30. december 2011

Håndbog i landliv, # 1


Du beregner hvilken ugedag det er ved at tælle baglæns til sidste dagrenovation.  Det var en onsdag.

Græsplænen har sin egen pels, og har ikke brug for løvdække.  Tværtimod kan den angribes af sneskimmel hvis der ligger for mange blade. En arbejdssparende måde at få græsplænen fri for blade er at finde løvriven frem mens det stormer.  Riv bladene op i luften og se hvordan vinden fejer dem ud på lensherrens marker.  Ha!

Sørg for at holde græsplænen mudderfri.  Det gøres bedst ved at slæbe mudderet ind på stuegulvet.


29. december 2011

Onsdags ordbær

Mor, hvad er det?
Det er mandler.
Nå....er det til manden?
-----------------

Mor:  Det er Pippi, hun laver pandekager.  Kan du se det?
David: Ja!
Mor: Og hvem er det dér?
David: Det er Pannika!
(Peger på Pippi Langstrømpes sørøverfar): Og se, der er morfar!------------------

David (tager en nissehue på): "Så, nu er jeg en julenæse!"

27. december 2011

Jul på slottet

Jul på Slottet: med en god blanding tysk og dansk, ung og gammel, klassisk og moderne, tradition og kaos. David vækkede solen om morgenen, slugte og spredte sine havregryn, elskede og jagtede Frida, og grinede og græd. -med samme sind og højt humør.  Vi ældre blev til gengæld naglet til sofaen af en and der sagde spar to, og risalamande der var mere luftig i skålen end i maven!  Vores kaffemaskine -skænket til huset sidste jul af den kloge bedstemor- er gået fuldstændig kold efter en uges total kaffeapokalysptisk juleoverarbejde, og vores køleskab har stadig datterselskab på terrassen.
Som min onkel Henneberg så træffende udtrykker det:  julen var en kalorietsunami, som helt sikkert giver klip i sygesikringskortet!
Men hvor var det en dejlig jul!!!  Hele familien var med på at holde jul på slottet, og bortset fra gedigne spadsereture til slottet og rundt i nabo/natur -laget forlod vi ikke vores hus, som vi er så forelskede i, at det må være helt kvalmende at høre på os.



















22. december 2011


Dejlig er den himmel blå, 
lyst det er at se derpå, 
hvor de gyldne stjerner blinke, 
hvor de smile, hvor de vinke 
os fra jorden op til sig. 

Det var midt i julenat, 
hver en stjerne glimted mat, 
men med ét der blev at skue 
én så klar på himlens bue 
som en lille stjernesol. 

Når den stjerne lys og blid sig lod se ved midnatstid, var det sagn fra gamle dage, at en konge uden mage skulle fødes på vor jord. Vise mænd fra østerland drog i verden ud på stand for den konge at oplede, for den konge at tilbede, som var født i samme stund. De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem, uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone, vugged barnet i sit skød. Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. 

Denne stjerne lys og mild, 
som kan aldrig lede vild, 
er hans guddoms-ord det klare, 
som han os lod åbenbare 
til at lyse for vor fod.

20. december 2011

Bygmester Tib

"Så mor, flyt dig!"  (det sagde du virkelig!)
 
Når jeg skal samle seks IKEA reoler (med et uendeligt antal skruer) og du har juleferie, så ligger krisen ligesom i kortene.  For hver skrue der skal i reolen finder du en ny konstellation af distraherende spørgsmål,  behindrende placeringer af dig selv og mit værktøj, og interfererende "hjælp".

Det bedste jeg kan gøre er at dømme mig selv til julefred, hente kameraet, og lave det til et af de såkaldte og såopreklamerede "fællesprojekter".

Nu er dine spørgsmål lige pludselig kloge og meningsfulde, og din hjælp er virkelig rørende og kær.
Se bare her:

"UUuuuhhh, jeg...bliver altså...nødt til....

"..at hjælpe mor med de her skruer!"

"såådan ja.  Hov, der var hul igennem!"
"Mor så skal man også lige stramme NEDEFRA..."

"..og trykke skruen ordentligt på plads med fingeren.  Se sådan klarer man DET mor!"


