30. december 2014

21. december 2014

Glædeligt vintersolhverv 2014



Vintersolhverv er det sande nytår. Solen når kun 10,5 grader over horisonten ved middagstid, men herfra bliver dagene længere og længere. 

For to år siden -da Mayaerne troede verden ville ende- blev Selma Johanne født. 

I dag på denne infernalsk blæsende regnvejrsmørke dag, fejrede vi med familien på den lille hemmelige påskeø. Vikingerne markerede dagen med at drikke jól og holde midvinterblót, vi derimod havde en lille bitte juletræsjagt (træet var lille, ikke jagten!), en lille smule feber, to lagkager, og kun en enkelt udrykning med redningshelikopteren.  Gudskelov har alle det godt, bortset fra en velfortjent lagkagemavepine. Selmaskat var halvsløj, men nød gæster og gaver, som var skænket med kærlighed og omtanke.  Med én af gaverne kreerede Selma, Lea og David dette enorme apokalyptiske maleri der er et vintersolhverv værdigt:




20. december 2014

Fasandræberen 2

Nævnte jeg at David og hans kammerater havde taget fasanens ene fod og jaget livet ud af vuggestuens pædagoger ved at prikke dem på skulderen med den dinosauragtige klo mens de fik den til at bevæge sig ved at trække i en sene?! 
Jeg er som nævnt stor tilhænger af at børn skal opleve tingene for at forstå dem. Hvordan fungerer det at vi bevæger os? Hvordan fungerer sener? Hvad er det jeg har ondt i, når jeg vrikker om? Ingen beskrivelse fra en nok så interaktiv kropsbog kan slå dét at stå og hive en død fasan i hælen og se hvordan den strækker sig i en fuldstændig levende og fuldent bevægelse! 

Og så er det uendelig fascinerende og magisk tiltrækkende på femårige.  Og fordi Mosegården altid lige tager tingene ét skridt videre, forærede de min lykkelige søn hans dinosaurlegetøj, og han puttede det ned i sin lomme til hans andre skatte. 
Og det er så derfor Torben næsten dånede da vi iaftes over småkager og julekalender fik en spontan demonstation. Og det er også derfor vi nu har en fasanfod med på juleferie....




David GLÆDER sig til at vise den til sin bedstemor!! 

Sankt Lucia

Bare for at sætte en udtrykkelig streg under min ignorante holdning til overophedede selvsvingende undeerholdningsdebatter om hvorvidt drenge kan gå i hvidt og synge smukt mens de holder stearinlys i hånden hvis de har lyst til dét, smed jeg (med support af et par professionelle børneluciadomptører) en smuk hvis kjole/kæmpe-t-shirt over Davids flyverdragt og satte en krans af lys i hans hår, og for David og hans venner var det månedens højdepunkt at gå i den hvise lysparade forbi de hundredevis af jublende børn og voksne ned igennem børnehaven ned til Valhalla, mens de sang "Nu bæres lyset iiind, stolt på din krooonee!" af deres lungers og hjerters fulde kraft! 

19. december 2014

Turboweekend

Når man er næsten to år så kan man godt have dage hvor man fester igennem.  Fx. hvis ens bedste veninde har fødselsdag og man fester hele formiddagen og får pandekager til frokost.  Og hvis man så bagefter tager i et legeland fuld af hoppeborge, klatretårne, racer-biler og tumlevenligt skumgulv i ophidsende farver, ja så er det virkelig usandsynligt at lægge sig til at sove midt i det hele.  Især hvis legelandet er fyldt med drenge og piger der er lige lidt ældre end én selv, og man gerne vil imponere dem med hvor stor og frisk man er, så man styrter rundt efter dem i et forsøg på
1) at følge med
2) ikke at blive kørt over eller slugt af en skumhval
3) at blive set og taget alvorligt
4) at få den fedeste racerbil for sig selv

Dertil gratis popcorn og slushice, og Selma var solgt.
Imens hun og David styrtede rundt med vennerne Bastian, Sander og Karl i Gi' den Gaspalads, sad deres mødre og sippede slushice og grinede over fredagens firmafest og deres søde mænd, der var kørt lige så meget op som børnene fordi én af dem lige havde fået en Tesla S (En ellert, bare i det 21.århundrede og kæmpestor og hurtig og med 7 sæder).
Sagt imellem os var jeg også lidt oppe at køre over Tesla-bilen.  Den er SÅ fed. Men jeg havde både første- og andendagstømmermænd for første gang i tyve år, så der var ikke andet at gøre end at sippe lidt mere slush-ice i al stilhed.
Så dagen hvor jeg ikke havde sovet i to dage blev også dagen der gik ind i historien som den dag hvor Selma festede igennem uden middagspause.  Gudskelov var det også dagen hvor der ikke lød et eneste utilfreds kvæk fra nogen af os.  David og Selma var i drengehimlen, og jeg lyttede andægtigt/døsigt til Torbens finansieringsplan. 


18. december 2014

Fasandræberne

Igår da jeg hentede David fra børnehaven havde han blod på hænderne.  Ikke noget dramatisk når man går på Mosegården, de har bare haft fat i deres ven jægeren, som har skudt et par fasaner til dem til anatomiske studier.

