30. juni 2017

Autosvar

Satte autosvar på min arbejdsmail.

"Hej kære kollega,

Jeg er på ferie i tidsrummet 30/6 til 24/7.
 I dette tidsrum gælder følgende:

- Har du brug for hjælp til en målgruppevurdering, så er svaret: "IKKE MÅLGRUPPE". 
- har du brug for hjælp til en rapport, så kontakt din gode gamle dansklærer. Hun vil elske at diskutere nutids-r.
- har du spørgsmål til livet, så tal med Siri. 
- Har en af dine unge det skidt, så giv dem et kram.
- Har du brug for psykologisk krisehjælp, så ring til din mor. Min mor kan også bruges hvis det er.
- Ved du hvem der dræbte Olof Palme, så ring til Säpo Stockholm


Kærligst: Psykolog-inger"


De kommer sådan til at savne mig.

20. juni 2017

børnekærlighed






Fire børn der med hele deres lille krop siger "bedste venner for altiiiid..."  
.... ja, og måske også lidt "Må vi få en is??" med øjnene og de tykke mavser....

13. juni 2017

På fisketur

Da jeg var otte år gammel stod jeg en hel sommer og halede skaller op af Mejlgaard slots voldgrav, og ligesom alle forældre med respekt for sig selv prøver jeg jo at genopføre scenerne fra mine egne dejlige barndomsminder i mine egne ungers liv.  Alle børn med respekt for sig selv hader når det sker, men David har længe tryglet om en fisketur, så jeg så mit snit til at snige den lige så ubemærket ind.

For at fiske skaller skal man bruge 4 ting:

- en fiskestang, hjul, line (0.25), små kroge, hvirvler, flåd, og blylodder.
Check.  David har en hel fiskekuffert fuld af fiskegrej som både indeholder alt hvad man kan ønske sig af standardgrej, og en masse eksotisk lir der ligner en blanding af slik, torturredskaber og technosmykker.

- en voldgrav
Check.  Bare check.


- Madding
Blev nok det vi gik ned på.  Alt hvad der er lavet af brød smuldrer og opløser sig i vandet, og efterlader en nøgenog uspiselig krog efter kort tid. Majs er fremragende, men fraværende i vores køkkenskab. Jeg selv svor til butterdej som barn, men fik aldrig en brugbar opskrift derpå.
Vi fangede to flotte skaller på baked beans, men noget fiske-hit bliver baked beans aldrig.


Tålmodighed
Njah.  Første fisketur gik fremragende. Vi fangede to pæne selvtillidsfisk, daskede hinanden på skulderen, satte fiskene fri igen, og så tog vi hjem igen og var godt tilfreds.  Næste fisketur om aftenen var et bittert nederlag.  Vi så fiskene stå på skuldre af hinanden for at æde al maddingen, men ikke en eneste blev hængende.  Nu vil jeg jo ikke sige at jeg lader mig slå ud af manglende fiskerheld.... jeg kan i hvert fald ikke sige at jeg ikke har prøvet det før (Interrail Sverige 2001, 4 ugers regn, 3 dages fiskeheld!   Eller DENNE HER gang!) ..... meen...  David spurgte i hvert fald på et tidspunkt om ikke jeg kunne stoppe med at være så irritabel, for det var faktisk ikke så fedt.  Et sort øjeblik i mit liv som mor.
Lortefisk.

10. juni 2017

Cykelfesten

Nu har jeg haft dreng i otte år, og har efterhånden lært at der er nogle helt faste punkter til en børnefødsesldag, der SKAL tjekkes af.  Fast fremgangsmåde siden ruder konge var knægt.  Det er så fast, at det snart bliver en del af at være RIGTIGT dansk, og det kunne sikkert optages i stasborgerskabstesten.
Det drejer sig om følgende punkter: forberedelserne, skattejagten, gavelegen, kagemanden og uheldet.

Forberedelserne

Tager en måneds tid, og kulminerer altid i Bilka.
Man kan få ALT i Bilka.  Jeg kom blandt andet til at spontankøbe et spejlkompas denne gang.

Det var David og mig der havde kastet os ud i forberedelsesindkøbet, og da først han havde sikret sig at jeg forpligtede mig på at efterleve de fire obligatoriske punkter, var han dejligt fantasifuld og åbensindet med hensyn til at lave fri variationer over temaerne. Vi belønnede os bagefter med Chargrillede burgere og lidt kompastræning i det store indkøbscenter. Da vi kom hjem gik det op for os at vi var kommet til at købe TO vandmeloner uden at opdage det.  Bilkas indkøbsvogne er også bare store og uoverskuelige.

Der er så stille og roligt i skoven om morgenen, hvor jeg løb ruten af. Det skulle vi hurtigt få ændret!

