Jow tak, vi var da godt nok kommet ud til kanten af Danmark! Tænkte jeg mens vi åd motorvej på fjerde time. Vi skulle kun dreje fra to gange på hele turen, og det gjorde den så meget desto længere. Tænk at man bare kan køre over Sjælland, og så ligger der bare endnu flere øer nedenunder. Jeg må ærligt indrømme at jeg lidt mistede fornemmelsen for om vi var på Lolland eller Falster, og min uvidenhed overraskede mig lidt. "Til salg" skiltene blafrede forbi os, og det er sgu lidt trist, at der ligger sådan en hel lille verden dernede som bare er blevet forladt. Man har endda opgivet at holde nødsporet på motorvejen fri for græs, og jeg forestiller mig en frygteligt kommunalt finansmøde der har handlet om enten at skære lidt på Vej og Trafik eller på sengene på sygehuset, eller hjemmeplejere, eller socialpædagoger på kommunen, eller anbringelsespladser.
Vi har hørt Lars Lilholt i fire stive timer, fordi jeg har lovet David at jeg først skifter kanal på Spotify når den har spillet "Kong Pukkelrygs Land", men Spotify kan åbenbart ikke lide den sang, så den kom aldrig. Jeg føler mig ramt og fuldstændig druknet af både hedebølge, udkantstristhedsbølge, Lars Lilholtbølge og motorvejskedsomhedsbølge.
Endelig mødes vi nede ved kajen i Nakskov Havn, Alt vores pikpak og alle vores unger, og os tre gamle veninder. Og de 30-40 andre feriegæster der skal på ø-lejr sammen med os. Vores lille postbåd kan på utrolig vis sluge det hele - med børnene hængende ud over rælingen og os mødre med én hånd til skibet (som min barndomslærdom byder mig) og én hånd plantet i kraven på børnene (Barndomslærdom sætter sig først når barndommen er slut). Vi ankommer til Vejlø og bliver modtaget af en stor samling ø-folk der hujer og hilser, et stort håndmalet banner med en nøgen qwinde på, og teenagere der drikker Gajol shots. Jamen hvad tænkte vi da også på?! De er gudskelov lige så hjertelige og nysgerrige som de er snalrede, og David er stukket af på sin Spidermancykel op ad øens eneste vej, en skovsti med gårdhave og hønsegård og æblelund til begge sider. Her er ingen biler. Ingen huse ud over den gamle trelængede gård, som vi går igennem på vej op til lejren. Her er hygge under pæretræet i gården, der er virkelig mange fulde mennesker, og det ligner mest noget fra Thy-lejren. Godt jeg har Anna og Tanja med, tænker jeg, og spejder efter min søn der allerede har indtaget øen. Han kommer racende hen imod os og fortæller mig hvor han har set at man spiser og sover, og at der er bål, og... ...ja., resten hører jeg ikke rigtigt, han er på vej væk igen. I det hele taget har jeg åbnet begge ører, så der er gennemtræk, for jeg er stadig lidt for motorvejs- og Lars Lilholtdruknet til at kunne forholde mig til de børnefodsstore huller i trampolinen, høvdingen Finns affældige bemærkninger til at mine veninder ikke spiser dyr, skideskuret, og dét at det åbenbart er lidt frivilligt om man bruger det.
Om aftenen har vi fundet en bredside i teltet at slå os ned på, vi har fået lækker hold-lavet mad, og der er bålsang og alle byrder falder af mig. Jeg har fortalt David at her på øen er der ikke andre regler end at man skal være god ved hinanden. Han må selv bestemme, i det omfang han lover mig at han vil passe godt på sig selv og andre, og at han mærker ordentlig efter før han tager beslutninger, og det eneste veto jeg har er sengetiden. Vi har læst godnathistorie på en fredelig plet med havudsigt, og det er noget vi ikke plejer at orke i hverdagen. Jeg har puttet dem, og de er faldet i søvn med armene om hinanden. Guitaristerne er gamle venner og virkelig dygtige, og rødvinen smager udmærket. Jeg er klar til eventyret og min opgave.
"Drag ud og slå drager ihjel - de bor inde i dig selv
Dans på glødende sne
se dig ikke tilbage – det sagde
tiden, der kommer og går
grib de chancer du får
heldet avler sin sorg
find begejstringens rige – min pige
Mennesker mødes tilfældigvis hvor
vejene krydses og hjerterne slår
livet går videre men aldrig som før
det er op til os selv hvad vi gør... og tør
Tag til Kong Pukkelrygs land
hvor stort er småt og du kan
kaste lys over liv
da alt det skæve er lige – min pige
Lalalalaa…."