23. oktober 2011

Kong David

Jeg gik i marken og vogtede får,
slog min harpe i skyggen af palmer,
glad som en fugl i den fagreste vår
hopped rundt jeg og nynned på salmer!

Da kom der bud fra min fader som bedst:
Skynd dig hjem, klæd dig på, kom til gilde!
Seeren siger, der fattes en gæst,
det er dig, kom nu ikke for silde!

Rødmusset blev jeg da mere end før,
som en fugl, som en vind jeg var hjemme,
blegned kun flygtig ved højeloftsdør,
da jeg hørte de vældiges stemme.

Bæger af guld med den skummende vin
rakte seeren brat mig i salen,
salved mit hoved med olie fin
som en dug over græsset i dalen

Mange i salen så skævt til mit held,
ikke vidste dog nogen min lykke,
lønlig udsprang der i barmen et væld
som en kilde i palmernes skygge.

Kongeligt blev da mit sind og min hu,
for min hjord turde alting jeg vove,
løver og bjørne, dem trodsed jeg nu,
trodsed mer, trodsed falskhed ved hove.

Goliat praled med hjelm og med skjold,
imod ham så jeg ud som græshoppen,
dog med min slynge jeg fældte den trold,
skilte godt også hoved fra kroppen.

Træde jeg måtte fuldmødige fjed
over stok, over sten, i det øde,
før jeg fik kronen at fryde mig ved,
under den måtte hjertet end bløde.

Konge dog blev jeg, navnkundig som få,
i Jerusalem godt jeg har hjemme,
og medens troner på jorderig stå,
Davids-harpen går aldrig ad glemme!

21. oktober 2011

Til at få idé-pine af





Hvis du har et lille stykke jord at råde over må du gerne læse videre.  Også hvis du har masser af tid og penge.  Hvis du er fingernem.  Hvis du har gjort rent.  Og dit liv er så perfekt i forvejen at du mangler noget at lave.
Ellers kan de følgende billeder virke forstyrrende: de kan føre til ufornuftig prioritering af tid og penge, til halsbrækkeriske gør-det-selv projekter, til hengemmelse af støvsuger og opvaskebørste, og til at man hele vinteren vil finde dig frysende og byggende i haven:


En gammel benløs stolegynge
Regntønde haveslange

Havebord med vinkøler!
Ja, jeg må have en hængeseng!

Det sjoveste græskar jeg nogensinde har set!






Plastik flaske drivhus!
David, jeg lover dig: du får en skateboardgynge!
Tagrendesalat, selvfølgelig!

20. oktober 2011

Tibbens umulige tårn

Det er faktisk sjældent man får indblik i, hvor basalt forkerte de teorier kan være, som børn har om verden.  Det må virkelig være en skør skør verden når man er to, og ikke forstår hvorfor en stor æske ikke kan stå oven på en lille æske:



18. oktober 2011

Say hello...

Hej kæmpestore,  inspirerende, vanvittige gør-det selv-projekter.
Et af dem: En udendørs hængeseng!



For at overbevise Torben om et projekt skal man bare strø nogle palmer ud i baggrunden.  Ikke for subtilt, ellers virker det ikke.



15. oktober 2011

Say hello...



 
Hej lille lilla hus i skoven på prærien, lille slot.



Hej nabo -vi kan ikke se dig, råb lidt højere!


Hej gamle, vilde haveland.
Hej hasselkrat, hej hyldeskygger, hej kirsebærfrue, krogede gamle æbleolding.
Hej artiskoktrolde og jordskokke lømler, citronmelissetanter, myntetæppe, hvide purløgne, sure ribs og østershatte poder.
Hej eg, historiens mast.
Hej brændenælder - skal vi slås?!!




 




 





12. oktober 2011

"Så det jeg hører mig tænke er..."

Når jeg har blogget har jeg stort set kun talt som mor -psykologen i mig har sådan set ikke fået taletid. Psykologen fik heller ikke taletid i mødregruppen.  Hun prøvede at åbne munden en dag i dagplejen, men der stod en dagplejemor klar som var aldeles allergisk imod samtaler om pædagogik, kommunikation og relationer.

