31. januar 2012

Weekenden gav også

Weekenden gav også
Sne, og sneen gav en anledning til en gåtur.

Mænd og deres slæder

Sne der kun er rørt af harepoter

Inspireret af førnævnte besøg og udrustnings-deficit havde Ingermor lavet en termokande med te til turen (og en anden termokande med kaffe til Torben, som nægter at tro at han ikke bliver langhåret af at drikke rooibos).
Vi så sjove træer med sne på:


Mange iskrystaller grangrene

Iskrystalformet grangren


random træ
Træ med rød plet


Kæmpesnefnug

I sneen bliver det tydeligt at heller ikke dyr altid ved hvad de vil:
Vægelsindet fugl

Det er svært at fotografere sne.  Det er nok derfor man -og jeg- bliver ved med at gøre det:



Vi havde godt nok hørt rygterne, som fortæller at der lever kronhjorte i vores skov, men nu fik vi syn for sagn.

Den kritiske og informerede læser vil nu løfte både det kritiske og det informerede øjenbryn, for kronhjorte er både yderst sjældne og yderst sky.  Jeg havde selv i første omgang valgt den mere skudsikre betegnelse "hjort", for jeg mangler både selvtillid og argumenter til de diskussioner, det afstedkommer at postulere at man på sin lille søndags spadseretur opdagede to kronhjorte 20 meter fra stien.  Og det var først efter nærmere eftertanke at de valgte at skride, fornærmede, ind i skoven.

Men jeg har hentet argumenter på googles billedside:

De fleste danske kronhjorte findes i de jyske skove.       Foto: skoveniskolen.dk.  Læg mærke til den lyserøde sne..

Vores største landlevende pattedyr er uden tvivl STORT, og de dyr vi så gik mig til et sted mellem navlen og skulderen (mere præcist nægter jeg at gøre det...).
Og med argumenterne kommer selvsikkerheden:
De to antagede kronhjorte hinder var dermed signifikant højere end den næstbedste kandidat, dådyret, som ifølge skoven i skolen bliver omtrent 100cm over skulderen.  Desuden havde de ikke en hvid bug,og det går man også op i hvis man går rigtig op i hjorte.  Hvis de er der oftere skal jeg nok bede dem posere lidt foran kameraet næste gang..

Weekenden gav

Weekenden gav
...isnende stormvejr, og besøg af Camilla, Jan, Liva og Emil.  Denne kombination afstedkom en isnende gåtur til slotsparken, og stormende indendørs diskussioner om dette og hint.  (Det var nu ret fredeligt, men retorikken krævede absolut dette ordspil.)

På den isnende gåtur måtte Inger Waldschrat iklædt fingerhandsker og gummirøjsere erkende at hun stadig er relativt elendigt udrustet til livet i ødemarken, for Camilla Villavej kunne brillere med både islænderhåndlavet islænder, termobukser og vanter med elektriske varmeledninger helt ud i fingerspidserne!  Liva travede ufortrødent den lange tur op til Rosenholm slot for at møde sine helte fra julekalenderen "Jul På Slottet".  Undervejs fandt vi en væltet kæmpe (et træ), hvis smuldrende splint var kunstfærdigt udboret af mester spætte.

De indendørs diskussioner handlede blandt andet om...

- hvorvidt der kommer (usynlig?) os ud af vores brændeovn,
- om denne os i givet fald er farligere eller ligeså farlig som stearinlys,
- det er nemt eller svært at løse konflikten i Israel,
- Frida nogensinde har kradset én af os, og om dette er et tegn på kærlighed,
- Torben er undertrykt hvis han skal slukke for nyhederne af hensyn til småbørnene,
- Inger er undertrykt hvis der skal stå en kæmpestor palme (med pigge!) i hendes arbejdsværelse,
- dyre knive er værd at ofre i opvaskeren,
- høns kan besejre brændenælder,
- om vi må og vil holde høns,
- om det i modsat fald er nemt at besejre brændenælder med en le,
- om det i modsat fald er okay at købe en flaske Round-up,
- om David skubbede,
- hvor Liva skal spille klaver,
- om man har spist eller ikke har spist nok rugbrød,
- om David har ødelagt Livas haresteg,
- om hun i så fald kan opdrive en anden hare, eller de er udsolgte på markedet og udryddet i skoven,
- om det var nissens røde Golf der var parkeret i Rosenholm slotgård..