Frida Kahlo er med på en kigger fra sidelinjen.  En dynes penge er okay som sikkerhedsafstand idag.

Julesnaps

Inden de 40 dage og 40 nætter

I begyndelsen af november hældte jeg en flaske Klar Brøndums over en vanillestang, 40 kaffebønner, 40 rørsukkerknalder (40x2g) og en appelsin myrdet 40 gange med en gaffel.

Så stod den og bryggede, mens familien flyttede og regerede (på deres nye slot!).

Og efter proppen gik af første gang efter 40 døgn gik der ikke to dage, så var flasken knas-tom.  Og englene sang med fryd derom!

Jeg måtte skynde mig at knipse flasken mens der endnu var lidt i   -her lagt ned i desperat forsøg på at fange noget af indholdet på film.

14. december 2011

Kalendergaver 9.-18. December

9.december: psykologjulefrokost. Her kan vi være lige så empatiske, og spejlende, og tolkende, og rummende vi vil! Eller også så fordømmende, smålige, egoistiske, fjalne, ubehøvlede, som vi orker!

10. December: Bine, Kadi, Eva, Netty, Maya, Nina; og Kris, Rimmy, Nyedavid, Torbento, Martin, Rune. Juletuborg. Kamsteg al'Orange. Captain. Italiensk alpedræbersnaps. Smøger og fuldmåne, skov og mark, pakkeleg og opvaskeleg. Tant og fjas og solopgang :)
11. December: at have besøg fra Flensborg uden at fatte det fra tømmermændslarmen.
12. December: katten Frida


13. December: julegaver til fætter Emil og Liva, uden Torbens forventede hysteriske anfald over prisen
 14. December: Farvel til Clavis erhvervspsykologi og Palle Isbrandt.  Hej juleferie!! Hej jul.  Hej ferie.  Hej morgenmad i ro og fred, hej rengøring, fyldt køleskab og vandede planter, hej redt seng, hyggesnak med postbudet.  Hej at ligge på sofaen og ringe til folk der er på arbejde, hæ!

15. December: Farvel Gitte Dagpleje!!  Farvel din bedste ven Viola.  Farvel baby Madlin, og farvel Enes. Nu er du ikke mere et dagplejebarn.  Det er så voldsomt at du nu aldrig mere skal se de børn som har været dine allerbedste, og eneste jævnaldrende, venner mere; og du forstår det ikke engang.  Viola gider ikke sige farvel. Du råber i det mindste ikke "Vi ses i mååårn!", som du plejer. 

16. December: En rød kjole med skyer på, som passer perfekt (selvom damen i butikken sagde at hvis jeg kan være i dén er der mange der misunder mig!)
Og kassen med julepynt, ud over det hele!!

17. December: IKEA om eftermiddagen
18. December: IKEA om formiddagen!

Onsdags ordbær

Halvmåne: "Månen er forstykker!"

Jeg lægger pasta i indkøbsvognen. "Det er til Missie!" siger du. "Nå, hvad skal vi så spise?!" "Vi skal spise bare flødeskum!"

Vores hus: "Pippi Lammestømpehuset"

Du vil gerne ha fat i din helikopter, men den ligger for højt oppe: "David ka ik nå. Kom mor, bære dig, så ka David nå!"

Du hilser på en vagtmand i city vest. Begejstret råber du til mig: "Der var en lille mand!"

12. december 2011

Hvorfor vores kat hedder Frida Kahlo

Jeg har opkaldt vores kat efter en gal kunstnerinde fra det forrige århundrede. En stærk og vild kvinde, hvis strenge skønne ansigt mest består af øjenbryn og et gennemborende blik. Som levede et intenst liv fuld af vrede og skønhed, glæde og smerte, men altid sig selv - ukuelig og uregerlig. Du og Torben har begge fundet på hverdagsvarianterne. Henholdsvis Missie og Patrick....ja guderne må vide hvorfor Torben ikke blev digter..

Ligheden er da slående!