Anatomiske studier i en børnehave, det betyder en god blanding af

  1. børn i genuin læring, fx ved at de render rundt og forskrækker deres pædagoger ved at prikke dem på skuldrene med en hønsefod og trække i akillessenen
  2. forældre der er forskrækkede over at der er kommet pletter på deres børns flyverdragter og sind. 
David syntes primært det var sjovt, og hans mor syntes det hele var super fedt og spændende, og ville også meget gerne se hjertet inde i køleskabet.
Hun syntes så til gengæld det var lidt anstrengende at David gerne ville have ALLE fasanens fjer med hjem, og havde lagt dem i sit rum:

Davids rum til højre, Noahs til venstre. Fasadragten går lidt under i alment blåt rod, men kan tydeligt skimtes ovenpå elefanthuen og vanterne.

Velkomst

Jeg er netop kommet hjem fra arbejde, klokken er 19 og jeg kan ikke finde hverken mand eller søn nogen steder i huset. Nu er jeg netop faldet over denne her flaske Moët ved siden af havregrynene. Hver dags lille portion af uendelige muligheder....

8. december 2014

Checkliste sommer

Nu hvor min ven Finn har høstet sine sidste sukkermajs og gulerødder, og mine gode venner Tallerkensmækker, Hortensie og Marguerit har lagt sig ned i haven, er det endelig blevet åbenlyst: sommeren er forbi!  Jeg har endda kradset is og alt muligt.  Så det er tid til at gøre status over sommeren.
Da jeg til dagligt arbejder med at gøre status, er jeg selvsagt (altså selv sagt) ferm til det - jeg ved bl.a. at det kræver at der foreligger en handleplan som man kan gøre status ud fra.  Og den foreligger og findes ved at klikke her!

1. Lod jer passe jer selv?

Check.
Vi har fået en brandplet på gulvet. "Mor!!!! Ild!!!!" råbte David inde fra stuen mens jeg stod og lavede aftensmad. David syntes det var synd at der kun var lys i ét adventslys, og at jeg havde glemt de 3 andre.  Da han har svært ved at bruge en lighter uden hjælp lavede han sig lige en fidibus.  Sådan er det at have et Mosegårdsbarn, de gør jo ikke andet end at tænde ild og bruge knive og klatre i træer og slagte giraffer i dén børnehave...

Selmas tungebånd knækkede fordi hun fik én på snosken af David og hans veninde Freja inde i stuen (mens jeg stod og lavede aftensmad... måske skulle jeg overveje takeaway!)  Desværre var det første gang Freja var på besøg, og hun blev sgu lidt bleg af at se Selma ligne Terminator (i en slutscene).... men i sidste ende gjorde det ikke så meget, for det tungebånd sad alligevel alt for stramt. Så mens vi sad og duppede med skiftevis ispose og papir nynnede jeg trøstende " så så lille pus, vi sparede da turen til en speciallæge med ventetid og medikamenter og skidt og møg!"

2. Glemte solcremen?

Njaarh... jeg glemte solcreme op til flere gange, jovist......
... men at hænge et myggenet over hovedet på sit barn og smøre det ind i radioaktivt jungleolie hver gang han ville i skoven og fiske er helt klart overbeskyttende, det kan jeg godt se nu.



3. Lod jeg jer se fjernsyn?

Jada. Lige for tiden selvfølgelig Jul på Slottet, men i sommers hittede Onkel Reje.  Onkel Reje er plat jysk onkel-humor af værste skuffe, og David har lært masser af smarte ting af ham allerede, fx hvordan man vinder over kæmpekrabben Ronaldo, eller hvordan man laver sørøverkarate med den Skæggede havfrue og Lord hundelort. Citat: "Hvorfor sidder der en prut i hjørnet og græder?  Fordi der er én der har slået den!"

4. Børnearbejde? 

Check. David har udnævnt sig selv til husets arbejdsmand, og er stolt af det. Mentalt high-five til Torben, med hvem jeg aftalte for 6 år siden at vi ved hjælp af "3rd party modelling"ville bilde vores ufødte barn ind at det at vaske op bare var DET SJOVESTE!!

5. Spiste i usunde ting?

Kakaoristede havregryn til morgenmad, check.  Skumfiduser til dessert hver gang vi lavede bålmad, check. Skæld-ud af kontaktpædagogen i børnehaven pga for lidt rugbrød i madpakken, check. David har lært selv at bage croissanter, check. Selma har lært selv at åbne sin Haribojulekalender, check. Check, check, check.

6. Blev i rystet sammen med venner?

Det skønneste punkt at vende tilbage til i minderne!  Skønt at tænke tilbage på David i hytten i Sverige der råber ind til de søvndrukne forældre om morgenen at han lige drøner over til drengene i htytten ved siden af, og hans lillesøster der jumler efter ham. 

