Viser opslag med etiketten ordbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ordbær. Vis alle opslag

1. april 2016

Ordbær

Selma (i smørklatten, klokken 4-5 om morgenen): "Mor.  Må én egentlig godt se éns arbejde?"
Mor: "Altså om du godt må komme med og se mit arbejde?"
Selma: "Ja!"
Mor: "Ja da, det kan du tro.  Det gør vi en dag."
Selma: "Så vil jeg gerne hen på det arbejd esom du var på i går!" (Vi fik kage på arbejde i går)
Mor: "OK.  Jeg er faktisk altid på det samme arbejde. Ligesom du altid er i den samme børnehave."
Selma: (Spærrer øjnenen op) "Ægte?! Har i så også den samme luft?!"
Mor: "..."

3. februar 2016

Ordbær

Valdemar er på besøg.  Allerede i bilen hjem tegner det til at blive en henrivende eftermiddag, idet David og Valdemar og Selma begynder at smide med skældsord efter hinanden.

Selma: "Adddd."
Valdemar: "Har du lavet ad?"
Selma: "Ja"
Valdemar: "Addd, Selma har lavet addd!"
Mor: "Nej Selma, det har du ikke!!!!"
Selma: "Nej.  David har ad!"
Valdemar: "Haha, David er addd!!"
Selma og Valdemar i kor: "David er a-ad, David er a-ad, David er a-ad!"
David: "Fuck dig din idiot!"
Valdemar: "Din pik!"
Mor (nær kørt galt): "Så så så!!"

Sekunders panik over børns sprog og hvordan HELVEDE jeg skal få dén lukket effektivt ned.
Så fik jeg en god idé.  Følgende har altid holdt, selv dengang JEG gik i børnehave:

Mor: "Ved i ikke at det man siger er man selv?!"
David og Valdemar i kor:  "...for du står i aktuel, det kan ikke viskes ud, for det står i sutteklud!"
Valdemar:  "David, du er sød!  For så er jeg det selv, hehe!" Alle griner.
David: "Ejjj Valdemar, du er bare den SØDESTE i verden!"
Valdemar: "Hvor er du klog David!"
Mor (henrykt over denne drejning):  "Ej hvor ser du bare brandgodt ud i dag Valdemar!"
Selma:  "Valdemar du er en pige!!"

Tavshed.  Alle måber, kun Selma skraldgriner.

Genialt træk, lille pige!!!


20. november 2015

Psykologen alene hjemme...... med børn!


Mor: "Unger!  Ud og tage støvler på."
Selma: "A hva' skal vi have på?!"
Mor: "Vinterstøvler."
Selma: "Hvorfor det?!"
Mor: "Fordi det er vinter."
David (Kigger ud af vinduet): "Nej mor.  Din analyse er forkert."
Mor: "..."

-----------------
Selma: "Jeg GIDER IKKE SPISE MED MIN GAFFEL!!"
Mor: "Okay.  Så du er færdig med at spise."

Selma: "Jeg GIDER IKKE BØRSTE TÆNDER!!"
Mor: "Okay.  Så du er træt og vil gerne i seng."
Selma: "Det kan du selv være!!"
Mor: "..."
-----------------

Selma: Det er MIN pude."
David: "Nej!!"
Selma: "Jo!!"
David: "Det er IKKE din pude."
Selma: "Jo!!"
David: "Nej!!"
Selma: "Jo!!"
David: "Nej!!"
Selma: "Jo!!"
David: "Nej!!"
Selma: "Jo!!"
David: "Nej!!"
Selma: "Moar!  Det er min pude!  Iggås?!"
Mor: "Hva'?!"
Selma: "Det er min pude!  Iggås?!"
David: "Nej!!"
Selma: "Jo!!"
Mor: "Så i er uenige om hvis pude det er?
Børn: "JAA!"
Mor: "Og Selma du er helt sikker på det er din, ikke?!"
Selma "Jo!!"
Mor: "Og David du er helt sikker på at det er din, iggås?!"
David: "Nemlig!"
Mor: "Så er det min pude."
Børn: "..."

23. september 2015

Ordbær

Selma: "Dabid gå væk! Du sdår på mine budder fattisk."

