25. november 2019

Møde i dyrereddernes klub

"Mor, jeg vil gerne holde et møde i dyrereddernes klub."
"Okay"! (=I've got your back! Alle dyrereddermødre informeres og sørger for talstærkt, rettidigt fremmøde).

"Mor, det skal være en lejr."
"Okay" (I´ve got your back!  Bålmad planlægges, brænde anskaffes, rygsække pakkes, pakkelister udsendes til alle dyrereddermødre, lejrplads udpeges.)

"Mor, så skal vi på tur, og redde nogle dyr!"
"Okay!"
(I've got your back.  Rottehul findes i underskoven, en jæger hidkaldes med en jagthund der kan klappes.  Gammel dødsyg sommerfugl findes og tvangsindlægges til redning.)

"Mor, vi vil høre gyserhistorier!"
"Okay!" (I've got your back!  Nu skal i høre om dengang tre små piger og deres gamle tante var i skoven og så.... rasle rasle... noget med en isbjørn...)

"Mor, det er for uhyggeligt!!  Nu er vi bange!!"
"Okay" (I've got your back - jeg har faktisk en universitetsgrad i bange børn)

"Mor, kan dyreredderne godt slå lejr i stuen?"
"Jeps, jeg har allerede bygget en hule til Jer :) "


Dyreredderne

Hvor er der nogle dyr, vi kan redde?!

Bålhygge


Bamserne bliver også forkælet til bålhygge

Spisestuevildmarken
Klokken "søvn-er-en-by-i-Rusland"


Dyreredderne laver morgenmad

Jeg kan bedst lide den del af dyrereddermødet, hvor vi redder mor.


21. november 2019

Hockey mom

Ting jeg kom til, efter at have fået besked på at sige mere "Nej":


1. Inviterede alle vennerne til nytårsfest.

2. planlagde arbejdets julefest.

3. at sige "Jada", da Selma og hendes veninde M.S. spurgte, om de måtte klippe mine spidser..
Der var også den dag, jeg sagde ja til at køre 3 seks-årige til spejder... herunder at få dem alle tre i uniformerne!

4. at afholde klassetur i svømmehallen for Davids klasse, efter at have sendt Selma, og hendes legeaftale, til filmaften i sin klasse.

5. at drikke rosé med resten af forældrerådet under svømmehalsturen, og tage dem med hjem da vi blev smidt ud af svømmehallen, og holde fredagsbar til klokken halv 4 om morgenen.

6. at tage et par timer i skøjtehal med David søndag aften.

Hvilket blev startskuddet.

For den aften -som i øvrigt var røverhyggelig- så David en plakat, der reklamerede for ét eller andet med sport og fællesskab på isen og en gratis prøvemåned.
Den aften kom jeg hjem med en glad søn, en stor vable efter et par dårligt siddende skøjter, og en tilmeldingsblanket til ishockey.

Lørdagen efter var vi til første træning.  Som starter med at man i 40 minutter står i et omklædningsrum og spænder ting fast på sit barn, mens man i stilhed langsomt skræller hele det arrogante lag af sin personlighed, der fik én til (arrogant) at trække på smilebåndet da man læste på hjemmesiden, "at nye hockeyforældre godt må komme tre kvarter i forvejen for at have god tid til at klæde om".  Bagefter er der gudskelov rundstykker til de ydmygede forældre.  Der var også ros og anerkendelse til mig, folk kom hen og sagde til mig hvor dygtig mit barn åbenbart er til at stå på skøjter, og er der noget der kan give en omklædnings-kuet Ingermor smilet tilbage, så er det da at folk kommer hen og roser mit barn. 

Mit barn efter tre kvarters tid i omklædningsrummet

Træneren syntes at David var klar til at komme på et hold.  "Der er træning på tirsdag, klokken 16:45!"
Jeg var ikke helt klar. Skal vi så i omklædningsrum 2 gange om ugen?! Altså, man taper bogstaveligt talt ting fast på sit barns krop med pakketape...
Træneren -en canadier- så ud til at vide hvad jeg tænkte, for han sagde, som for at gøre mig helt klar over hvad jeg var gået ind til: "Han skal så meget på isen som muligt, så det bedste ville være, også at komme i den offentlige åbningstid, så han kan få noget istid."
Dygtig frem eller tilbage. Drengen må selv lære at tage til hockeytræning.