 Så mange SOS-aftener (spis og skrid) med Maloucca og Trisstan, og legeeftermiddage med Ian, at både Maloucca og Ian drøner hen og tager gummistøvlerne på og vil med hjem, når jeg henter om eftermiddagen.
Til efteråret skal vi med hhv Davids ven Trisstan og Selmas veninde Maloucca og mors veninde Michelle, og begge dertilhørende uundværlige fædre til Italien på ferie! På onsdag skal Freja med hjem og lege, på torsdag skal David hjem til Noah, på fredag skal han ud og overnatte hos Freja, og søndag skal vi til Silkeborg og lege med "drengene"... jeg begynder at se hvordan det er at dette punkt hos mange småbørnsforældre lige pludselig forandrer karaktér, og bliver til "forhindre at forældrene bliver taxa-service"..... forleden fik jeg igen ét af de dér "ej, er du seriøst psykolog?!"-blikke, da jeg spurgte en bekendt om man godt kan lade sit barn cykle alene igennem skoven i skole fra 0. klasse af? Han skal altså slet ikke over nogen vejkryds!?  Arhmen, somme tider dumper jeg bare totalt i mor-testen.  Jeg spurgte også engang min sundhedsplejerske om man godt kunne lade sin nyfødte sove sin lur færdig derhjemme mens man selv lige smuttede ned i Netto.  Jamen det var bare ikke lige tænkt færdigt, før jeg sagde det! Jeg kunne da godt se at det kan man ikke, så snart jeg hørte mig sige det...  Da Tanja forleden sagde at hun ikke havde det godt med at gå ned i kælderen med vasketøj mens Yamuna sov i lejligheden fordi hun tog højde for at hun jo godt kunne falde og slå sig og besvime.  Se det er jo den fornuftige måde at tænke på, når man har ansvar for flere end sig selv. Jeg svarede til gengæld "Jamen Tanja, det kan du jo sådan set også godt komme ud for her i lejligheden......?!"  Så ødelagde jeg også lige den sikkerhed.... nå, tilbage til listen. 

7. Fik vi bygget noget?

Efter grundig overvejelse må svaret blive: Nej, men det blev stort og grimt!  Stort og grimt fordi vi faktisk fik bygget en stor og grim vejrstation til min chef som tak for lån af sommerferiehytter.  Nej, fordi det mest var Anja der byggede.  
Nej også fordi det virkelig store og alt andet end grimme legehus på stolper, som jeg i årevis har planlagt at bygge, netop er blevet fundet, samlet og malet og pyntet (endda med egen postkasse!), på den blå avis.  Ketil fra børnehaven har en kranbil og vil gerne hente det, så vi skal slet ikke gøre noget af arbejdet.  Men næste sommer kan jeg jo så slå et søm i og hænge et billede op derinde, så jeg også kan sige jeg har bygget lidt. 

8. Lave noget ordinært?

Årskort til Djurs Sommerland, check. Gå til minisport i den lokale IF, check. Købe gruppebillede af dagplejebørnene og hænge det op på køleskabet, næsten check. Købe en rundtur på en pony med en nissehue på til en tyver, check. Tage i den gamle by og lede efter en hotdog-bod, check.



3. december 2014

Julepynt fra Haribo

Jeg syntes ikke Haribo var pænt nok til at have hængende i stor udgave på min væg. 
Og ville selvfølgelig gerne skjule for folk at jeg giver mine børn vingummier hver dag.  Derfor denne spontane camouflage-aktion i søndags:

Blev til....



26. november 2014

Vildmarkstur

"Livet er bare overhovedet ikke skønt!" David siger det med stor begejstring og overbevisning.

David, jeg og tante Kadi sidder i bilen, det er tusmørkt og blæsten trykker de små regndråber på ruden flade.  Sulten knurrer i maven, vores ben og rygge værker, ruderne dugger.  Bag os ligger et spor igennem skoven og heden, vi er vandret ti kilometer på lidt kryds og meget tværs igennem Mols bjerge.  Fra Agri mod syd forbi Bavnehøjen og ned til Tinghulen, som diskvalificerede sig selv som hule fordi den manglede et tag.  Til gengæld blev dens vægge godkendt som vægge da vi skulle ud af Tinghulen igen, David sprang frisk afsted på vej ned og pralede af sine gode klatrekløer.  Men  på vej op igen lod han sig bære, og så er det jo ingen kunst at prale!
Frugtaben David, bærer af vand og lighter, på vej ned ad Tinghulens skrænt. 

Derfra forsøgte vi først at finde den hellige kilde, hvor vi alle tre ønskede spontan helbredelse, men vi blev hele tiden ledt vild, stier blev til traktorspor og traktorspor kværnede sig igennem skoven ud i ingenting. Vi gik på tværs, og lidt sidelæns, men ligemeget hjalp det. Vi droppede helbredelsen og satte kompaskurs mod Trehøje.  Vi fandt os selv, på kortet.
David tronede på min ryg, til højre strakte skoven sig opad og til venstre strakte heden sig udad.  Da vi efter tre timers vandring så en bil råbte David "dumme biler!"  Jeg er sikker på at han refererede til hvordan de forstyrrer naturens stilhed, forurener det levende landskab, skræmmer fuglene, larmer og fylder hele vejen.   Hvordan sker det, at vi lægger det komfortable, afhængige, svage bag os når vi én gang kommer ud i naturen?

Klokken blev mange inden vi nåede trehøje, og bidt af den gode marchhastighed og Davids pacende råb fra min ryg klavrede vi om bag den ene af dem og søgte ly til et varmt måltid mad og "den store pause".  Men gudhjælpeme om ikke den eneste busk med en smule læ var optaget af et andet hold vildmarksfolk!
Vi slog os ned i behørig afstand for ikke at ruinere vores ensomhed med naturen.  Da de ti minutter senere kom travende forbi, vores kaffe var endnu ikke lunken på Trangiaen, forlangte David vejafgift af dem - i form af chokolade.  Man hjælper hinanden herude i ødemarken (næsten to kilometer fra Vrinners), så David fik sin told! Til gengæld lovede vi at samle dem op hvis vi skulle finde dem senere, nedkæmpede af den nådesløse novemberblæst pga. mangel på chokolade.

