Det er rystende, når små børn begynder at tale om døden.
Men du begynder at fornemme at der er noget dér.
"Se David, det er Klintegården. Der boede morfar da han var lille, og din oldefar og oldemor."
"Nå.....hvor er min oldefar?"
"Han er død"
"Nå......forfor?"
"Fordi han var meget gammel"
"Nå......hvornår er man gammel?"
"Når man har haft fødselsdag riiiiigtig mange gange, så bliver man gammel. Når man får helt hvidt hår, og rynker. Ligesom oldemor, hun er også gammel."
"Nåh.....går hun så i stykker?"
Samtalen bliver sværere for mig end for dig...
Der er noget stort, og du kan mærke at du ikke helt kan greje det.
En anden dag:
"Mor, i børnehaven fandt jeg en snegl!"
"Nå, hvad var det for en snegl?"
"Det var en død snegl! Den var nok gammel"
Men du kan mærke at det er noget vigtigt, og at du må have styr på det:
En anden dag:
"Mor, er du gammel?"
"Ja, jeg er frygtelig gammel."
"Går du så i stykker mor?" (Den havde jeg ikke lige set komme)
"Nej da!"
"Jamen du er jo gammel!"
"Jah....men altså, jeg er ikke RIGTIG gammel. Jeg går først i stykker (*dammit!! Han har fanget i abstraktioner.*) ....altså jeg går jo først i stykker om riiiiigtig lang tid, først når du er blevet stor!"
"Nå.....ligeså stor som far?"
"Ja, større end far!"
Det er altså ikke godt nok mor, tænker du, men tier.
En anden dag:
"Mor....vi har kun én mor."
"Mmmmm....." (jeg sover)
"Iggå mor!?!"
"Jo da!"
Men når du bliver gammel og du går i stykker, så må vi altså købe en NY mor!"
(*Hvad?!?!* Jeg sætter mig op i sengen. Men så går det op for mig at du har fundet en brugbar -omend midlertidig- løsning. Hvor er børn kloge.)
"Ja min skat, det synes jeg i skal gøre. Go' idé!"
30. august 2012
18. august 2012
Håndbog i landliv #5
1. Sørg for at dit kirsebærtræ er så højt, at du kun kan beundre de saftige, modne kirsebær nedefra. Det sparer dig mavepinen.
2. Hvis du vil friske dine hvide lagner op med lidt farvestrint, så hæng dem til tørre under kirsebærtræet.
3. Inviter bedstemor på grillmad ved høsttid, så har du chancen for lige pludselig at få en gratis regn af fuldkornsdrys.
4. Et par dage efter høsten kan du invitere dine psykologkolleger fra byen til landlig hygge. Så har bonden nemlig været ude og pløje hønselort ned i omgivelserne.
5. Bland dig ikke i hønsenes hakkeorden. De narrer dig alligevel.
6. Gæt hvad det her går ud på:
2. Hvis du vil friske dine hvide lagner op med lidt farvestrint, så hæng dem til tørre under kirsebærtræet.
3. Inviter bedstemor på grillmad ved høsttid, så har du chancen for lige pludselig at få en gratis regn af fuldkornsdrys.
4. Et par dage efter høsten kan du invitere dine psykologkolleger fra byen til landlig hygge. Så har bonden nemlig været ude og pløje hønselort ned i omgivelserne.
5. Bland dig ikke i hønsenes hakkeorden. De narrer dig alligevel.
6. Gæt hvad det her går ud på:
14. august 2012
Forfor?
Ja, her er jo lidt stille i disse specielle specialedage. At holde sig en blog, og en lille dreng, går ikke så godt spænd med at skulle skrive 75 siders klogeri i de næste 2-3 måneder. Det er der sådan set ingenting, der rigtig går i spænd med. Det er derfor man har en tendens til at hægte sig lidt af, sådan generelt.
Men selvom her er stille, er der ikke stille i dit liv. Din mund kører faktisk fra du åbner øjnene om morgenen til du lukker dem om aftenen. Og det er endda en underdrivelse. I morges oplyste du mig med dinglende hovede og øjne om, at jeg altså ikke skal sige "godmorgen David", fordi du altså hedder Frederik.
Jeg forstår desværre efterhånden, hvorfor forældre i den grad hader "hvorfor"-alderen. Jeg troede jeg ville føle mig klog, men i stedet føler jeg mig oftest ret dum, når du folder dig ud:
"Mor, hvorfor har du sko på?"
"Det er fordi det er for koldt at gå med bare tæer her."
"Nåh. Forfor?!"
"Det er fordi vi går på fliser, som er kolde."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, må jeg få det dér slik?"