-------------

Ofte set scenarie hos os pt:
Mor: "Selma, lad være med at putte din pasta ned i dit drikkeglas."
Selma: *fortsætter*
Mor: "Selma, lad være."
Selma: *forsætter smilende* "Nej!"
Mor: "Jo!"
Selma:  *slår den voksne og griner*  "Ikke slå!" *løber væk*
Mor: "Arj!  Man må ikke slå Selma!"
Selma: "Sig undskyld mor!"

Selma henter Davids briller til ham.
Selma: "Tak, Dabid!"

 Der er et eller andet skævt der ikke er helt lige i Selmas måde at kommunikere på. Jeg håber det vender rundt lige pludselig, lige som nyfødte der ser alting på hovedet. Det kan selvfølgelig også godt være at det ikke gør..... så har vi et problem *forudser anstrengende år forude*

26. august 2015

Ordbær

David:
"Mor, alle mennesker skal dø engang, ikke?"
"Joh, det skal de jo"
"Når man dør, så bliver man begravet af dem der er levende, ikke?"
"Ja min skat."
"Hvorfor?"
"For at man ikke bliver spist af dyrene" (Praktisk og håndgribeligt er mit bedste våben mod ufatteligt og tragisk).
"Men hvad så når det sidste menneske dør - hvem skal så begrave ham?" (Tragisk 1 - 0 Praktisk)

---------------------------

Om morgenen.
Inger:"Ih hvor ser du lækker ud, Torben!"
David: "Men jeg laver den lækreste morgenmad, ik!"

---------------------------

Selma: 
6:14 "Må jeg komme i skole?"
"Jaa, når du bliver stor"
...
6:16 "Er jeg stor nu?"
"Naaah..."
...
6:19 "Men jeg har store fødder!"

25. februar 2015

Mindfulness ordbær

David, ud af det blå ved sengetid:
"Mor, jeg kan simpelthen ikke holde op med at have den tanke oppe i mit hoved at jeg ikke kan falde i søvn!"

Den stolte psykologmor:
"Så sig til den tanke at du ikke gider lege med den, og så lad den være. Så skal den nok begynde at kede sig - ha!"




"10 ways to get rid of your bad mood" by Yumi Sakugawa

24. oktober 2014

Natlige ordbær


Klokken var cirka halv fire i morges, da Tib vendte sig om i sengen med et sæt:
"MOR!!"
"Hm?!"
"Rammer meteorer jorden når de falder ned?!"
Vores -lille og ganske ufarlige- meteor
"Mmmm...mhm."
"Døde alle dinosaurerne på grund af en meteor?!"
"Mmmm....jah, det var vist én af grundene...."
"Ja dét, og så et bullekanudbrud, ikke?"
"Mhm.  Men vulkanen og meteoren gik gudskelov også i stykker, så de findes ikke mere."'
"Nå."

...

"Mor?"
"Hm?"
"Jeg kan godt huske dengang jeg var en abe."




12. oktober 2014

Ordbær

Vi sidder og ruller forårsruller.

Se hvordan her
David: "Hvorfor hedder fåreskulder egentlig fåreskulder?"
Mor og far: "eh....?"
David, anstrengt: "Er det fordi det er lavet af en skulder, eller er det måske fordi det smager så lækkert at man spiser det rigtig hurtigt, så det ryger ned i éns skulder....?"
Mor: "Nej, altså det hedder ikke fåreskulder, det hedder FORÅRS RULLER. Fordi man ruller dem, og fordi mange af de ting der er i, vokser om foråret."
David: "Eh?!!!  Nå....   men.....   altså.... findes der så slet ikke noget der hedder fåreskulder? Hm.... så vil jeg finde på en ret der hedder fåreskulder, det skal være en sund ret, jeg tager bare noget skulder af et får, og noget chokolade, og noget sukker, og blander det..."



10. september 2014

Note to self

Note to self:  Hvis du synes at din søns spørgsmål begynder at blive lidt for lange, er lidt for mange, og er lidt komplicerede at besvare, så skru lidt ned for tempoet på dit arbejde eller din hverdag.
Hvad du ikke skal gøre: købe ham en legetøjspapegøje i bur, som gentager alt hvad han siger, og supplerer det med metallisk fløjten.  For i stedet for at han så snakker med den, sker der følgende:

David: "Moar? Hvis Frida er voksen, hvorfor kan hun så ikke få babyer?"
Davids papegøje: "Moar? Hvis Frida er voksen, hvorfor kan hun så ikke få babyer?"
Moi: "altså.... (meget lang teknisk forklaring)..."
Torben: "Inger det var vist ikke så smart det du dér fik rodet dig ud i."



