This is how we roll.
I min familie har det alle dage været normalt at tilbringe weekender eller ferieuger på et skib, i langsom plask igennem Østersøen, et eller andet sted hen.
Steder som ser helt anderledes ud fra søsiden end de plejer når man kommer til dem ad landevejen. Steder der ligger meget længere fra hinanden.
Middelfart som plejer at være en frakørsel ved lillebæltsbroen omkring frokosttid, er et fast overnatningssted på vores søkort.
Middelfart har et hyggeligt lille bådeværft med rå egeplanker spredt ud over parkeringspladsen, en lukket, forfaldende havnekro, og en mole fuld af rotter. Middelfart har en lækker italiensk restaurant i gåafstand fra havnen, som vi traditionelt entrerer i gummistøvler og olietøj.
En dagsrejse derfra ligger Egernsund, som er det vigtige by mellem Flensborg og Sønderborg. Sønderborg er bare en vippebro vi skal under. Egernsund derimod har hele Danmarks bådeværft. Her møder vi de samme træskibe år efter år til den store slibe- og malefest, maskin- og skrogeftersyn og reparation af alskens skavanker tildraget i årets løb.
De sidste år har børnene og jeg troligt deltaget i den 2 en halv dags sejlads derned, og undervejs hænger vi en hængekøje op på dækket, synger sørøversange og sender flaskeposter ud i østersøen, som vi aldrig hører noget fra igen. Jeg lærer fortøjningsknobene forfra igen hvert år, og det irriterer mig bundløst at jeg ikke kan huske dem, og det meste af turen må nøjes med at brygge kaffe og stille spørgsmål. Men i år har jeg lagt moderat pres på far til at lære bare en lille smule fra sig, ved at jeg selv har købt mig et lille sejlskib. Ha!
 |
| Skrøner og storpolitik i styrhuset som det har været alle dage |
 |
| flaskepost forberedes... Det tager timer at forberede en god flaskepost. |
 |
| Første gang stod der bare "sig til hvis du finder denne flaskepost!" I år har David i det mindste tilføjet sit telefonnummer. |
 |
| Måske hører vi jo noget fra finderen i år? |
 |
| David fisker i Lillebælt. Hvert år. Uden held. Det er uudholdeligt tragisk fordi han er så vedholdende, og jeg er tæt på snart personligt at hoppe i vandet og hænge en fisk på linen. |
 |
| Udsigten. At så lidt kan være så smukt. |
 |
| Middelfart fra en lidt mere interessant vinkel end fra E45 |
 |
Efter 2 dage til søs kender man sine børn rigtig.rigtig.godt. Fx står det klart, at mine børn taler ekstremt meget. Så meget at selv vores medpirat Lone, som er børnehaveleder, om aftenen siger "Inger det stopper jo ikke!?"... Her har de to småpirater kastet sig over vores Bed and Breakfast mand Jan, som skal reparere vores stikdåse. Brandspændende foretagende!! |