Hvad nøjagtigt var det du mente om aftenen, da vi sad i bilen og kiggede ud, spiste vejrøver-chokolade og drak belønningsjuice, slog hinanden på skuldrene over sikke nogle helvedeskarle vi er, kroppen varm og ren af anstrengelse og hovedet let af himlens storhed og skovens stilhed?
Vi havde haft en vidunderlig tur, du havde gasset den i bæreselen og fortalt røverhistorier. Du kunne slet ikke stoppe med at fortælle da vi kom hjem - om støvboldene og falken der var kommet da vi havde kaldt på den, og om det væltede træ som var en hule af ting, og om vildmarkstrolde og ulvespor og om søen du havde set fra udsigtstårnet, og om den varme kakao og de vilde islænderheste, de beskidte sorte får, og om de fremtidige ture du allerede har oppe i hovedet....næste gang overnatter vi!  Og bruger vores økse!  Og engang tager vi til Nepal og vandrer!  Der er højt til himlen.

Måske syntes du det var hårdt at skulle hjem og børste tænder.  Måske kom du i tanke om at du skulle i børnehave næste morgen.  Måske tænkte du på den blotte masse af indtryk der skulle lægges nøje til rette oppe i hovedet og i munden, så de var klar til at blive fortalt til far på én gang.  Måske er livets overvældende skønhed lidt trættende på dén måde, når man er 5.  Måske syntes du også bare at der var for langt hjem.
Jeg vil i hvert fald anbefale alle børn der slås med alt for stramme morgenrutiner, travle forældre og sofasyndrom at gøre som David gjorde i søndags.  Sadl din mor op, klem din Tadikante under armen, pak rygsækken, snør gummistøvlerne, og trav ud i blæsten. 

10. november 2014

Emils fødselsdag

Kære fætter Emil, vi nød rigtig meget at se dig og lege sammen en hel eftermiddag! Det gjorde vi virkelig! Og det var ikke bare fordi du havde slikpizza!
Det kan da godt være at det ikke var så gennemtænkt at forære dig en regnbue, når du nu er mere en traktordreng, og storesøster Liva kastede meget lange blikke efter den. Det var jo ikke for at antyde noget....vi kan bare rigtig godt lide regnbuer!
Vi beklager også meget at Selma balrede en af dine forældres muselmalede i forsøget på at tømme opvaskeren og fylde den på samme tid... Gudskelov en loppemarkedsmuselmalet, men alligevel.  
Til gengæld var det et kæmpe hit at nogen havde foræret dig en kæmpe stor papkasse.. Man skulle bare lige tage traktoren ud af den, så havde man verdens bedste hule.  Eneste fejl var at den dårlig nok havde plads til jer alle tre, hvorfor i splittede jer op - to sammen, og én udenfor.  Først Liva og David i kassen, og Emil på traktoren. Så Emil og Liva i kassen, og David på WC (Liva: "Daviiid, hvor er duu?!" David: "Jeg laver pøøølseer!" Liva: "Okay...... husk at vaske hæææændeer!"). Så Emil og David over slikpizzaen og Liva sovende i kassen.... 
Til sidst endte det som det måtte ende: "Jeg leger med David - nej JEG leger med David - Nej JEG LEGER MED DAVID OG DU MÅ IKKE VÆRE MED!!  Nej der tager Emil fejl, Liva må gerne være med i vores leg! - nu VIL jeg kke være med i legen!"
...nogen påpegede at scenariet mindede om dansk politik...

Gudskelov fik i både leget med regnbuer, og spillet i band, og spist 3 slags fødselsdagskage, OG 3 bidder grønkål for at gøre mor glad, og i fik hilst på tante Bine undervejs, og fik nye støvler som i hader, og i fik lagt ferieplaner med Oma og Opa, og læst historie, og lånt bogen med hjem, og far fik vist hvordan hans drone ser ud når den har glemt sit batteri..... OG Torbenfar klovnfisk nåede hjem igen til sit anemonehus inden midnat. 
Man kan godt nok ikke gøre alle glade, men igår var virkelig tæt på!

Ikke noget problem at gøre alle glade - hvis man kan det hele på én gang.  Sådan som vores klimaanlæg, der kan lave varme til mig og kulde til Torben....


7. november 2014

Ny jakke med fejldeklarering

Selma har fået denne her helt fantastiske jakke af Oma og Opa:

Jeg plejer ikke at vælge pink, men farven går godt til farven af mudder, og til gengæld har jakken snefang med knapper på maven, og et materiale der er både varmt og ret vandtæt og ret tyndt. Jakken har en hætte der i modsætning til alle andre hætter sidder helt tæt og ikke glider rundt.  Faktisk er hætten så god at Selma insisterer på at få den op hver gang hun skal gå henover en P-plads, eller ud i bilen!  Jakken kom også med skibukser, så den sparer os for flyverdragthelvedet rigtig mange gange.  God jakke!  Elsker dig, jakke!
Der er bare lige sket en lille fejl, da den underbetalte syer i Bangladesh skulle sætte label på jakken skrev hun "Princess" i store snørklede bogstaver henover brystet. Det må være lidt af en fejl at jakken er gået i masseproduktion, for såå mange prinsesser er der da ikke, og mig bekendt plejer de ikke at handle deres tøj i Lidl.
FOr at ingen skulle få den fejlopfattelse at Selma er et ikke-regerende kvindeligt medlem af en kongelig familie, rettede jeg lige fejlen:


