29. marts 2017

Vinterfjeldet #1: opturen

 Jeg kom ned fra Långberget i december 2013, og alt siden har peget frem mod i dag.

Vi mødes på Hadsten parkeringsplads. Ven, kollega, halvfremmede.  Halvfremmede og forventningsfulde.  Skal i ikke have Jeres tasker ind i bussen? Dørene smækker, transitten kører og snakken går, stik mod nord ad E45. You got a fast car, but is it fast enough so we can fly away?

Vi samler sidste mand op i Göteborg hvor landskabet ligner vores, men er mejslet i sten. Bussen triller, snakken går.  Skal man være uddannet sygeplejerske for at amputere et ben i krigstid?  

Det er de samme to piger der var ti år gamle og på vej i svømmehal med skolebussen!  

Efter ti timers kørsel er vi skæve i ryggen og enige om verdenssituationen. Vi parkerer bussen i vejkanten, hopper ud i 50 cm sne og stille mørke.  Ekko af motor i ørerne og af billygter i øjnene og af facebook i tankerne, vi stavrer spændt gennem sneen ind til hytten. Glæde.  Bjørnekram til Casper. At komme herop var den første bjergbestigning, men vi gjorde det! Det skete. Vi er her.  Det er langt ude.
Hytten er så smuk og rolig, den putter sig under dynen af sne og ligner mest af alt en lille hvid bakkehøj med røg fra toppen og liv i maven. Udenfor er landskabet isnende stille og hvidt og blødt, og det sner i mit hoved når jeg kigger ud på det, der lægger sig en stille dyne henover alt.





Der er hytteregler og sne i entreen. Fem vilde dyr med store støvler skal finde sig til rette sammen i de små kamre. Men vi er af samme støbning, og taler samme sprog. Soveposerne er kolde og snakken går.

Atten grader og solskin udenfor - rigtigt ferievejr! (Foto: Kadi)
Første træningstur, følg kursen med kompasset, henover bækken og igennem skoven.  Støvlerne og hjelmen er spændt meget omhyggeligt, træerne står tæt og pejlingerne er forsigtige, skridtene er tøvende. Holder isen? Skal vi derop??  Måske skulle vi også bare sætte os ind i vores varme høj og drikke kakao og tale om det hvide snit og livet? Sneskoene er som elefanter i en glasbutik, sneen skramler modvilligt under vores fødder og efterlades sønderrevet.  Højre venstre højre venstre højre venstre højre venstre højre venstre, snakken forstummer og ånden puster, hjertet slår. I think I found my place / Can't you feel it growing stronger? Little conquerors / Learning how to walk again / I believe I've waited long enough... 

Tiden går, eller står stille, ind i mellem holder vi en pause, jeg vil bare videre, opad. Isen gynger og jeg panikker en lille smule, der var dengang far svømmede ude i elven alt for tæt på turbinerne som ville suge ham til sig og sluge ham, mor skældte ud og råbte det er farligt, jeg råbte på far og græd, han svømmede og svømmede videre, adstadigt, ophøjet og iskold.  Der var dengang i mosen i Himmerland blandt fårene, far fortalte os om mosens uendelige dyb og jeg kunne ikke rokke mig af skræk, ingen vej frem eller tilbage. Dengang isen gik med et brag på Moltkes dam, Kristian og jeg havde lavet glidebane. Vi stod inde på bredden og så isen blive sort.

Vi går videre, opad.  Jeg vil opad, væk fra de sorte huller. Det er sjovt at gå forrest og mærke vinden og anstrengelsen kradse i lungerne, glæden driver mig fremad. Kursen er sådan nogenlunde.  Nogen må holde retningen for mig, mere til højre Inger! Mere mod højre om det næste træ! Jeg er jærven, der er ingenting der stopper mig.
Efter nogle timer åbner landskabet sig, bjergene og skoven og hele verden ligger for vores fødder, luften er kold og klar. Bjørnekram og de saliges kaffe i sneen. Livet er det smukkeste vi har.

Skramlet sne (Foto: Maria)
Om aftenen er der bålmad og optændingsøvelse med tændstål.  Det er længe siden jeg har forbandet at være venstrehåndet, men i aften kæmper jeg en kamp der næsten ikke kan vindes mod det genstridige stål, de valne fingre og de kejtede bevægelser. Det er den pure vrede der endelig får ilden til at brænde.  Jeg tænker på alle vores unge.

I met a young child beside a dead pony, 
I met a young woman whose body was burning
I met a young girl, she gave me a rainbow
I met one man who was wounded in love
I met another man who was wounded with hatred
And it's  a hard rain's a-gonna fall.


Foto: Kadi