 David: "Ved i hvorfor min papegøje hedder Tristan?"
Torben og jeg: "...?!..."
David: "Det er fordi det er så trist at bo inde i et bur."

10. april 2014

Børnehave update

Ting der er vigtige lige nu nede i børnehaven:

1) at man nu går i Skovklubben, for de store børn!
2)  at alle ser ens nye rum
3) at alle holder deres plads i køen (tilbagevendende punkt)
4) at den nye dreng hedder David Bæk, og man selv hedder David Bach!
5) at de to navne staves næsten ens

Nye ordbær fra Mosegården:

Motorikrummet = Moserikrummet
Vuggestuen = Bukkestuen
Valhalla (bålstedet) = Vandhalla

9. marts 2014

Ordbær

Vi går og fryder os over Davids gamle uldsweater og dens fortræffeligheder. 
David siger:
"Ja og den kradser slet ikke.....

..Jeg elsker faktisk min uldtrøje.......

....OG mine angry birds underhylere...!"

23. februar 2014

Ordbær

"David, hvorfor balrede du og Noah og Tristan alle ruderne i stalden henne i børnehaven?"
"Fordi vi legede meteor-regn!"

"Far!  Forstår du ikke at jeg godt ved hvad du ved!!?!"

"Mor, hvorfor har egern kløer selvom de er så små?"

11. januar 2014

Ordbær

David, om morgenen:  "Mor, børnehaven er mit arbejde."
Jeg: "Ja, det kan man godt sige.."
David, strengt: "Ja, og kom nu! Jeg er altså lidt sent på den i dag!"
Selma: "A..?"

25. november 2013

Jagt

For det meste er vores skov både dyb og stille og rolig, men somme tider er det som om fanden tager ved den.  Så spiller den op og er slet ikke til at være sammen med.
Søndagen startede ellers så stille, med en smuk, frostsprængt solopgang over markerne, Annette havde overnattet og hjalp til med at få hestene på fold, de to gamle pensionerede fjollehoveder sprang prustende og pruttende ud i morgensolen.  
Vildbasse i novembersol.  Photo: Tanja

