25. februar 2013

Næstenforårets tidsfordriv

Nu er vi godt inde i det, man kunne betegne dødens pølse i det danske kalender-år.   Den kolde og mørke tid, som mange forbinder med våde tæer i uegnet fodtøj, alt for mange arbejdsdage svøbt i mørke både for og bag, og endeløse søndag eftermiddage tilbragt hængende i gardinerne med den evigt dårlige undskyldning: "hvis det var sommer ku vi...".
Påsken venter og vinker som rosinen i dødens pølseende!

Men hver enkelte dag er dog stadig fyldt med små og store glæder, overraskelser, krige, tragedier.
Torbenfar sejler støt op og ned af sin speciale-å i en nøddeskal han har bygget sig inde på legeværelset.  Man hører tænders og tasters klapren og bogsiders flagren derindefra.  Jeg er fortrøstningsfuld.  Vi har endda været på lørdagsudflugt til Hornslet bibliotek, et sted Torbenfar ellers ikke ynder at sætte sin fod (hvilket vi da også fik at høre hver gang disse fødder kom et skridt nærmere indgangen).

Lillelea fylder ét år i dag, og derfor var vi igår til kaffeklatsch/kageklask hos hende og tante Eva og onkel Kristian (her i huset er de tre for nemhedens skyld blevet forkortet til Krevea).  Vi proppede kage i vores børn til der ikke kunne være mere i dem, og de klynkende tryglede om nåde mens cremen sprudlede ud af deres munde.  Vi prøvede at proppe cremen tilbage, mens vi jublede og tog billeder af dem til albummet -det var herligt!
(I virkeligheden skete der det at Lea viser sig at være kageskeptiker, der kun spiser lidt jordbærcreme, mens hun kigger eftertænksomt på sine jublende og fotograferende gæster.  Alt imens David bliver proppet så eftertrykkeligt at der ligger tre forskellige kage-lig på hans tallerken mens han stadig trygler om mere selvom cremen sprudler ud af ham. Og Selma sover.)
Frida Kahlo har fundet ud af at hun kan skjule sig under Torbenfars døende palmer mens hun kigger på fugle.  Og fuglene kigger på hende.
Papegøjerne er allesammen blevet kærester på kryds og tværs, hvilket kan give nogle lumre situationer over aftensmaden, hvor Torben forfølger nogle nærmest pornografiske scener på overvågningsfilmen, mens han hepper og håber på unger.  Desværre er vores papegøjer en flok homoseksuelle transvestitter, som tror de er mennesker, så indtil nu er der kun kommet en forvirret solsort ud af deres anstrengelser:

David, du knuselsker stadig din lillesøster og gennemvæder hende med knus og kærtegn.  Du vil allerhelst ae hende når hun har mest brug for det.  F.eks. når vi skal ud af døren, allesammen er halvt i overtøjet, og hun i vrede skriger ind i vores ører mens vi hinker rundt efter flyverdragter og uegnet fodtøj.  Du minder os hver dag om at være søde ved hinanden, og går foran som skiftevis strålende og elendigt eksempel.  "Mor, jeg ELSKER kager og slik og cheeseburger og Tadonalds og pasta og Leaboller!" (Den ny upolitiske betegnelse for et af kageligene fra igår!)

Selma Johanne, 2 måneder.  David, 3 år og 10 måneder
Selma, du ser ud til at være i gang med en ny verdensrekord i 100-meterløb, bare at du VOKSER dig fra start til mål.  Sundhedsplejersken og venner hepper på sidelinjen, mens jeg fyrer kalorier i dig til det står ud af os begge. Dit blik er begyndt at følge os rundt i stuen, og du fortæller os søde enstavelses historier på puslebordet.

Selma snakker med bamsen der danser ballet på trapez mens den holder planeter i en snor.....


18. februar 2013

Håndbog i landliv #7

Følgende besked har jeg lige postet til mine veninder der skal herud i aften:

"Kører i alle sammen sammen? Det håber jeg, for jeg kan desværre ikke bare lige komme og hente jer ved banegården, da tiden 18-19.30 er fuldt booket med (fucking) aftenvanvid. 

Hvis i alligevel kommer med bus/tog så tag lige gummistøvler på, 'kay? Og tag en lommelygte med. Og bemærk at rejseplanen ikke tror på grusveje, og derfor sender jer på verdensrejse hvis i siger i vil til Slotsvej 5. Sig hellere til den at i vil til Hornslet station. 

