"Væææænt lige på mig!"
"Øjj, se lige den dér busk, den har gule knopper!"
"SE hvad jeg har gravet op!! Det er en sten-eg!"
Sådan er han, Torben! Hjemme igen planter han nænsomt den lille sten-eg stikling i hans nye lille drivhus, i håb om at den inden for kort tid vil vokse sig mægtig, majestætisk, eviggrøn, og ældgammel. Og først virker det til at hans ønske opfyldes, der vælter plante op af den lille rod!
Få dage senere beundrer vi årets første anemone, den er lidt uventet, men dog en smuk lille trøst, når nu drømmen om det ældgamle eviggrønne egetræ måtte briste:
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.
Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone