Jeg kom ned fra Långberget i
december 2013, og alt siden har peget frem mod i dag.
Vi mødes på Hadsten parkeringsplads. Ven, kollega, halvfremmede. Halvfremmede og forventningsfulde. Skal i ikke have Jeres tasker ind i
bussen? Dørene smækker, transitten kører og snakken går, stik mod nord ad E45. You got a fast car, but is it fast enough so we can fly away?
Vi samler sidste mand op i Göteborg hvor landskabet ligner vores, men er mejslet i sten. Bussen
triller, snakken går. Skal man være uddannet sygeplejerske for at
amputere et ben i krigstid?
![]() |
| Det er de samme to piger der var ti år gamle og på vej i svømmehal med skolebussen! |
Efter ti timers kørsel er vi skæve i ryggen og enige om verdenssituationen. Vi parkerer bussen i vejkanten, hopper ud i 50 cm sne og stille mørke. Ekko af motor i ørerne og af billygter i øjnene og af facebook i tankerne, vi stavrer spændt gennem sneen ind til hytten. Glæde. Bjørnekram til Casper. At komme herop var den første bjergbestigning, men vi gjorde det! Det skete. Vi er her. Det er langt ude.
Hytten er så smuk
og rolig, den putter sig under dynen af sne og ligner mest af alt
en lille hvid bakkehøj med røg fra toppen og liv i maven. Udenfor er landskabet isnende stille og hvidt og blødt, og det sner i mit hoved når jeg kigger ud på det, der lægger sig en stille dyne henover alt.
Der er hytteregler
og sne i entreen. Fem vilde dyr med store støvler skal finde sig til rette
sammen i de små kamre. Men vi er af samme støbning, og taler samme sprog. Soveposerne er kolde og snakken går.
![]() |
| Atten grader og solskin udenfor - rigtigt ferievejr! (Foto: Kadi) |
Tiden går, eller står stille, ind i mellem holder vi en pause, jeg
vil bare videre, opad. Isen gynger og jeg panikker en lille smule, der var
dengang far svømmede ude i elven alt for tæt på turbinerne som ville suge ham til
sig og sluge ham, mor skældte ud og råbte det er farligt, jeg råbte på far og
græd, han svømmede og svømmede videre, adstadigt, ophøjet og iskold.
Der var dengang i mosen i Himmerland blandt fårene, far fortalte os om
mosens uendelige dyb og jeg kunne ikke rokke mig af skræk, ingen vej frem eller
tilbage. Dengang isen gik med et brag på Moltkes dam, Kristian og jeg
havde lavet glidebane. Vi stod inde på
bredden og så isen blive sort.
Vi går videre,
opad. Jeg vil opad, væk fra de sorte huller. Det er sjovt at gå forrest
og mærke vinden og anstrengelsen kradse i lungerne, glæden driver mig fremad.
Kursen er sådan nogenlunde. Nogen må holde retningen for mig, mere til
højre Inger! Mere mod højre om det næste træ! Jeg er jærven, der er ingenting
der stopper mig.
Efter nogle timer
åbner landskabet sig, bjergene og skoven og hele verden ligger for vores
fødder, luften er kold og klar. Bjørnekram og de saliges kaffe i sneen. Livet
er det smukkeste vi har.
![]() |
| Skramlet sne (Foto: Maria) |
I met a young woman whose body was burning
I met a young girl, she gave me a rainbow
I met one man who was wounded in love
I met another man who was wounded with hatred
And it's a hard rain's a-gonna fall.