Der har været mere end én god grund til at fravælge den faglige synsvinkel -f.eks. at jeg gerne vil have lov til ikke at ane en skid om børn sommetider. At jeg gerne vil kunne læne mig tilbage og drikke en kop te mens David fjumrer eller stammer eller ikke kravler eller tegner på den forkerte side af papiret eller -Gud bedre det- lærer konsonanterne i den forkerte rækkefølge.  At folk man ellers kan føre helt normale samtaler med går helt i baglås når de hører at jeg er psykolog (=jeg kan læse deres tanker).

Men min indre psykolog har jo alligevel sneget sig ind helt naturligt og har farvelagt mine fortællinger på bloggen med mine værdier, overbevisninger og ønsker.  Men jeg vil også gerne ind i mellem fortælle lidt om hvilke bagtanker jeg, som psykolog, har med de ting jeg gør (for psykologer har jo altid bagtanker?!).

Så her kommer der en fagnød: 
Hvorfor har David en dukke?  Stikord: fleksible kønsroller og socialkognition.
Fordi både drenge og piger har et stort hjerte, og en masse lyst til at drage omsorg.  Og det at drage omsorg skal både drenge og piger lære.  Jeg synes ikke der er noget, kun piger -eller kun drenge- skal lære.  Det de skal lære er at hvile så sikkert i deres kønsidentitet -det at være dreng eller pige- at denne ikke rystes af eller forbyder at have lyst til nogle af de ting som der normalt er flere fra det andet køn der har lyst til.  Der kommer en alder hvor David vil gå helt vildt meget op i hvad der er piget og drenget, og på den måde forankres kønsrollerne -fred være med det.  Men jo mere han støttes i at lege på begge sider af disse kønsroller, jo nemmere vil det også sidehen være for ham at krydse grænsen for maskulin og feminin adfærd, og undgå at blive stereotyp.
Og det at nusse om en dukke, eller at bruge den som spejling på noget han/hun selv har oplevet, det er noget der gavner drenge lige så meget som piger.
Når David leger med Lise så gennemlever som "den store" alle de hverdagssituationer som han normalt oplever som "den lille".  Lise hjælper ham derved både med at forarbejde trælse oplevelser såsom skæld-ud, men også med at øve sig i at tage andres perspektiv, at sætte sig ind i hvad hhv. "den store" og "den lille" føler og tænker, og at dele, at tilpasse sine egne følelser til den anden og en hel masse andre gode ting. 

Fagnød nr to: Om at sammenligne
Jeg har som led i min no-psychology-in-motherhood strategi ikke læst (synderligt) op på hvad børn kan hvornår.  For selvom meget af udviklingspsykologien handler om helt normale børns helt normale udvikling, så er det sprog man bruger i psykologien alligevel med til at vurdere børnene, at fastlægge hvad der er god og mindre god udvikling, opdragelse og adfærd.  Vores måleredskaber er dårlige i forbindelse med hverdagslivet fordi de måler, snarere end bare at informere os om børnene.  Når man skal finde ud af om et barn har brug for hjælp er det jo meget hensigtsmæssigt, men det er det bare ikke på legepladsen, eller mødregruppen, eller bloggen.  Alligevel er det en af de ting man elsker når man står på legepladsen eller går i mødregruppe: at sammenligne børnene.  Og det er kun problematisk hvis man stadig tror på at man er en bedre forælder hvis ens barn kan alting først.  Eller at ens barn vil være sidst til alt, hvis hun er sidst til at snakke.
Det at være klar over hvad børn kan hvornår, og hvor ens eget barn ligger, kan til gengæld være en stor hjælp hvis man bruger det til at få gode ideer til hvordan man snakker, leger og opdrager på sit barn.  Giver det mening? (siger psykologen).
Man gør opdragelse så meget lettere for sig selv ved at vide at børn på to et halvt ikke nødvendigvis behøver at få deres vilje, men egentlig kun har brug for at man anerkender deres vilje.  Og kun hvis jeg ved hvad børn på tre år typisk kan når de står i garderoben i en børnehave, kan jeg begynde at lære David disse ting lidt efter lidt.  Ikke fordi han skal kunne dem, men fordi det er det der ligger lige for at lære.  Børn vil hele tiden gerne have støtte til at lære nye ting -det er meget sværere at vide hvad det lige er de er klar til at afprøve!

10. oktober 2011

Av!

Børn kan give én hjerteskærende øjeblikke af forskellig art.....