27. januar 2014

Gå

Tiden efter Selma tog sine første skridt har været meget hektisk. Ikke så meget pga arbejde og sligt dagligdags sysleri, men fordi jeg altid i panik styrtede afsted for at finde et dokumentationsapparat, når Selma tog afsæt. Mens hun væltede uden mors arme til at gribe sig, stod jeg og fumlede med tastaturlåsen.

Men jeg øvede mig! Senere blev jeg så god at jeg kunne nå at optage Selma mens hun væltede.

Efter det kom der en periode hvor videoerne netop nåede at vise et grinende ansigt med en stor, gabende indsmurt babymund der kom farende og spiste kameraet.

Men jeg øvede mig endnu mere, og jeg blev virkelig hurtig!
Så værsgo: vores spadserende lille gryntetrunte!