Skattejagten
Blev til en lang cykeltur ud i skoven.  1.Bs drenge mødtes lørdag eftermiddag ved Hornslet station med sindene og hjelmene spændt, og så cyklede vi ellers fra de vinkende forældre i en lang smuk række ud i skoven.

Ude i skoven og helt efter aftale blev den pæne række til en bølgende mur af racerdrenge. Efterhånden spredte feltet sig, og fortroppen måtte holde nogle meget, MEGET svære pauser undervejs for at vente på de adstadige.

KLAR - PARAT - START (Ricko er klart over stregen!)

Jeg cyklede bagerst sammen med Sam og Ricko, vi snakkede om fodbold.  Jeg var helt til grin, og lod mig artigt belære.
Halvvejs ude ved skovsøen var der rast ved højsædet, med vandmelon og Capri Sun. Meget enkelt og til megen glæde!

Ricko er sjov, og han ved det!
Den egentlige del af skattejagten havde jeg egentlig tænkt som en teambuilding ting. Drengene skulle plaffe slikposeballoner ned fra et træ med et spyd.  På slikposerne stod deres navne, og jeg havde i mit naive sind forestillet mig at de ville skyde tilfældige balloner ned, og så kammeratligt give hinanden slikposerne.

Spyd"kast"!

Lad os bare sige det sådan - jeg blev klogere.  Hvert år til disse fødselsdage bliver jeg LIDT klogere.
Spydkastningen foregik med militær-styret kø, inklusiv kø-slagsmål.  Hver eneste dreng skød målrettet efter sin egen slikpose - my way or the highway!  Malthe blev sat på en belastningsprøve da hans slikpose filtrede sig sammen med Valdemars, og han måtte lade sin lykke afhænge af en anden spydkaster!!  Jeg afviklede hele seancen så hurtigt og så gelinde som muligt, vi må teambuilde lidt mere til næste år - det kan kun blive bedre!

Nu er der fut i skoven!






Uheldet
Det var på den sidste kilometer derud.  Der kom PLUDSELIG en stejl bakke nedad, hele bagtroppen satte i sving, hjulene spandt, dækkene summede, gearene kravlede opad, de otte-årige ryttere lænede sig arrigt fremad, de halede ind på dem foran, de fløj ned ad bakken... og røg på næsen.  tre styrt, én kiggekø.  Én af de faldne stillede sig ind til siden med korslagte arme og forkyndte at han ikke ville længere - ham vurderede jeg til at være OK.  David ømmede sig og skar en lidende grimasse - det gik helt sikkert til levesiden med ham.  Ricko derimod var styrtet forover i en mudderpyt, han hylede som en slagegris mens han spyttede mudder ud af munden og prøvede at holde sig på alle steder på kroppen på en gang.  Stakkels Ricko.  Hans forskærm var gået i hjulet, og han havde slået sig slemt alle vegne, og jeg kunne ikke engang rigtig sætte plaster på nogen steder, for det blødte ikke, og det var næsten det værste.
Alle blev dog hurtigt sig selv igen, Ricko blev gnedet af med vådservietter fra top til tå og pakket ind i plaster. Selma blev hentet ned fra bakkens top hvor hun var bremset og ikke turde køre videre uden et fast nakkegreb af en voksen. Planerne om at ville hjem blegnede lige så stille da gaverne kom frem fra taskerne, og det blev tid til næste punkt på dagsordenen.


Næsten glad igen.  Helt glad igen om 2 sekunder når jeg har givet Ingermor et ordentligt strint med vandpistolen.

Gavelegen
Skal ligge rimelig tidligt i programmet.  SKAL være "Den som flaskehalsen peger på", og skal afvikles hurtigt, idet den er enormt kedelig for ALLE andre end fødselsdagsbarnet selv.  David fik masser af mønter, penge er nemlig cykeltursvenlige gaver, og nu ligger han hovedrig i sin seng og drømmer om alle de biler han vil købe for pengene.
Sam ville til gengæld give David "ét eller andet med naturen". Her har han vist ramt plet. 



Kagemanden
Blev i år leveret af Hornslet bageren.  Det blev enten en bagerkage, eller en pensionsmoden mor.  Bagerkagen var nu udmærket, og den saftige pris fik mig til at føle at jeg havde lavet årets pengedonation til den lokale handel.

9. juni 2017

Hemmeligt sted

Hemmeligt sted fundet på løbetur.  Så hemmeligt at jeg har krypteret koordinaterne i min hjerne og glemt koden. 











4. juni 2017

31. maj 2017

Himmelfartsfestival

Fire dages himmelfartsferie - mange tak til Jesus for at du fór til himmels, så vi kunne holde mini-ferie.  Jeg håber vi altid vil blive ved med at fejre alt hvad han lavede, ved at holde fri og have bragende sommervejr.
Og når man i øvrigt ikke er religiøs, behøver man ikke engang at gå i kirke, i modsætning til Eva som er præst, og som sikkert indimellem ville ønske at flere af helligdagene var verdslige.
I stedet for kirkegang havde vi tid til at få besøg af netop Eva præst og hendes søde kæreste som jo tilfældigvis også er min lillebror, og deres piger.  Vi lavede spontan grillmad og havefest.

