3. april 2014

Ridetur

I fredags red jeg en tur, ud af virkeligheden og ind i skoven, til slottet, til eventyrland:



Jeg tog ud i skoven på hesteryg fordi der var lidt for meget "kriseintervention", "troværdige voksne", "ifølge handleplan", og "tydelig struktur" oppe i mit hoved.  På vej ud i skoven på det store levende frygtsomme dyr, med eventyrslottet foran mig og virkeligheden langt bag mig, styrtdykker alle de flagrende tanker tilbage til mit indre midtpunkt, dér hvor begge ben vender nedad og hovedet ikke skal andet end at sidde på skuldrene.

Selma Johanne har igår sørme også været ude på hendes første ridetur.  Jeg gætter på at grunden for hende snarere var, at nogen satte hende op på en hest.  Sådan ser hun i hvert fald ud, og hendes hoved har tydeligvis ikke problemer med at sidde på skuldrene:

  
Sjovt nok var den pony som hun blev sat op på, Vallentin.  Den samme pony som lille David blev sat på for et par år siden på HANS første ridetur.  Jeg elsker simpethen at verden hænger så godt sammen, at en hesteryg kan være dens midtpunkt.