min hjerne og glemt koden. 

Til barnedåb

Bedstemor og tante Bodil, de to smarte damer!