Bålmad, børnebord, udsigt, og en havetraktor. Det er mit liv.

Bøfvenderne
  David var draget afsted til spejderturnering, som foregår ude i bakkerne og tager tre dage.
Selma og jeg sov i telt i haven for at dulme savnet af storebror/førstefødte, og den nagende lillesøstermisundelse over at han har sit eget liv, som er fyldt med lejrbål og eventyr, og ikke indbefatter hende. 

David med en krans af blåt

Gallerne drager i krig mod romerne fra Ebeltoft. Ja, det er en stor Obelix med hinkesten i baggrunden

Jeg var ikke HELT afklaret med om haveteltning var en succes, da jeg vågnede klokken lidt i fem næste morgen af at Selmita hviskede mig i øret at vi altså skal sove i telt igen i aften.  Men jeg blev da trøstet af løftet om søvn, og set i bakspejlet er søvn jo undervurderet.

Om fredagen tog jeg en sviptur på arbejde og gjorde lidt for min egen sjælefrelse, det var hyggeligt og gjorde gavn. Selma og Torben havde næsten ikke opdaget at jeg var væk, de var cyklet til cykelsmeden imens for at fikse en dims på Selmas nye smarte tohjuler. Som ekstrabonus tog jeg Em og Ester med tilbage på hjemturen. De var brændt lidt inde hjemme i Hadsten, og havde mistet Annette i svinget - hendes ukristelige arbejde holder ikke helligdagene i hævd. Hun kom flyvende efter fyraften, og vi fortsatte bålmad og havefesten fra igår, lige til de lysende natskyer blegnede på himlen, terrassen var svedet af nattebålet, ølkassen tømt, mine sidste festsmøger røget, og guitaren var blevet falsk at høre på, og jeg trimlede ind til Selmita i teltet i bedste Roskildestil. Så lå jeg lidt i mørket og tænkte på hvordan dem på Roskilde egentlig finder det rigtige telt i mørket. Måske er de ligeglade.

Jep, she's actually wearing a diaper-hat.

Bålmad, i dag  uden børnebord og havetraktor, og Em der går i ét med udsigten.

Næste dag sov vi stort set hele dagen væk på hver vores liggeunderlag i den bagende sol. 

Festivalsport på på plænen

Ud på eftermiddagen holdt vi halvhjertet oprydning efter festivalen, og som alle dårlige festivalgængere lod vi vores telt stå, måske i håb om at det bare ville pakke sig sammen af sig selv. (Det skulle vi sidenhen fortryde da det begyndte at regne natten til søndag). Jeg pillede bilens ene hjul af og kørte det på værksted, den var nemlig punkteret på et tidspunkt i løbet af torsdagen, ingen ved på hvilken anledning.  Selmita og jeg tog til Kalø og plaskede lidt i det lunkne vand og den brandvarme sol.

Om aftenen var vi inviteret til afslutningsceremoni på Davids spejderlejr i Molsbjergene. Jeg kunne næsten ikke vente, og David var solbrændt og hostede og stank af bål og kunne ikke hitte rede på alle de historier han ville fortælle af bare træthed.

Top-målet af sove-lørdag.  Selmita sover tungt på fars skuldre.

Vi smed rygsækken i karantæne i haven og spejderen i bad, og da børnene var puttet tog jeg ned på Århus havn og drak en øl med pigerne.

Søndag morgen vågnede vi ukristeligt tidligt til en SMS fra min friske fætter, som var med sine familie på telttur i Jylland og spurgte om ikke vi ville med i Djurs Sommerland.
"Joda!" Sagde jeg - og fik en snigende fornemmelse af at "Joda!" ligger til familien, og at vores ægtefæller somme tider har det hårdt. 
Det blev den skønneste dag i Sommerland med familien fra Faaborg, vores børn var alle sammen sjove og dristige, og Torben og jeg fik næsten pillet det friske ud af fætter Jensen, da han lettere svimmelimsk blev slæbt fra rutsjebane til rutsjebane mens han prøvede at sortere sine indre organer.

Fætter Jensen og en masse børn i en af de helt vilde rutsjebaner. 

Sjove ansigter!

På vej op med Thors Hammer
  

STOR is til eftermiddag!

Julian får en isbåd

Jeg gik bagved og prøvede at sortere mine tanker efter vores rutsjebaneagtige himmelfartsferie, der havde gennemrodet min i forvejen svage orden på nat og dag, fri og arbejde, og inde og ude.

Jep.... de har en lille baby!

Inger har set sit snit til at nusse lille baby :) :) 

Dejlige lille baby der kigger op i træerne <3