30. oktober 2014

Fætter-kusinekasse

Forleden var der fætter-kusinefest i Lilleleas papkasse. David -som den store- så bort fra den detalje at det ikke var ham der var vært, og indtog med stor selvfølge rollen som festarrangør og dørmand. Der var kun spredte uroligheder og slagsmål under festlighederne. Paparazzo-mor måtte desværre blive ude:



27. oktober 2014

Om at få baghjul af en fem-årig

Igår, i Randers Regnskov, inde i slangegrotten:
David: "Se en kæmpe sommerfugl!"
Far og mor: "Ja, hvor er den flot."
David: "jeg tror faktisk at det er en Morfo sommerfugl...."
Mor: "Aha, njah. Jeg tror det er en slags Øje, fordi den har sådan en plet det lgner et øje, (lille ven)!"
Far: "Du kan jo spørge dyrepasseren dér, hvis du gerne vil vide det!"
David, til dyrepasser: "Hvad er det for nogle sommerfugle inde i slangegrotten?"
Dyrepasser: "Jah lille ven, sommefuglene hedder noget så mærkeligt som Blå Morfosommerfugl, som.."
Far og mor: hører ikke resten fordi de får travlt med at gemme sig et sted.

24. oktober 2014

Natlige ordbær


Klokken var cirka halv fire i morges, da Tib vendte sig om i sengen med et sæt:
"MOR!!"
"Hm?!"
"Rammer meteorer jorden når de falder ned?!"
Vores -lille og ganske ufarlige- meteor
"Mmmm...mhm."
"Døde alle dinosaurerne på grund af en meteor?!"
"Mmmm....jah, det var vist én af grundene...."
"Ja dét, og så et bullekanudbrud, ikke?"
"Mhm.  Men vulkanen og meteoren gik gudskelov også i stykker, så de findes ikke mere."'
"Nå."

...

"Mor?"
"Hm?"
"Jeg kan godt huske dengang jeg var en abe."




15. oktober 2014

Billeder

Små vinduer ind i en hverdagsagtig uge:

Vores indkøbsliste

Jeg har renset min store og nu igen smukke messingtallerken med æblesyre aka. sure æbler. Det fungerer helt formidabelt godt. 

David til spejder med Minisport

Gæster på sofaen

David og Trisstan i Djurs Efterårsland


12. oktober 2014

Ordbær

Vi sidder og ruller forårsruller.

Se hvordan her
David: "Hvorfor hedder fåreskulder egentlig fåreskulder?"
Mor og far: "eh....?"
David, anstrengt: "Er det fordi det er lavet af en skulder, eller er det måske fordi det smager så lækkert at man spiser det rigtig hurtigt, så det ryger ned i éns skulder....?"
Mor: "Nej, altså det hedder ikke fåreskulder, det hedder FORÅRS RULLER. Fordi man ruller dem, og fordi mange af de ting der er i, vokser om foråret."
David: "Eh?!!!  Nå....   men.....   altså.... findes der så slet ikke noget der hedder fåreskulder? Hm.... så vil jeg finde på en ret der hedder fåreskulder, det skal være en sund ret, jeg tager bare noget skulder af et får, og noget chokolade, og noget sukker, og blander det..."



11. oktober 2014

Brandmand Tib

Mor og far ville gerne ned og drikke whisky med diverse af børnenes onkler og tanter i Tyskland, og for David og Selma var der ikke ret meget fidus i den Tysklandstur, indtil nogen tilfældigt nævnte at onkel Stephan jo faktisk er brandmand.  "ER han??!"  Jeps, det er han.

"Schmeiss die Schlangen an Kollege!"
"Bereit zum Stürmen des Gebäudes!"
Das Fahrerteam

Feuerwehrmeister Tib!

"Hier ist der An-knopf!"

10. oktober 2014

Ny bil

Der er sket noget stort i Torbens liv.  Vi har fået ny bil.  Ja jeg ved ikke hvad der skete.
Det var noget i retning af at jeg fik skiftet olie på den gode gamle, og så sagde mekanikeren at det godt nok var imponerende hvor godt den kører, og så sagde jeg at "ja, manden min er vist i al hemmelighed lidt træt af hvor godt den kører, for han mangler en undskyldning for at få en ny", og så var der én eller anden mekaniker-mande-bil-sammensværgelse der begyndte at rulle, for ugen efter gik bilen i stå på motorvejen, og selvom den godt kunne tænde igen så havde Torbenfar jo lige pludselig undskyldningen, og så diskuterede vi lidt konstruktivt frem og tilbage om penge, men mekanikeren gav ham ret, og bilen haltede lidt for at være mere overbevisende, og hvem kan hamle op mod en mekaniker-mande-bil-sammensværgelse, og så fik jeg en masse mails i min inboks, men jeg svarede ikke på dem, for de handlede om finansieringsforslag, addd (-ja, det er så modent jeg forholder mig til finansieringsforslag). Det tror jeg så til gengæld Torben gjorde, så i fredags tog vi til Viby og byttede vores gamle bil til en ny.



Den kan både varme den ene side og den anden side af kabinen, og den kan overhale og den har alt muligt flot lys foran og bagpå, og så kan man snakke med den.  Man trykker bare på sådan en knap, og så lytter den til mine kommandoer, og så gør den hvad jeg siger.  Så nu kører jeg frem og tilbage mellem Hornslet og Silkeborg og overhaler folk, mens jeg siger til min bil: "Navigation!"  "Karte!" "Radio!" "Menü!" "Preset drei!"  Preset eins!" "Preset drei!"  