Togtur med Frida Kahlo

Man kan jo egentlig ikke være bekendt at byde en personlighed som Frida Kahlo at skulle forholde sig til DSB. Dem og deres ildelugtende forhaller, deres snuskede personale og uvenlige elevatorer. Deres skingre billetpolitik. Deres pinlige forsøg på at være lækker.

Frida er mere til Rolls Royce med rødt, blødt fløjl og diskret service. Blød fjedring, privatsfære, alt det dér.

Men desværre er Rolls Roycen optaget idag; Torbenfar skulle overraskende til sit første kundebesøg idag, og der kan man jo ikke bare dukke op som en anden pjalt.
Så du har, medgørlig som du er, været på klapvogns eventyr med mig til Borup. I toget sagde du hej til en fremmed dame, og hun svarede "nej". Du kom hen til mig og aflagde rapport: "damen sagde 'nej!'" Det måtte undersøges nærmere tænkte du og prøvede igen: "Hej!"
"NEJ, blev der sagt!"
"Hej!"
"Neej."
Det var først der min naive hjerne fattede at nogen kan være sådan overfor et venligt lille barn, og lige var det overfor mit venlige lille barn. "Kom her Tib, den sure dame vil ikke snakke!" du sagde bare "Nå", og gav dig til at lege tagfat i togets midtergang -dér hvor der venligst ikke må stå baggage.
Du fik Ninas hjemmebagte julesmåkager til morgenmad, og pizzaslice til frokost. Bare lige hvis nogen skulle blive i tvivl om hvor perfekte forældre vi er..
Da vi kom til Borup Gik vi først ud til Møllevangen 10, og siden, da der ikke boede nogen Frida Kahlo dér, videre til Mølleparken 10.
Og langt om længe fandt vi Frida! Hun stirrede ned på os fra en gren hvor hun lå og slængede sig. Hendes blik var alt andet end venligt, snarere lidt strengt. Hun lugtede nok den usunde frokost.
Hun var fortryllende smuk!
Og er det også stadigvæk, selvom hun er pakket ned i den snævre transportkasse, hvor hun ligger og jævnligt tirres af togets vulgære højtalerstemme og ufølsomme opbremsninger. Men hun tager det hele meget ophøjet og overbærende. Og lidt hvast.

8. december 2011

kalendergaver



I år har livet givet mig helt særlige kalendergaver:

1. december: Nøglen til et lille hus ved slottet, det er lyserødt og har en have i to etager
2. december: Nissebanden i Grønland!
3. december: Flyttehjælp og flytteøl og flytteild i ovnen og flyttevanillekranse med/af bedste/far og Inge

4. december:  For vores skyld er årets længste dag blevet flyttet til i dag.  Og dagen gav en flyvende sofa, en svævende reol, et lejet lig der døde ved solnedgang, og en gammel ven der kom og genoplivede det, og en søvn der var lige så tung som hele flyttelæsset

5. december:  vågne og mærke at der ikke er iskoldt i huset om morgenen. Sne på udsigten og 50 liter olie som varm velkomst af naboerne.
6. december:   Tak til og fra mit instruktorhold, som nu skal klare sig uden mig.  Og en flot, duftende buket blomster (som skabte til at stå på 8.decembers kalenderpakke!)

7. december: Annie Lennox: "The Christmas Carnicopia"og Kim Larsen julesange på Spotify.

8. december: Mit klaver kommer endelig rullende op af grusvejen og triller ind i en stue der er som skabt til det klaver.  Opleve at vi er kommet ud på landet:  Pizzamanden tager ikke Dankort, men giver os til gengæld pizza på kredit!

1. december 2011

Find midten


Når jeg har travlt flakker blikket mellem aftaler, bleer, ideer, klokken, ansigter, huskesedler, ting i vejen, overspringshandlinger, farver, skuffer til ting jeg gemmer til senere, hensyn og høflighed, vaskemaskinen og multitasking. 
Men det tager kun et enkelt åndedrag at finde tilbage til hvor jeg står.

Lige nu

Lige nu befinder min Torben sig på sin første arbejdsdag.
Er mit klaver på en lastbil.  Et eller andet sted.  Med en eller anden jeg ikke kender.  Som jeg håber dukker op en eller anden dag snart ude i Hornslet.  Hvor jeg ikke bor endnu.
Lige nu har min far fødselsdag.  Har jeg to hjem, som begge er tomme.  Lige nu leger du med nogen børn jeg ikke kender i gæstedagplejen.  Venter mit kompendie i pædagogisk psykologi på en gammel veninde der gerne vil låne det, og dit gamle tøj på en anden lille dreng, der gerne vil arve det. Lige nu har min studieveninde fået job i voksenpsykiatrien Herning.  Har vi to sofaer for meget og én for lidt. 

Lige nu er der nok nogen ude i vores nye hus, de laver nok køkken. 

29. november 2011

Småbørns topmøde

I weekenden var vi i Gylling og vække julemanden.  Ja, af alle steder..... er det åbenbart dér han vælger at gemme sig sommeren igennem.  I en gammel mølle.  Og han vågner straks når børnene samles der 1. advent, og er på benene efter bare nogle få ihærdige "JULEMAND!!" råb.  Og han er norgenfrisk, og vinker og smiler, og har morgenhår og morgenskæg, og så har han da også lige gemt på en kæmpestor sæk chokolade som han deler ud af.  Sikke en morgen, sådan en novembereftermiddag med orkan og børnevrimmel.

Det efterfølgende  topmøde i mødre/børnegruppen konkluderede at:



1: Der er ingen vej uden om duplo
2: Rod er overalt, og kan ikke altid fanges kun med klapjagt.  Jeg vil prøve med fælder..
3: Vi har blandede følelser overfor børn og fjernsyn..

4: Hysteriske anfald er en plage

5: ...men folk der ser misbilligende ud er idioter der ikke fatter en skid

6: trætte børn sover rigtig godt

27. november 2011

Om selv og værd og tillid

I anledning af, at Torben forleden slæbte mig med til et foredrag om børns selvtillid og selvværd (høhø), deler jeg lige mine tanker om dette emne. 

Selvtillid og selvværd er to ting der er begge gode at have.  Forskellen er groft sagt at selvtillid er troen på det man kan, og selvværd er troen på den man er.  "Jeg er elsket for det jeg gør" er en holdning som fører til at man gør sig umage i sit liv, f.eks. med at være dygtig i skolen, være høflig og imødekommende, men også at dygtiggøre sig i det der interesserer én, f.eks. musik eller en sport.
"Jeg er elsket for den jeg er" fører derimod til en sikkerhed og en ro, som stabiliserer mig når jeg ikke har succes.  Selvtilliden er jo afhængig af at man så også lykkes med de ting man går igang med.  Mestrer man livets udfordringer, får positiv tilbagemelding på det man prøver på at opnå, så styrkes selvtilliden.  Men oplever man fiasko og nederlag, påvirkes selvtilliden mere eller mindre negativt.
Foredragsholderen Dan Svarre mener derfor at selvtilliden bliver "hul", som et hus uden fundament, hvis der ikke er en underliggende tro og sikkerhed på at man er god nok, også i kraft af den man er, uafhængigt af medgang og modgang.  Og det har han jo meget ret i.
(Han betegnede også selvtillid som troen på ens færdigheder, og selvværd som troen på ens egenskaber).

Pointen for forældre og pædagoger er så, at det er vigtigere at styrke børns selvværd end deres selvtillid.  Med et højt selvværd vil barnet selv føle sig tryg til at kaste sig ud i udfordringer,  og derved opleve at mestre, at kunne og de vil få et realistisk billede af succes og nederlag.  Børn, hvis positive selvfølelse afhænger af at de bekræftes i at være dygtige, stærke, vellidte osv. har jo meget at miste når de afprøver og udfordrer sig selv, fordi de er afhængige af at mestre dem hver gang.

















 Hvordan styrker vi så børns selvværd?  Ved ikke at rose dem.  Ved. ikke. at. rose. dem.
Dette går imod meget af det vi selv er opdraget med, og det vi "plejer" at gøre overfor børn.  Når børn kommer hen og viser os en stregtegning af mennesker vi alligevel ikke har en chance for at genkende, udbryder vi ALTID: "Neeeeeeej hvor er den fin!".  Jeg kan altså godt huske, at jeg ikke troede en ski' på den sætning eftersom at også tegninger jeg ikke engang havde givet mig umage med blev rost.  Og alligevel blev det jo det eneste mulige svar når jeg kom stavrende med en tegning, for hvad ville jeg dog ikke tænke hvis tegningen en dag ikke blev betegnet som fin?!!
Børn tegner ikke for at tegningerne skal være fine.  De klæder sig ikke ud for at se smukke ud, og de rækker ikke fingeren op i skolen for at være dygtige.  De gør det for at udtrykke sig.  Meddele sig.  Dele noget af sig selv.
Spørg ind til hvad der er på tegningen.  Snak om farverne, og hvilke dele der var svære at tegne.  Spørg til historien.  Til de følelser barnet udtrykker.  Sæt ord på alle de indre følelser, tanker, meddelelser, som du kan genkende at barnet vil udtrykke, men som det endnu ikke har ord for.  Når børn føler sig set, og hørt, og får ord for det der er inde i dem, og når dette ikke fører til afvisning, så er de bekræftet, anerkendt, respekteret, elsket.  Roser jeg derimod: så bedømmer jeg, og hvorfor kan jeg bedømme barnet?  Hvorfor er barnet til bedømmelse?  Det lægger meget hurtigt op til merværd og mindreværd. 

Når det så er sagt.  Fordi denne tilgang er langt hen ad vejen god, og rigtig, og værdifuld, og meget oppe i tiden.  Læs videre hos Jesper Juul, Dan Svarre og mange andre.
Men når det så er sagt så siger jeg:  at det altså også handler om at formidle værdier til børn.  Det handler altså også om at vise dem hvad der er godt og skidt, rigtigt og forkert, og jo, et eller andet sted handler det også om at være tydelig selv som person, at vise barnet hvad man selv synes om, og ikke synes om.  Det kaldes så at være autentisk, og lyder lige pludselig også rigtig vigtigt!  Og selvom vi ikke skal "opdrage" vores børn til at passe ind i vores voksne verden, så synes jeg altså heller ikke at vi skal fjerne alle krav og hindringer for deres udfoldelse.  Når de i køen spørger om vi ikke snart er der, siger "selvværdstilgangen" at vi skal høre hvad de virkelig efterspørger, nemlig ikke hvornår vi er der, men at de keder sig, og så skal vi spørge dem om de glæder sig til vi kommer frem, osv.  Så synes jeg altså også somme tider det er ok at sige "Nej, det er det ikke, og lige nu har jeg travlt med at køre bilen og os sikkert gennem storbyen, så du bliver lige nødt til at holde kæft et øjeblik!"
Så håber jeg at jeg i forvejen har styrket dit selvværd så meget at du godt kan se, at det er mig der er uretfærdig og stresset, og ikke dig der er forkert..


20. november 2011

Sidste mand slukker lyset!


Naturen er på vej i vinterdvale. Men på Rosenholm er der én der fester videre lidt endnu:

20.11.2011

12. november 2011

Elefantens vuggevise

Her kommer din frit oversatte version af tekststykket
"Sov sødt lille Dumbo, og visselul; nu bliver skoven så dunkel" fra Elefantens vuggevise:


9. november 2011

Drengevenner

Når mor nu skulle have venindebesøg i efterårsferien var det kun passende at hun også medbragte en kammerat til dig, i form af sin søn Pauel.

Du fremviste stolt din hjemby, ivrig efter at tage lange mandlige skridt, ligesom Pauel.

Lange mandlige skridt på en lille dreng.
Og Pauel til gengæld ivrig efter at køre ligeså hurtigt som far på PlayStation racerspillet. Far følte sig meget stor, og klog, og farlig, og solede sig i jeres beundring.  Pauel solede sig i din beundring og følte sig også meget stor, og klog og farlig.  Og du var sikker på at det var DIG der styrede, og følte dig meget stor, og klog, og farlig. 

 

 I var tre børn som også var vældig voksne, tre krigere som også var venner, tre fandenivolldske bad-asses som også hjalp med at dække bord. Drengeliv. 