"Nej"
"Nå, forfor?"
"Fordi det ikke er vores slik, det er butikkens!"
"Nå, forfor?
"Fordi de har købt det, og hvis vi vil have det skal vi betale for det"
"Nåh. Mor, skal vi ha det dér, der ligger i vores indkøbsvogn?"
"Ja..."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, hvornår kører vi under Århus?"
xxx
"Mor, kan fars bil godt flyve?"
"Nej."
"Nåh. Forfor?"
xxx
"Mor, kan du godt huske dengang jeg var stor?"
"Neej, du har jo ikke været stor, du har kun været lille, og nu bliver du større og større."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, hvornår kan fars bil flyve?"
"Det kan den slet ikke"
"Jamen hvornåår?!"
"Aldrig"
"Jamen HVORNÅÅÅR SÅ???"
xxx
Men selvom her er stille, er der ikke stille i dit liv. Din mund kører faktisk fra du åbner øjnene om morgenen til du lukker dem om aftenen. Og det er endda en underdrivelse. I morges oplyste du mig med dinglende hovede og øjne om, at jeg altså ikke skal sige "godmorgen David", fordi du altså hedder Frederik.
Jeg forstår desværre efterhånden, hvorfor forældre i den grad hader "hvorfor"-alderen. Jeg troede jeg ville føle mig klog, men i stedet føler jeg mig oftest ret dum, når du folder dig ud:
"Mor, hvorfor har du sko på?"
"Det er fordi det er for koldt at gå med bare tæer her."
"Nåh. Forfor?!"
"Det er fordi vi går på fliser, som er kolde."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, må jeg få det dér slik?"
"Nej"
"Nå, forfor?"
"Fordi det ikke er vores slik, det er butikkens!"
"Nå, forfor?
"Fordi de har købt det, og hvis vi vil have det skal vi betale for det"
"Nåh. Mor, skal vi ha det dér, der ligger i vores indkøbsvogn?"
"Ja..."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, hvornår kører vi under Århus?"
xxx
"Mor, kan fars bil godt flyve?"
"Nej."
"Nåh. Forfor?"
xxx
"Mor, kan du godt huske dengang jeg var stor?"
"Neej, du har jo ikke været stor, du har kun været lille, og nu bliver du større og større."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, hvornår kan fars bil flyve?"
"Det kan den slet ikke"
"Jamen hvornåår?!"
"Aldrig"
"Jamen HVORNÅÅÅR SÅ???"
xxx
1. august 2012
31. juli 2012
Logbog fra en krimi med happy end
8/7
Kan jeg skabe en krimi i mit eget liv, med vilje, uden selv at kende historiens slutning?
Kan en krimi have en happy end, lige meget hvordan den ender? Eller taler vi så om et drama..
Fra læsesalen af ringer jeg til scanningsklinikker i hele landet. Scanningsjordemødrene er på ferie -kun jeg står her og har brug for overspringshandlinger.
10/7 En scanner i Fredericia har tid til mig i dag. Annette har også tid, hun har nemlig ferie og har intet mod en lille krimi. Scanningsklinikken ligger i et meget praktisk industrikvarter lige ved motorvejen, over et autoværksted. Jeg har hørt fra nogen, at det er det hyggeligste sted I VERDEN, men det må være en fejltagelse, eller vedkommende må leve et meget lidet hyggeligt liv.
Men hvad der ER hyggeligt er, at vi skal ind og se den lille frø der hopper og danser inde i min mave. Godt nok på en stor fladskærm, men til gengæld i et stille rum, kun med os tre kvinder, der trods fladskærme og industri aldrig mister vores evne til at opfange og udstråle det ny livs magi. Vi kan ikke lade være. Vi er tre sensitive sattelitskåle, der spreder en lille højtidelighed og urgammel glæde i det lille rum, fordi vi ser på billeder af et ufødt barn, der hilser os med spjæt og spark fra en meget fremmed og fjern planet, lige derinde i min mave.
Men nu til det praktiske. Har den lille frø en tap, eller har den ikke? Jeg vender mig beslutsomt bort og kniber øjnene sammen så hårdt at jeg overbeviser mig selv om, at ingen overjordiske stråler kan komme ind, og ingen ubændig nysgerrighed kan komme ud. Annette og scanningsjordemoderen får styr på de kolde facts, og efter ti sekunder er de klar til at skifte emne, og synsvinkel. Det er jeg ikke! Men jeg må vente....