Om tirsdagen tog vi stædigt letbanen mod Århus.  Det endte med en forsinkelse, en last-minute taxa til et fjernt stoppested og en ansøgningsblanket om rejsetidsgaranti.  Jamen han kan jo ligeså godt lære at køre på rejsetidsgaranti.  Dygtig og letbane frem eller tilbage!
Jeg hader allerede letbanen og har skrevet sure mails til direktøren

En svedetur i omklædningsrummet, et mål mod træneren, (som mor ikke så, fordi hockey går så sindsygt hurtigt og pucken er så forsvindende lille), og flere opmuntrende kommentarer fra trænerne senere, gav jeg mig i kast med at indkøbe udstyr til is-hockey på den blå avis.  Ishockey er lidt to sportarter.  Forældrebrydning med udstyrskaos på dba og i omklædningsrummet, og børnenes kamp om pucken på isen.
Så nu ligger vi inde med en glad og dygtig ishockeydreng, og en hel rejsekuffert fuld af grej, et månedskort til skøjtehallen og et andet månedskort til letbanen, samt en ny telefon, så han faktisk kan ringe til den taxa når toget er forsinket.
David klar til kamp mod velcro, snørebånd og frost på køreledningerne

Det går ikke så godt med at sige nej til ting.

I dag ønskede Selma sig en trompet til jul...

1. november 2019

Mørke, kulde, regn

Når man tager til kalkgruberne om efteråret, er der omtrent lige koldt ude og inde.  Udenfor regner det, indenfor er der dyster kalkmine-stemning med dryp fra loftet.

På tur i gruberne


Fantasien stikker af i mørke, og i løbet af vores tur, var vi både spærret inde, skulle udkæmpe kampe mod mørkemænd, skulle løbe fra en sammenstyrtning, og kravlede så langt ind vi kunne og holdt snackpause i totalt buldermørke, også vi måtte føle os frem til hinanden og mandarinerne.
Muligvis blev en af os meget forskrækket over et ældre ægtepar, der kom trissende rundt om et hjørne. 

Skøn efterårstur, som sagtens kunne have endt med varm kakao på Mønsted kro.

Men nu vi allerede var kørt så langt ud på landet, kunne vi jo ligeså godt slå et smut forbi Vesterhavet for at lede efter rav i kølvandet på gårsdagens blæsevejr.

Børnene spildte ikke mange kræfter på at prøve at tale os fra det. 
Vi kom til Fjaltring i mørkningen.
Men til gengæld regnede det, og det var pivkoldt.


Vi sjappede rundt i vand til anklerne.  Jeg lavede bål ved en shelterplads, og Torben prøvede at opmuntre Tib, som syntes hans liv var forfærdeligt. 
Selma lavede det, som Selma laver.  Torbenfar fik begge børn med ned på en rav-findertur, og godt det samme, for jeg havde ikke lige nogen trylleremedier parat imod livskriser.

Det viste sig at det havde jeg alligevel, for da de tre stakler kom tilbage med deres fund (vi kan nu fortælle at ørepropper reflekterer UV-lys), var der varm paprikagryde og pølser over bålet, og åbenbart var det lige præcis dét, der kunne redde David.  Han blev glad igen efter den første bid - stemmen blev mild, og kom på gled igen.  Spændende historier fra youtubeland.
Maden var så brandvarm at vi frøs på læberne og brændte os på tungen. 

Alt godt-gryden blev tømt i buldermørke i pandelygternes og bålet skær

Det var ikke Astrid Lindgren-land.  Men det var mørkebål og mørkemad.  Der var ikke det vi ikke kunne klare, da vi travede tilbage igennem regnen til vores lille sorte civilisation på fire hjul, der stod og ventede og var helt tør indeni. 
En dejlig tur ud i naturen som den er, i virkeligheden. 
David fandt ud af at kriser går over. 
Og Selma?  Naturen bider på granit hos Selma. 

Ja, rav er det ikke!

Hvis man ser RIGTIG godt efter,kan man se noget med aftensmad

Fire små lys på tur i mørket