Senere skulle vi have besøg af babybobleveninde Tanja, og Selmas babyveninde Yamuna, og nu slog vejret om.  Tågen sænkede sig uheldssvangert over landskabet, og vi hørte skud i det fjerne.  Så fjernt at vi faktisk overhørte dem, og ubekymret vandrede ud i skoven med vores følgeskab af sovende babyer, skramlende el-bil, flagrende psykologtørklæder og barnevogne.  David ved af bitter erfaring hvor langsomt voksne går, især når de har psykologtørklæderne på, så han skramlede i forvejen ud ad skovvejen.  Tanja var imponeret over at han selv fandt vej igennem skoven, og at vi turde lade ham køre helt ud af syne, og det blev jeg også ret imponeret over at vi tør, da vi femhundrede meter længere henne så David stå og vente i sin lille bil, mens der foran ham spankulerede et uoverskueligt stort antal camouflage-signalorangeklædte, bevæbnede jægere og deres hunde.  
De nærmest viftede med deres hunde og deres haglbøsser.  I en bred formation trak de hen imod os, og jeg følte det pres bagud som også vildtet drives af. Nu er jeg, i modsætning til rådyr, ikke bange for jægere, så jeg gik ud for at spørge dem om ikke de, nu hvor de gerne ville jage med vildtet i vores skov, ikke nok kunne give os en advarsel først, så vi lige fik mulighed for at spærre katte, børn, psykologveninder og andet livsnydende materiale af vejen.  Det mente den forreste og mest signalorange jæger ligesom ikke var hensigtsmæssigt, måske fordi deres agt netop er at indkredse alt det levende. Jeg kan godt se det fornuftige i at vildtet ikke skal advares om hvornår der skal holdes jagt, men enten troede ham den forreste, signalorange jæger at vildtet kan læse, eller også forvekslede han mig med en fasan.  Og det kan jeg til gengæld ikke forstå, overhovedet. Skuffet vendte jeg tilbage til David, der var meget lettet over at jægerne ikke havde skudt mig.  Jeg sagde at vi altså blev nødt til at arrangere os med at de skulle til at skyde rundt omkring os, og vi besluttede at det nok var en meget god idé at satse på fredelig co-eksistens.
På tilbageturen havde de bevæbnede stillet sig op i geled hen ad vores grusvej, mens de signalorange klappede hen imod os.  Inden vi fik set os om var David blevet stoppet af over-jægeren, der bestak hans yderst bestikkelige lille sjæl med tomme patronhylstre.   Vi måtte alligevel ikke gå videre, så vi besluttede at indlade os på den spændende og uundgåeligt lidt akavede samtale det er, når en veganer, en baby, en fireårig dyreven, en hønseslagtende skovskider og en venlig gammel over-jæger mødes i skoven en mindre smuk novemberdag.  Overjæger Børge tog patronerne ud af sin winchester og pakkede dem i lommen.  Vi tog det som et signal om at han overgav sig, og vi rørte allesammen beundrende ved den.  David måbede, og han øvede sig i at blære sig.  Desværre en ny ting han er begyndt på, og som ikke går vildt godt for ham:
(Kæphøjt): "Jeg er faktisk også en slags jæger!  (Lidt mindre kæphøjt) Jeg har bare ikke nogen skyder... (pause).  Men jeg har bare TO sværd og TO skjold!"
Børge (venligt, men overbærende): "Nå, hvad jager du da?"
David (erkender at slaget er tabt): "Ja, jeg har ikke rigtig fundet nogen dyr at jage.... men ellers, ehm, rådyr?!"
Jeg prøver at redde min søns ære: "Og du er god til at smække fluer, iggå?!"  Mødre er SÅ pinlige, og både veganeren og jægeren og David tier i denne erkendelse.

(Sidste gang David prøvede at måle sig med en voksen gik det sådan her: 
David: "Hej!  Jeg har bare en rød OG en hvid racerbil OG en POLITIBIL OG en grøn bil som man kan KØRE I!"
Indehaver af Varde biler: "Nå.  Sejt.  Jeg ejer faktisk alle de biler du kan se her."  
Vi stod i Varde bilers salgshal.  For helvede det er dårlig timing David)

Det næste der sker, sker meget hurtigt og tager al fokus fra Davids ære.  Jeg begynder at pege ind i skoven og gøre diskret opmærksom på at der er en rå på vej hen imod os.  Den løber et godt tempo, men der er alligevel tid til at jeg kan observere hvordan Børge får et koncentreret udtryk i hovedet mens han knuger sin bøsse, som han løfter op i en refleksagtig bevægelse.  Tanja trækker hen imod sin barnevogn mens hun stille og roligt siger "Nej, det her sker bare ikke.", mens David holder sig for ørerne og, ja, jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg gør, men blandt andet minder jeg Børge om at hans patroner ligger i lommen, og han bliver samtidig også meget bevidst om at han er omgivet af kvinder og børn,  så rådyret hopper ud på sølvfadet ti-femten meter fra os og med hoverende spejl drøner fobi os og ud i landskabet.  

Jeg tror det blev meget tydeligt at det er i alles interesse, hvis alle psykologer og børn er pakket af vejen næste gang der skal være jagt i vores skov.  
Selv tak, søde rådyr.

I en skov en hytte lå
nissen gennem ruden så
haren kom på lette tå
bankede derpå

"Hjælp mig nisse i min nød
skyder jægeren er jeg død"
"Hare kom du bare ind
ræk mig poten din"

Jægeren kom til hytten hen
"Sig mig nisse, lille ven
har du set en hare fin
her på marken din?"

"Nej hr. jæger har jeg ej
Gå du blot igen din vej!"
Jægeren vendte sig og gik
haren ej han fik.