4. november 2011

Peace, love & Dalai Lama





Tag en stor gryde med 9 kopper vand.  Kog  det op og skru så næsten helt ned for varmen. Tilsæt så 20 poser sort te, eller noget lignende, fx. en nogenlunde tilsvarende håndfuld tesmuler af forskellige sorte arter, som du finder i dine te-gemmer.
2 stænger kanel, hvis længde ikke er defineret i nogen EU-norm og derfor overlades til din egen smag.  Meget stor frihed dér.
1 stort stykke hakket ingefær, som jeg kunne definere nærmere hvis ingefær ikke var komplet uforudsigelig og unik.
14 hele kardemommefrø som du åbner med en spids kniv efter at have opsøgt en tilfældig eksotisk butik for at bruge din opsparing på de uanselige frø.
 4 stjerner anis, selv hvis du hader smagen.  Det ser pænere ud i gryden.
20 hele nelliker.  Ikke flere.  Helst ikke færre.
1/2 tsk friskkværnet peber, eller lignende.  Jeg brugte lignende i mangel af bedre.
1 teske malet muskatnød.  På dette punkt er opskriften alligevel blevet så upræcis at jeg vil ændre dette til:  et rundhåndet strint muskatnød.
og 2 rundhåndede strint appelsinskral. Jeg brugte mandarinskral, og savnede appelsinaroma sidenhen.

Lad denne heksekedel brygge og simre i 15 minutter (erfaringen siger mig at hvis du glemmer den og først vender tilbage efter 3 kvarter gør det ikke noget.) Si den brune bryg igennem et kaffefilter og tilsæt så 1 kop rørsukker, muscovado, brun farin, et eller andet sødt.  Og 2 spiseskeer honning (dito) og: 2spiseskeer vanille.  Eller mere.  Gerne mere.  Hov nej, det var ikke krydderierne du skulle tilsætte det til!  Det var det brune vand!  De udkogte krydderier måtte du gerne smide ud sammen med kaffefilteret. 

Hvis du nu varmer 1 del heksebryg og 1 del mælk, og lister dig ind på din lille smukke venlige kærlige sjove søns værelse og lytter til hans Norah Jones CD sammen med ham, mens i deler en kop himmelsk chai, så har du det mest fredfyldte og dejlige vinterøjeblik jeg kan give dig.  Det var så lidt. 


2. november 2011

Fyrre dage og fyrre nætter


Her er summens dele.  Fremfor lige dele har jeg valgt en lille fra Java, en lang fra Madagascar, en massebitte fra Brasilien, en rund fra Sydafrika, og en hel (del) fra Nordjylland.  Delenes sum er en helt anden sag.  Den bliver forhåbentlig mere end summen af dens dele.  Det får vi at se om 40 dage. 


1. november 2011

Spaghetti a la Léttlopi

Islandsk spaghetti i farverne:
Ljósbrúnn, Gulur, Gulgrænn, Hærusvartur, Fjólublá samkemba, Hafblár, Granatrauð samkemba.

Hvorfor der ikke er kendte islanske spaghettiretter?  Jo, fordi islændingene traditionelt bruger deres egen spaghettiproduktion i tekstilindustrien.  Muligvis har det noget at gøre med den uldne smag der kendetegner islandsk spaghetti, muligvis er det også dens gode isolations- og transpirationsevner.  
Selvom kogetiden er ekstremt lang så håber jeg at der snart vil komme en islæandsk sweater op af kogegryderne.

Istex Léttlopi

Efterårssol

Disse billeder tog jeg på en gåtur ved Brabrandsøen med stop i en trækrone ude over vandet i sidste weekend.
Så jeg kan tro det, når jeg ser tilbage. At der var mælkebøtter, næsten november, og lun, duftende, stille solluft.

28. oktober 2011

Ordbær

David gengiver hvad han har lavet i dagplejen i dag:
"Og så sagde Gitte: Opfør dig åå'rnligt, og så sagde Viola Nej!, og så sagde Enes: Papegøje, og så sagde David Ja!"

25. oktober 2011

David og Annette jammer







Videoen kommer så når vi har arbejdet lidt mere på at få de to musikere til at spille samme rytme...