11/7 Jeg kan ikke vente! Jeg drømmer at det bliver en dreng. En legekammerat til dig David. En bror, som du kan have et hemmeligt rum med, som ingen hønemor kan røre ved. Et rum der vil være jeres eget og give jer sikkerhed og selvtillid, og én at drikke en øl med.
21/7 Vi får fem høner og en hane til familien. Dermed står det 8 til 5 for pigerne. Men jeg tvivler på at jeg kan få hønerne, Frida og den vrisne papegøjedame Lori til at synge salmer med mig til jul og flette blomsterkranse om sommeren, så indtil videre er det stadig dig David, der må stå model i mine fremtidsscenarier.
24/7 Jeg kan stadig ikke vente. Det er Torbens fødselsdag, og jeg afslører alt hvad jeg ved, nemlig at at jeg har set vores barn i et industrikvarter i Fredericia, at han eller hun ser sund og dejlig ud, og at Annette bærer på en nyhed så brandvarm, at hun må holde sig flere kilometer fra mig. Hun er taget på surflejr til Anholt, den kloge pige. Jeg begynder at blive bekymret for vejret, for hvad hvis min hemmelighed (og Annette) blæser inde på Anholt?!
25/7 Solen skinner.
26/7 Solen skinner.
27/7 Solen skinner, og hemmeligheden (og Annette) står trygt og i god behold hjemme i hendes køkken og bager en kage.
28/7 Det står ned i stænger. Men da himlen lysner om aftenen sidder vi spændte rundt om Annettes kage. Tadikante, Unikris, Olke Baggebak, Sørne, Sofus og Bjørne, Mette og Jonas, Tanja, og selvfølgelig os tre. Eva og Lea, der måtte tage hjem lidt for tidligt er hos os i tankerne, og Tante Bine og Torbento, Jens og Lars er på vej fra Tyskland. Leefke sidder i Tønder og venter (alt for længe!) på en MMS.
Vi gætter. Mens jeg hopper på stedet. Mange gætter på en pige, blandt andet Torbenfar. Men, det forsikrer han, det er ikke et gæt men en vished. Torben opfanger sine helt egne stråler.
Du og jeg, vi gætter på en dreng. Du fordi du selv er en dreng, og hvad skulle det så ellers blive?!
Jeg på grund af min drøm og Annettes tøvende "jah..." til scanningen. Hun havde godt kunnet se løsningen på den sorte fladskærm. Og gad vidst om ikke drømmen og mit gæt kom til mig for at hjælpe mig med at kunne glæde mig over begge dele, også hvis der bliver hemmelige rum i stedet for salmer og fletterier?
Torben skærer ned i kagen. Jeg husker det ikke, men jeg gætter på der var meget stille. Krimi-stille. Han løfter kagen op. Nej, først skærer han igen, ellers bliver det noget rod. Så han skærer altså igen, og så løfter han kagestykket op. Jordbærrene vælter ud. Torbens vished bliver til vished, alle jubler, og jeg hopper op og ned.
David du er fri, vi venter os en datter som jeg kan flette julehjerter med, og synge sommersalmer. Ja, krimien fortæller os jo at alt nok alligevel kommer til at gå helt anderledes end vi forestillede os, men det er nu alligevel dejligt at forestillingerne nu kan følge en vis logik.
Kan jeg skabe en krimi i mit eget liv, med vilje, uden selv at kende historiens slutning?
Kan en krimi have en happy end, lige meget hvordan den ender? Eller taler vi så om et drama..
Fra læsesalen af ringer jeg til scanningsklinikker i hele landet. Scanningsjordemødrene er på ferie -kun jeg står her og har brug for overspringshandlinger.
10/7 En scanner i Fredericia har tid til mig i dag. Annette har også tid, hun har nemlig ferie og har intet mod en lille krimi. Scanningsklinikken ligger i et meget praktisk industrikvarter lige ved motorvejen, over et autoværksted. Jeg har hørt fra nogen, at det er det hyggeligste sted I VERDEN, men det må være en fejltagelse, eller vedkommende må leve et meget lidet hyggeligt liv.
Men hvad der ER hyggeligt er, at vi skal ind og se den lille frø der hopper og danser inde i min mave. Godt nok på en stor fladskærm, men til gengæld i et stille rum, kun med os tre kvinder, der trods fladskærme og industri aldrig mister vores evne til at opfange og udstråle det ny livs magi. Vi kan ikke lade være. Vi er tre sensitive sattelitskåle, der spreder en lille højtidelighed og urgammel glæde i det lille rum, fordi vi ser på billeder af et ufødt barn, der hilser os med spjæt og spark fra en meget fremmed og fjern planet, lige derinde i min mave.Men nu til det praktiske. Har den lille frø en tap, eller har den ikke? Jeg vender mig beslutsomt bort og kniber øjnene sammen så hårdt at jeg overbeviser mig selv om, at ingen overjordiske stråler kan komme ind, og ingen ubændig nysgerrighed kan komme ud. Annette og scanningsjordemoderen får styr på de kolde facts, og efter ti sekunder er de klar til at skifte emne, og synsvinkel. Det er jeg ikke! Men jeg må vente....