Og nu kommer det.  Det jeg ikke må sige.  Den har anhængertræk.  Nu ved i det, hvis i en dag får brug for nogen der har en bil med anhængertræk.  Den kan jo ligeså godt gøre gavn, nu den er der. 




8. oktober 2014

Høstfest

Forleden var der høstfest i Davids børnehave.  Børnene havde høstet alle Mosegårdens afgrøder, og lavet blomme-is, hybenmarmelade, græskarsuppe, kartoffelfrikadeller, gedespegepølse, og alt muligt. På den måde er de ret ambitiøse.

I gamle dage var det bare sådan, at høstfesten kom når høsten VAR kørt i hus........og ALLE HAVDE FRI!
Desværre er det sådan i dag, at hverken mor psykolog, far konsulent, bedstemor sygeplejerske, onkel soldat, tante præst, onkel lærer, onkel socialpædagog, tante fys, eller nogen af alle de andre onkler og tanter havde fri, og kunne sidde og slikke blomme-is og høre "Kludedukken Caroline" fremført af femogtyve skråleparate børnehavebørn den sidste fredag i september klokken 13:30.  En bitter dag i vores ellers så engagerede børnehavetid.  Da David fortalte os hvor ked af det han var over at vi ikke ville kunne høre sangene, stak vi ham en halvtredser til selv at købe sig så mange blomme-is han ville.
OG lovede ham selvfølgelig at én af os tog fri for at være med til den store dag.



Skamfuldt må jeg indrømme at det ikke var mig.

Men hey, jeg har allerede skrevet julefesten i kalenderen, og jeg agter at bage kage.
Ligesom til næste bestyrelsesmøde, hvor jeg skylder for at have glemt sidste mødegang.
Det kører bare.
Smurt med lidt kage.


29. september 2014

På kvindemuseet


Først var billetlugekvinderne lidt i brandmandsmode, og ville ikke lade min klapvogn komme ind på cafeen for at drikke Latte og livemusik med Annamor og Lucialys.  
Men på kvindemuseet kan man i en håndevending gøre det private politisk, så jeg nævnte bare lige hvor vi var og hvad det LØD som om de havde gang i, og SÅ tog de sig meget hurtigt i det, og lovede solidarisk og søsterligt at holde et vågent øje med Selma. Hun sov til gengæld -meget solidarisk- igennem hele min Latte (en stor!) og koncerten (en lille.).  

21. september 2014

Society

Ting jeg gjorde: sendte bilen til olieskift, betalte mine regninger, hørte nyhederne, købte for tusind kroner børnetøj på nettet, og glædede mig til næste gang jeg får lejlighed for at komme en tur i vildmarken:

It's a mystery to me
We have a greed with which we have agreed
You think you have to want more than you need
Until you have it all you won't be free

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me

When you want more than you have
You think you need
And when you think more than you want
Your thoughts begin to bleed

I think I need to find a bigger place
'Cause when you have more than you think
You need more space

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me
Society, crazy indeed
I hope you're not lonely without me

There's those thinking more or less, less is more
But if less is more how're you keeping score?
Means for every point you make your level drops
Kinda like you're starting from the top, you can't do that

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me
Society, crazy indeed
I hope you're not lonely without me

Society, have mercy on me
I hope you're not angry if I disagree
Society, crazy indeed
I hope you're not lonely without me

Eddie Vedder - Society

Skøn sang.  Her er en liveoptagelse.  Og så gør det jo ikke noget at det er Johnny Depp der spiller anden guitarstemme:



18. september 2014

Uventede drejninger

Børn er altid klar til at overraske dig. Men er du klar til at blive overrasket?

Somme tider bliver en dag bare slet ikke som du troede, når der er små mennesker involveret.  Det kan være både hårdt og lidt ydmygende. Der er nogle dage hvor vi rigtig gerne vil have det rart og elske vores børn, men de lader os ikke. De dage hvor det er lørdag, (man kunne teoretisk have sovet længe), solen skinner, hele weekenden står på afslapning, vi er taget i Den Gamle By og Torben prøver oprigtigt på ikke at boykottere det kulturelle islæt. Der er endda hippie-tema weekend, med ABBA-kopiband, og en nyåbnet udstilling om 70-boliger, der føles som at være på museumsbesøg i vores egen gamle lejlighed i Gellerup.
Jeg er SÅ klar til at gå og hygge mig med at fortælle David om vandmøller og halmmadrasser og bibelkundskab og bogtrykkekunst og om tøndebånd og hanekamp, om ønskebrønde, slangebøsser og russerbrød, og brandsluknings-hestevogne og åreladning.
Men David kan kun tænke på mad.
"HvorNÅÅåR kan vi få en hotdog?"
"Hvorfor giver i mig SLET ikke noget mad?"
"Ihhh, min mave RUMLER af sult!"
"Jeg tror jeg DØR snart!"
"MoAR! MÅ jeg ikke nok få en hotdog, så' du SØD!"
"Jeg KAN ikke gå mere før jeg får nogeat SPISE! Nej IKKE æble.  HOTDOG!"
"Mor, min trøje blev våd, men dine arme er lange nok, kan du ikke fiske de mønter op af ønskebrønden så jeg har penge til ENDELIG at gå over og købe noget mad!"