25. januar 2012

Håndbog i landliv, # 2



Tjek kattens gab når du lukker den ind om aftenen.  Sådan undgår du at ae en død mus når katten hopper op i sengen lidt efter.

Om morgenen skal barnet fragtes i børnehave.  Husk at tage lidt proviant med til vejen.  Og husk at tø el-cyklen op først, ellers blokerer motoren. 






20. januar 2012

Papa don't preach!

I supermarkedernes kasseområde placeres gerne fristende lækkerier til uhyrlige priser såsom dameblade og bittesmå pakker Smarties som er deres vægt værd i guld.  På det tidspunkt i indkøbseventen er far og mor tilstrækkelig drænet for modstandskraft, og ungerne tilstrækkelig pisket op, at sandsynligheden for et breakdown der resulterer i spontankøb er høj.  Ungerne får de der Smarties (gudskelov er det en lille pakke, så er det ikke som at proppe sine børn med slik), og mor får "Boligliv" til at dulme samvittigheden.  (Nej, det er på ingen måde logisk).  Far får de der Gillette Silver Expert Neon Quattro Steelrider Perfect Clean barberblade (Næ. Ikke logisk)

Og nu har Bilka åbenbart også regnet ud hvordan man lokker forældre til teenagere.  Deres Product Placement Strategy Manager har sikkert forestillet sig et scenarie med en typisk 14-årig, der under indkøbet plager forældrene om at få lov til at tage Bacardi Breezer med til venindens "børne"fødselsdag.  Det er jo næsten ligesom sodavand, og man bliver altså slet ikke fuld af det, det er faktisk en slags æblecider mor, og ALLE de andre må også.

Høhø.  Selvfølgelig får ungen lov.  Og nu ruller katastrofetankerne i mors og fars hoveder, og redningen hænger så ved kassen:


Jeg følte mig gudskelov kun fristet til at tage et billede af det med min smartphone, og poste det på facebook.  Jeg skulle have ventet til jeg var færdig med at kluk le, så var billedet sikkert blevet skarpere.  Den efterfølgende samtale på facebook var ret sjov, og jeg kan ikke dy mig for at gengive den her også:

Forfærdet mor til sjov 8-årig dreng:
„Krass”
14 January at 09:31 

Mor til toårig skøn tøs (som godt kan finde på at smide sig på gulvet ved kassen):
„Ha ha ha! Jeg får angst ved tanken.. I det mindste ved jeg nu, at Bilka har min ryg.”
14 January at 09:50

Veninde med strenge forældre:
”Godt jeg er voksen nu.”
14 January at 11:01

Tilfældig liberal forbikiggende kammerat i den fødedygtige alder:
”skræmmende”
14 January at 13:30 

Liberal mor til lækker halv-årig prinsesse:
”Helt enig...”
14 January at 14:42 

Afslappet far til fire-årig prinsesse, som ikke har nogen ko på isen:
"Har stadigvæk ikke fattet, hvorfor jeg er blevet tagget på det billede..."
14 January at 15:26

Mor til verdens dejligste to-årige dreng (som også godt kan finde på at smide sig på gulvet ved kassen):
”@afslappet far: for at du med ro i sindet kan gi din datter lov til at tage med til den dér fest med alkohol når hun spørger om et par år :) "Ja selvfølgelig skat! Bare du tisser i bægeret i morgen!" :)”
14 January at 17:53

Samme mor:
”@veninde: ja godt sådan nogle kontrolfiduser ikke hang ved kassen dengang vi var unge, hihi :)”
14 January at 17:54

Den afslappede far:
„Min datter var til børnefødselsdag i dag, men har så vidt jeg kan bedømme det kun fået en overdosis lakridser...”
14 January at 19:30

Ellers totalt klog mor til lille baby pige:
”Min trold bliver aldrig stor, så den slags bliver slet ikke et problem.”
15 January at 20:15

Mor til den dejlige to-årige:
”Nej vel! Jeg tror faktisk Bilka også har en løsning dér: hvis nu vi to smutter over i parfumeafdelingen og køber deres dyreste anti-age produkt, og så BADER vores mini-mennesker i det, tror du så ikke de forbliver mini?! Og lakridsrus forbliver vores største udfordring :)“

16. januar 2012

Ordbær

David: "Skal mor ha den jakke på eller den jakke?"
Mor: "Jeg er lidt ligeglad."
David: (bestyrtet, aer mig lidt) "Nååh............så. Er du nu glad igen?"