11/7 Jeg kan ikke vente! Jeg drømmer at det bliver en dreng. En legekammerat til dig David. En bror, som du kan have et hemmeligt rum med, som ingen hønemor kan røre ved. Et rum der vil være jeres eget og give jer sikkerhed og selvtillid, og én at drikke en øl med.
21/7 Vi får fem høner og en hane til familien. Dermed står det 8 til 5 for pigerne. Men jeg tvivler på at jeg kan få hønerne, Frida og den vrisne papegøjedame Lori til at synge salmer med mig til jul og flette blomsterkranse om sommeren, så indtil videre er det stadig dig David, der må stå model i mine fremtidsscenarier.
24/7 Jeg kan stadig ikke vente. Det er Torbens fødselsdag, og jeg afslører alt hvad jeg ved, nemlig at at jeg har set vores barn i et industrikvarter i Fredericia, at han eller hun ser sund og dejlig ud, og at Annette bærer på en nyhed så brandvarm, at hun må holde sig flere kilometer fra mig. Hun er taget på surflejr til Anholt, den kloge pige. Jeg begynder at blive bekymret for vejret, for hvad hvis min hemmelighed (og Annette) blæser inde på Anholt?!
25/7 Solen skinner.
26/7 Solen skinner.
27/7 Solen skinner, og hemmeligheden (og Annette) står trygt og i god behold hjemme i hendes køkken og bager en kage.
28/7 Det står ned i stænger. Men da himlen lysner om aftenen sidder vi spændte rundt om Annettes kage. Tadikante, Unikris, Olke Baggebak, Sørne, Sofus og Bjørne, Mette og Jonas, Tanja, og selvfølgelig os tre. Eva og Lea, der måtte tage hjem lidt for tidligt er hos os i tankerne, og Tante Bine og Torbento, Jens og Lars er på vej fra Tyskland. Leefke sidder i Tønder og venter (alt for længe!) på en MMS.
Vi gætter. Mens jeg hopper på stedet. Mange gætter på en pige, blandt andet Torbenfar. Men, det forsikrer han, det er ikke et gæt men en vished. Torben opfanger sine helt egne stråler.
Du og jeg, vi gætter på en dreng. Du fordi du selv er en dreng, og hvad skulle det så ellers blive?!
Jeg på grund af min drøm og Annettes tøvende "jah..." til scanningen. Hun havde godt kunnet se løsningen på den sorte fladskærm. Og gad vidst om ikke drømmen og mit gæt kom til mig for at hjælpe mig med at kunne glæde mig over begge dele, også hvis der bliver hemmelige rum i stedet for salmer og fletterier?
Torben skærer ned i kagen. Jeg husker det ikke, men jeg gætter på der var meget stille. Krimi-stille. Han løfter kagen op. Nej, først skærer han igen, ellers bliver det noget rod. Så han skærer altså igen, og så løfter han kagestykket op. Jordbærrene vælter ud. Torbens vished bliver til vished, alle jubler, og jeg hopper op og ned.
David du er fri, vi venter os en datter som jeg kan flette julehjerter med, og synge sommersalmer. Ja, krimien fortæller os jo at alt nok alligevel kommer til at gå helt anderledes end vi forestillede os, men det er nu alligevel dejligt at forestillingerne nu kan følge en vis logik.
![]() | |
| Stakkels Bjørn gættede også på en dreng. Nu må han nøjes med et enkelt blåbær fra toppen | . |
29. juli 2012
Ordbær
Efter i nogle dage at have lyttet til klassisk musik når vi var ude at køre, hopper din ind i din bil og foreslår "Nu skal vi høre Motorzart!"
Vi er ude at gå tur med Eva og Lea, og du har fundet en ko-statue (ja!) som du rider en tur på. Din rigtig hysse og gravide mor trygler dig om at komme videre. "Jeg kommer nu, jeg skal bare lige slukke koen!"
Vi er ude at gå tur med Eva og Lea, og du har fundet en ko-statue (ja!) som du rider en tur på. Din rigtig hysse og gravide mor trygler dig om at komme videre. "Jeg kommer nu, jeg skal bare lige slukke koen!"
27. juli 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)