Sikke en lettelse at komme ud af de smukke gamle toppede gader og hen på en grill og købe en hotdog, og sikke en lettelse at blive enige om hvilken ualmindelig lortedag det havde været!

Og så er der andre dage hvor børn lægger deres hjerte på et sølvfad og KASTER det (og sig) i vores arme, og ikke giver slip. Måske er det lige dén dag hvor der skete noget vildt på arbejdet, vi er forsinkede, manden er på rejse, vasketøjsbunken skyder metastaser, aftensmaden er sådan én der skal røres rundt for ikke at brænde på. Måske griber vi så bare ikke lige deres hjerte i lufte, men lader det dumpe overset og overhørt ned på jorden.
Idag greb jeg det.  Det er godt nok hverdagstorsdag, Torben er godt nok i Köln, der var kø på E45 på vej hjem fra Silkeborg, og jeg kunne kun tænke på et nyt stort ansvarsområde jeg snart får på arbejdet, og så kom toget, og til aftensmad skulle vi have fuldkornsrisengrød, og ulempen ved dét er at fuldkornsrisengrød skal koge i 75 minutter under omrøring..... Og jeg var faktisk ret torsdagssur på den vasketøjsagtige måde.
Men så råbte Selma "MOAAAAR!!" da hun så mig, og hendes øjne strålede som to stjerner, og hun viste mig stolt noget blåt hun havde tegnet. Og henne på Mosegården gav David mig et kram så  længe, at Selma  begyndte at kede sig, og besluttede at kramme med. Til sidst kom Davids ven Trisstan også, og så sad vi sådan og gav gruppekram indtil pædagogerne begyndte at stirre.
Derhjemme gav vi os til ar røre i  gryden på skift, og jeg fik kun LIDT spat af Selmas rørestil. 

 Og selvom jeg stønnede over at skulle koge vand til Selmas bad fordi boileren var gået ud, og selvom Selma stønnede over at skulle i bad SELVOM boileren var gået ud, så snuppede David alligevel sine sidste blåbær fra aftensmaden og forkyndte: "Kom Selma! Skal vi dele mine blåbær?".
Og da han stod og kedede sig op ad dørkarmen, mens jeg prøvede at bekæmpe de værste vasketøjssvulster og sagde nej til at læse en bog for ham, foreslog han i stedet at vi jo kunne sætte os på sofaen sammen, og så kunne han fortælle mig hvad han havde lavet i børnehaven i dag!?
Dér fangede jeg gudskelov sølvfadet aka. vognstangen, og vi satte os sammen med isbjørnen på sofaen og havde den hyggeligste konversation om at male på muren ved at gnide blade imod den, og små tre-årige der beder én om at slås med nogen andre tre-årige for dem. Og om opskriften på kartoffel-rødbedefrikadeller som han havde været med til at lave, og som smagte " MUMSIGODT!"


10. september 2014

Note to self

Note to self:  Hvis du synes at din søns spørgsmål begynder at blive lidt for lange, er lidt for mange, og er lidt komplicerede at besvare, så skru lidt ned for tempoet på dit arbejde eller din hverdag.
Hvad du ikke skal gøre: købe ham en legetøjspapegøje i bur, som gentager alt hvad han siger, og supplerer det med metallisk fløjten.  For i stedet for at han så snakker med den, sker der følgende:

David: "Moar? Hvis Frida er voksen, hvorfor kan hun så ikke få babyer?"
Davids papegøje: "Moar? Hvis Frida er voksen, hvorfor kan hun så ikke få babyer?"
Moi: "altså.... (meget lang teknisk forklaring)..."
Torben: "Inger det var vist ikke så smart det du dér fik rodet dig ud i."



 David: "Ved i hvorfor min papegøje hedder Tristan?"
Torben og jeg: "...?!..."
David: "Det er fordi det er så trist at bo inde i et bur."

29. august 2014

Håndbog i landliv #9

Denne gang: Når hesten taber en sko.

1. Ring til Peter.

2. Han vil, efter et par uger, ringe til beslagsmeden. Beslagsmeden vil, efter et par uger, komme forbi og fjerne de sidste 3 sko. Prøv et par dage senere at overtale Peter til at kalde smeden tilbage for at ordne negle på hesten også.

3. Erkend så, at en ægte bonde bare ikke tror på værdien af manicure. Og at han sandsynligvis ikke helt forstå konsekvensen af "at gå på strålen". Det er okay. Hvem forstår også det..

4. Lig søvnløs et par nætter og grubl over konsekvenserne af at gå på strålen, og beslut så at tage sagerne i egen hånd. Selbst ist die Frau. Køb en italiensk Double-S venstredrejet hovkniv i Smedjeriet, og en grov rasp, og en go' gammeldgs langskaftet knivtang. Kast dig ud i endeløse youtubevideoer om hvordan man beskærer hove. Terp dem. Jeg har terpet dem. Bare spørg mig om mustangroll, flares, thrush, og heel overlay. Ja, mine læremestre er fra det vilde vesten og outback, for der er åbenbart ingen dansktalende eller tysktalende hesteejer, der kunne finde på selv at beskære hove!


5. Vent til børnene sover. Stil hesten i staldgangen hvor der er plant underlag, og få evt en Sine til at holde ham. Undersøg alle fire hove, dan dig et billede, læg en plan, og skær, klip, rasp. Af alle kræfter.  Fortsæt til du er tilfreds. Væk så hesten, og Sine, og gå lykkelig og krumbøjet hjem i seng.

