31. januar 2013

Verden bliver dig alt for trang...

Kære David, dine ordbær startede med at være ordlyde ("Geeee").
 Så blev det til lyde der var søde fordi de mindede om ord ("Lappa!"), og på et tidspunkt blev de til ord der mindede om det de betegnede ("Avan!" "Fassel!"). Så blev de til søde sætninger ("Mor, solen ser mig!")
Siden blev de til ord der bare var enormt langt ude ("Armknæ").

Og nu er vi ligesom nået til et nyt level.
Nu begynder dine ordbær at overstige det niveau, hvor jeg bare kan smile, eller nikke, eller svare for den sags skyld:


På vej hjem fra Århus i toget:
"Mor, hvorfor er der ikke seler i toget?"
-----------------------

Under tandbørstningen, der minder David om helikoptre, som igen minder ham om onkel Kristian:
"Mor, hvad lavede onkel Kristian nede i Afghanistan?"
Æh.... I denne situation er jeg glad for at der findes ord, som er SÅ kedelige at selv nysgerrige 3-årige ikke gider spørge videre ind til:
".....han arbejdede!"
-----------------------


Vi leger at vi laver et bål i duploklodser, og jeg foreslår helt uskyldigt at vi jo kunne stege denne her duplokylling på bålet?
David: "Øh... hvad??"
Mor: "Skal vi ikke stege denne her kylling over bålet, det kunne da være lækkert!"
David: "Nej.  Dyr skal ikke blive spiset. Jeg går lige ind og henter noget mad." Hans vegetar-frelste hippie duplomand forsvinder ind i hippiekollektivet (der ligger mindst ti hippier oven på hinanden på gulvet derinde!  Og der er også dyr med!!!) og kommer ud igen med pop-corn.  Jeg føler mig som en idiot!
-----------------------

Vi ser en naturfilm om et meget truet og velafbalanceret sumpområde.  En lille rovfugl gør sit for at opretholde balancen ved at snige sig ind på en lille slange, som den griber med kløerne og æder hovedlæns.  David tygger lidt på det faktum at ørne spiser slanger.
Jeg prøver at genoprette en truet balance inde i hans hovede ved at spørge ham hvad han så tror slanger lever af?
"Jeg tror slanger spiser græs!"