David: "Det er et skib. Så, nu skiber vi!"

Bagparti-hængeparti

Vi har alle sammen hængepartier.  Se dig om, i din stue eller din hjerne, og prøv at komme i tanke om noget der står og venter.  Venter på at du får tid, eller lyst, eller råd.  Til du får øje på det, eller brug for det.
Til du en dag finder den dér stige der er høj nok (enten falder den ned fra himlen eller du har to hængepartier), eller et frimærke.  Eller venter på at du tager en beslutning.

Min rekord for udskydelse ligger på omtrent tyve år.  Ja, det er så længe at jeg i begyndelsen ikke engang kunne tage ansvar for at få det gjort.  Men det har jeg sandelig heller ikke gjort siden!

Nogen besluttede en dag i et åndfuldt øjeblik at vores klaverbænk trængte til et nyt betræk.  Der blev købt noget pænt stof til formålet, og i mangel på en møbelrestauratør ved hånden blev stoffet foreløbigt foldet et par gange og lagt løst på stolen.  Og der har det ligget nu igennem tyve år, fire flytninger, en eksport til Danmark.

Det var sjovt at snurre bænken rundt og rundt da jeg var lille.  Gjorde man det hurtigt nok blev stoffet centrifugeret mod midten, og blev liggende.  Men for det meste fløj det af.  Denne leg har David nu opdaget, og for at sætte en effektiv stopper for den lirkede jeg søm og skruer (84stk) ud af forskellige dele af mit hængeparti, slagtede en af vores stolehynder, et smørgult håndklæde, og en rest af stoffet fra Davids vendebukser, og klippede og regerede lidt.  En eftermiddag, eller to. Bankede også langt de fleste søm og skruer på plads igen bagefter.

Jeg er henrykt over at man ikke kan se på resultatet at jeg hverken klipper lige eller banker lige, og har siden solet mig i titlen kand.selv.møbelrest.!!  .

Gamle ben i nye klæder!

Muligvis ville en fagmand have nægtet at bruge æblestof.

David synes det er ret genialt at hans æblebukser smitter af.


14. januar 2012

Et sangbær

Der er en børnesang som egentlig lyder sådan her:
"Jeg er en lille undulat,
Jeg har så ondt i min mave,
For dem jeg bor hos
De er så nærig.
De gir mig sild hver eneste dag
Det vil jeg slet ikke have.."

David synger den i sin egen version:

"Jeg er en ond dulat,
Jeg har en lille mave
Det må jeg slet ikke have..."

Hihihihihi!!! Men nu jeg tænker nærmere over det er Davids version forholdsvis meningsfuld:
Nærige folk der køber sild?!? Til deres undulat????!!!!

9. januar 2012

Lille spillemand


Drengen er da meget sød, men kan nogen lukke munden på de eksalterede forældre, og fortælle dem at deres barn ikke spiller "lidt lige som Mozart"?!

8. januar 2012

Søndagsordbær

På vej hjem fra børnehave.  David plukker et fuglebær.
"Se, mor: et bær! Øjjj, hvor er det flot!"
Jeg er helt enig, men minder ham om at man ikke må spise det.
"Nej.  Det må jeg ik' spiise.  Mor, det må du ik' spise, og heller ikke Frida, hun må heller ik' spiise det.  Kun hønsene.  Må jeg kast' det ind til høns?!" (Mor måber.)

På vej hjem fra børnehave.  David peger opad.  "Déér er solen! Mor se!  Dér er solen!!"
Jeg viser ham hvor solen er:  "Ja, der er solen, kan du se den dér bag ved skyen?
David:  "Ja.  Det kan jeg."
Lidt senere kommer solen frem:  "Mor, solen ser mig!  Den kigger på mig!"

