13. august 2014

Hvad vi læser





Fuglen der ikke kunne fløjte bor i skoven lidt nord for Skælskør.  Dens bog derimod bor i sommerhuset, hvor den som det første er dukket op af bedstemors flyttekasser, og den egner sig perfekt som bedstemorbog, med flotte tegninger og en rigtig rørende historie om handicaps, overbeskyttende forældre, alskens eksperter, og svingende selvtillid.


"Breve med vinden" er noget nær det jeg ville betegne som den bedste børnebog for voksne, jeg kender.  Ja, vi er helt deroppe ved den lille prins, og Jonatan Livingstone.  Gudskelov kan David også rigtig godt lide den. Den handler om at dyrene og tingene i skoven skriver virkelig virkelig nydelige, høflige, og lidt neurotiske breve til hinanden.  Elefanten skriver f.eks. til sneglen og spørger "Hej Snegl. Må jeg godt danse lidt på dit hus? Kærlig hilsen Elefanten "


"En bog om lappernes liv" er en sames fortælling om hvordan samerne lever. Og han gør det så levende, ligetil, og uden filter, at man får direkte adgang både til Nordsveriges landskab, samernes hverdag, og til forfatterens væsen. Fremmed, firskårent, gavmildt, storslået. Det er mig der læser den, men den er fortalt lige så enkelt og lige ud som sad vi med Johan Turi og byggede samernes lejrplads op af Playmobil.
Det er en sjælden bog, så finder du den i et antikvariat, så køb den, og sælg den videre til mig for et astronomisk beløb!


Bamses fødselsdag -som beskrevet her- var ved at blive opdaget af Selma.  Gudskelov ødelagde hun den i et forsøg på at læse den op for sig selv.