6. Du kan også give hovene et lag tjære mod det der thrush, men det ville næsten være overkill. Næsten.




19. august 2014

For tiden 3

Was uns Glücklich macht:

1. Den fantastiske grydefuld venner der fejrede sommeren og vores fødselsdage sammen med os.
2. Bedstemor er flyttet i sit sommerhus
3. Vi har fået nye vinduer, nyt soveværelse, OG halv husleje i juli.
4. Mors blå retro sneakers
5. Annette og Emmanuel har fået en lejlighed i Hadsten!

Entdeckung des Monats:

1. Der findes et tal for, hvor mange penge det er fornuftigt at bruge på børnetøj. Socialministeriets tøjbudget til anbragte børn i alderen 0-10 år er 103 kroner/uge.
2. Hovsko
3. Butternut squash (trøstekøbt i supermarkeder, nu da dræbersneglene har dræbt vores egne)


Letzter Schreckmoment:

1. David bliver stukket af en hveps.
2. Torben bliver stukket af en hveps!
3. Hvornår var det David skulle til fødselsdag, og hos hvem??

Grosser Streit gerade über:

Tøjkrise 1: Er Socialministeriet lidt for rundhåndet med de tøjpenge (Torben), eller skal vi overtage det og dermed begrave alt fedteri med flyverdragtsindkøbskriser (Inger)?

Tøjkrise 2: Når nu Torben ikke har talent for at lægge tøj pænt sammen (Torben), er det så bedst at det bare er Inger der vasker alt vores tøj (Torben)?  Inger: eh.....

Tøjkrise 3: KAN strikketøj lægges så pænt, at det ikke roder?

Wort des Monats:

1."Tabulet"
2."Smusmund"

Når vi en dag får tid:
1. bygger vi den hønsegård
2. besøger vi Ida og Elin og Mads i København
3. lærer vi David at spille kort

18. august 2014

Overgang sommer til efterår, og tilpasningsreaktionerne


....så var efteråret pludselig over os.
Den lange sommer har badet os i sit solskin.  Jeg er blevet så forvænt med shorts og t-shirts, mad på terrassen, plads i garderoben, solbriller til alle i pusletasken, og bar-røvs-putning, at jeg er helt ude af træning. Træning i hvad, spørger du.  Træning i mandagspakning.

Børns minimums-mandagsbaggage:
- skiftetøj
-gummistøvler til vandpyttelegen
-skiftesko til efter vandpyttelegen, fordi de glemte gummistøvlerne
-ekstra sokker til efter vandpyttelegen -"-
-regnjakke og regnbukser
-solhat


Børns vintermandagsbaggage:
-skiftetøj
-termogummistøvler
-flyverdragt
-ekstra flyverdragt
-fleece
-ekstra tykke sokker
-vanter
-ekstra vanter
-ekstra vanter
-ekstra vanter
-hue
-ekstra hue

Mine børns mandagsbaggage de seneste 3-4 måneder:
-skiftetøj
-solhat

Egentlig er det jo en utænkelighed som mosegårdsbarn, men David har faktisk ikke ejet en regnjakke siden han mistede sin i april måned.
Jamen det er rigtigt! Jeg skulle jo lige være sikker på at den ikke ville dukke op fra bunden af en vandpyt, efterhånden som de tørrede ud nede på Mosegården, ikke?!

Igår, da vinden så pludselig slog om og bragte den dér syrlige, kølige duft af nødder, blade, æbler, jord, kanel, varm kakao og stearinlys, fyrede vi lidt op i brændeovnen, og tog vores uldsweatre på. Torben er jo stadig modstander af uld, så han tog jakken på.  (Torbens pakkeliste sommer: blå jakke, brune sneakers. Pakkeliste vinter: Blå jakke, brune sneakers, halstørklæde.)
Men jeg tog en uldsweater på, og børnene, som endnu ikke har lov til at have en mening om uld.
Så tog vi til Århus for at gå en tur dér til en afveksling, og opdagede her en rigtig lille oase. Botanisk have har åbnet de nye væksthuse, der i modsætning til de gamle er nye.  Og de er, ligesom de gamle, rigtig flotte, bare flottere.
Vi fik et spontant sneak peak i deres plantesamlinger, som er en lille bitte plet sommer midt i efteråret.  En lille plet ørken, en lille plet regnskov, og en lille plet Toscana.  Ooog en lille plet gårdhave hvor man jo passende kan nyde årets sidste is, fordi man har glemt at det er blevet efterår, og en kop kaffe, for at holde varmen.

I de nye væksthuse lokker gartneren børnene hen for at røre ved de levende sten. 


Man kan næsten se en efterårsstorm piske mod vinduerne bag ved sommergeneratorerne og den stemningsfulde, varme urskov.

En lille oase af ørken midt i det tempererede Danmark


David og Selma dufter til krydderurter


"Vaaaaaaand!!!"  Mine børn elsker vand.  Skulle de vælge mellem en lille drikkebrønd og en kæletiger, tror jeg de ville vælge drikkebrønden. 

Selma opdager at kæmpeblade ikke smager bedre end bladene hjemme i haven..


Der er også kæmpebambus

David tjekker akupunkturstolen ud

Arhhh David......du skal nok ikke forvente at se alt for mange kænguruer..