Torben: "David skal du ha' en ren ble?"
David: "Nej, jeg har ik lavet pølser!"
Lidt senere.  Torben:  "David du skal vist ha en ny ble."
David:  "Ja.  Jeg har ik lavet pølser.  Nu skal jeg ha en ren ble, og så siger far "Hov, du har jo ret David, du har ikke lavet pølser!""
Og sådan gik det :)

4. januar 2012

Første dag i børnehave

Kære Tib, i dag blev du børnehavebarn.  En stor dag, som krævede store tårer.
Jeg hører egentlig til de mødre som normalt godt ved hvad situationen kræver, og forstår at skabe afslappet og glad stemning, og også selv kan slappe af i sit barns selskab.  Tænk at det ikke er alle mødre der kan det. Jeg kan det!  Undtagen i bestemte nøglesituationer i dit liv, åbenbart.  I disse situationer gør jeg lige præcis alt hvad der kræves for at skabe det perfekte hysteri.  I dag skabte jeg f.eks. en grundstemning af pirrelighed og dissonans ved at insistere overfor Birthe kontaktpædagog at blive der lidt med dig.
Så sørgede jeg for at stå lidt i vejen over det hele -så meget at børnene flokkedes og piskede en stemning op, og pædagogerne måtte ind efter en kande kaffe, så de kunne byde på en kop.  På den måde sikrede jeg ligesom også at Birthes tid blev brugt på mig, og ikke på at lære dig at kende.
Og da jeg efterhånden mærkede at du blev mere og mere klyngende ombestemte jeg mig, og valgte at smide bomben: "nu skal mor ud og handle, og så kommer jeg igen bagefter og henter dig!"  Buaaahhhh!!!!!!  Og nu, i skrig og skrål og spark og hyl, overlod jeg dig til Birthe ("værsgo!"), og flygtede med mudderet klaskende op ad ryggen  (Jojo, det er ikke en metafor, men en kombination af cykel, fart og regnvejr).  Mens store fede tårer trillede ned ad dine store fede kinder.  (Og mine).


Det gode ved at jeg ikke blev færdig med denne artikel i aftes er, at jeg idag kan tilføje at jeg tog mere besindigt afsked med dig, kun en lille fremskudt underlæbe (hos os begge, og sikkert også hos Birthe, for jeg forsømte ikke at afbryde hende midt i et tøjskift "Kan vi vinke farvel nu, jeg tror lige nu er det bedste tidspunkt"). 

2. januar 2012

Om tid og evighed

Det er nu utroligt, som årene troligt giver hinanden hånden, i en lang og ubrudt perlerække.  13.700.000.000 gange har det været nytår.  Ikke at der altid har været nogen til at fejre det, men en slags fyrværkeri har der nok været tradition for det meste af tiden. 
4.600.000.000 gange har lyset vendt, her hos os på jorden.
Jeg har været med de sidste 29 gange, og føler det er en evighed.  Og at perlerne bliver mindre og mindre, ikke fordi de bliver mindre smukke og strålende, men der bliver kortere og kortere fra den ene til den næste. 

For dig er der endnu en evighed mellem hver enkelt -særligt til næste jul.  Vi oplyser hele universet med livets lille lygte mellem stort mørke og stort mørke.  For dig, og for mig, stråler hele verden mens vi går hernede og sorterer sidste års bunker, som stadig er der selvom det gamle år er væk.

2011 har givet mange perler til kransen, du er den smukkeste, og grundfarven, med din ødsle og glade kærlighed.  Italien og en lille kusine eller fætter inde i Evas mave var også to guldkorn; og Pippi Lammestømpehuset selvfølgelig, Frida missen som er så kælen, og nogle skønne nætter med de gamle piger som spredes og samles, og Torbens nye arbejde, og morfars søde kæreste, og bedstemor som kommer på besøg og juler, er altsammen stjerner.  Og så er der mange mange mange bittesmå og herlige dage, som jeg elsker at se tilbage på her på bloggen.  Bloggen er blevet vores lyskæde, som jeg elsker at flette videre på.  Hvor er vores liv malerisk, når vi får det ned på papir.  Hvor er vi heldige.