5. november 2013

Ordbær

Følgende samtale udspillede sig i aftes mellem min astronomisk interesserede og fødselsdagselskende søn og mig, i en trang bil med alt for lavt til loftet:
"Mor, jeg kan se rigtig mange stjerner! Er stjernerne så langt væk fordi de er bittesmå?" 
"..." 
"Er de lige så langt væk som Mars??!!"
"Jah, de er faktisk meeeeget længere væk!"
"Nå.. Så er der nogen der flyver op med et rumskib og så bor de på stjernerne, iggås?!"
"faktisk er der så langt derop at man er blevet helt gammel før man er deroppe."
"Er man gammel når man er på stjernen?!"
"Njah, altså rejsen derop tager så mange år at man er rigtig gammel før man når derop."
"O kayyyy..... Så må man jo have ret mange fødselsdagsgaver med i sit rumskib.... Og kager..... ..og balloner.... (Laang pause).... Og juletræer...."
"-"



31. oktober 2013

Ordbær

David (da jeg ikke vil køre racerbil med ham): "Nå!  SÅ kommer politiet og så skal du i fængsel!"
Moi: "Neeej...... det vil jeg ikke.... (ser trist ud fordi jeg troede det var den reaktion han ventede)!
David: (med streng stemme, trods medlidenhed): "NÅ.  SÅ skal du betale nogle penge!"
Moi "okay....skal jeg så betale en bøde?"
David: "JA! Giv mig din bøde!"
Torbenfar: "Jeg troede mor var i fængsel?!"
David: "Nej jeg lod hende gå, fordi hun har betalt nogle penge."
Torbenfar: ??!!

------------

Selma:
Hej:                 "Da?!"
Tak:                 "Da!!"
David/mor/far:  "Dada!!"

13. oktober 2013

Ordbær; oprindelsesland: Holland

Til onkel Michael: "Du bist ein Kopf!!"

"Øjj, en HUUUUSbåd!!!"
Og senere, om vores lejede campingvogn: "vi bor i en husbil!"

"Det sjoveste var den blå rutsjebane!"
"Skal vi prøve den igen?"
"Arj, den var lidt for vild.."

Da du ser Amsterdams karakteristiske skyskrabere:
"Hov, nu er vi jo igen i den dér lille by!"

10. august 2013

Ordbær

David, til Selma: "Hva' så, din lille prutski'?!"

David: "Far, du er altså lidt forelsket!"
Torben: "??"
David: "Det er fordi jeg elsker dig lidt for meget.  Så er du lidt for elsket"
Torben: *smelter*

David: "Mor, hvor ligger Rusland?"
Jeg: "Det ligger på den anden side af Østersøen. Vil du da gerne til Rusland?"
David: "Ja.  Jeg vil gerne styre en rumraket når jeg bliver stor, og de starter nemlig i Rusland!"
(Indtil nu har David holdt fast på at ville være politimand, så her giver jeg mig selv mentalt high-five!)

Selma Johanne: "Auauauauaua!" (Skal udtales indiansk)

14. juni 2013

Ordbær

Selma: "Papa! Papapapapapa!"
Torbenfar: "Jaaaaaaaaaaaaaa!!!!"
Jeg: "!!"

David: "mor hvorfor flyver skyerne hurtigere når det blæser?"
Jeg: " Fordi vinden så at sige skubber skyerne, når den puster"
David: "men... træerne når da ikke helt op til skyerne!!?"
Jeg: "???!"

David: "Når jeg bliver voksen så går jeg ind til byen med alle mine venner for at finde et barn!"
(Torbenfar og mig: "???????")
Jeg: "hvis du gerne vil have et barn når du bliver voksen så må du have dig en kæreste! Det er en pige du godt kan lide og gerne vil leve sammen med."
Torbenfar: "Eller en dreng. Drenge kan , omend i sjældnere tilfælde, også godt være kærester med drenge. Dette nævner jeg fordi Ruslands præsident har forbudt folk i Rusland at nævne det."
David: "?!"

David: "Moar, kan du huske da Kadi ikke havde sovet hele natten, og om morgenen så hun sådan her ud?!"


10. april 2013

Ordbær

Selma: "blllllllllllblblblblbbbbb!"

David om den stakkels nysende kat: "Hahaha, Frida slår prositter!"

David, (efter en 6 km's gåtur, og en børnebil der var ved at segne i det knæhøje mudder):
"Vææænt!!!!!!  Min bil er blevet mæt!!!!"