Hvis i kommer i bil så husk at de fleste GPS'er heller ikke tror på grusveje. Fortæl den hellere at i vil til Slotsvej 2, og tag så røven på den ved bare at køre 100m videre, og drej til venstre lige bagved hestene :)

(Velkommen på landet....)"

Blå pil: Hvor vi bor.  Rød pil: hvor google tror vi bor.  (Jeg er ikke vildt bekymret for Googles magt over mig.)


15. februar 2013

Ordbær

Selma:
"Æ!"

David:
"Far, du er doven! Det er når man er så'n lidt ulækker.  Går du snart i stykker så vi kan få en ny far?"

Om en pakke hakkekød:
"Det er kødslanger!"

Efter Leas dåbsfest:
"Da vi var til dukkefest fik vi kage, den var SÅ fims!"

Spindelvæv = "Spiderman-hegn"


14. februar 2013

Håndbog i landliv #6

1. Hvis du fryser, så skal du smide en briket på ovnen.  Briketter finder du rundt omkring i stuen, de står i smuldrende stabler på alle ledige pletter.
Hvis der ikke er flere i stuestablerne, skal du ud og grave i snedriven i skuret. Men det gider du ikke. Alternative muligheder: 1)  tænd oliefyret.  2) Luk døren ud til gangen  3) vent til Torben fryser endnu mere end dig og går ud og roder i snedriven..

Hvordan jeg forestiller mig vores brændestak ser ud når det bliver vinter...

...og hvordan vores brændestak virkelig ser ud når det er vinter.


2. Det nødvendige antal sko du MÅ eje skal ganges med 3 når du bor ude på landet:
Ét par du tager på når du skal ind til byen, ét par til når du skal i skoven, og ét par som egentlig er til når du skal i byen, men som ligner lort fordi du har haft dem på i skoven.

Fåårk, jeg SKAL bare nå bussen..."

3. Du må have diverse lommelygter liggende i din garderobe.  De er til gæsterne, hvis de skal finde busstoppestedet efter solnedgang.

Busstoppestedet efter solnedgang

13. februar 2013

Flagermus

Hvor mange hænder har du egentlig? Du ved det i hvert fald ikke, og jeg kan også godt komme i tvivl når du basker rundt som en forvirret mågeunge på vej igennem en ventilator...

12. februar 2013

Dobbelboblen

Yamuna Sophia og Selma Johanne, 44 og 52 dage gamle:

Babyøjne...
Babyhænder

"Smager du godt Selma?"


masser af pigehænder!

Hårtrends 2009-2013

David og Selma, 6 uger gamle:



David. Hårtrend 2009: glat
Selma Johanne.  Hårtrend 2013: sløjfe

9. februar 2013

Doktor Tiblittle!

I min familie har vi en lang tradition for fantastiske fastelavnsudklædninger.  Bedstemor, som er ferm med en symaskine, kan lave klovnekostumer som verden aldrig før har set dem.  Vi brugte min Schultüte, beklædt med stof og pompom'er, som hat!  Det var fabelagtigt. Hun syede mig til en engel, og næste år til en lady fra 20'erne med lilla hår og cigaretrør.  Jeg var sigøjner og Robin Hood.  Kristian var en pirat med en maske så grum at han var lidt bange for sig selv.  Og han var prins Hamlet, med et rigtigt abekranie i hånden.

Åh det er sjovt at forvandle sig!  Og det er lige så sjovt at forvandle sine børn.  Sidste år var Tib en marsmand, til sine forældres store fryd!  Jo mere vi fandt på, jo mere fandt vi på!  Han skulle have emblemer på.  Og et flag!  Og en mars-rover, i form af hans motorcykel.

I år har vi haft lidt for meget influenza om ørerne, og lidt for få penge mellem hænderne, til at leve op til detaljekravene.  Men inspireret af at Tib har fået briller, og af influenzaen, og af bedstemors stetoskop, fandt jeg på at forvandle ham til en lille doktor i år:

Doktor Tiberkulose!

Og, ja.... jeg ved ikke lige hvad der skete.....men fredag morgen kom den der "STAKkels David"-fornemmelse op i mig da vi skulle i børnehave.  Jeg forestillede mig hvordan de andre KÆMPEstore drenge ville flå hans stetoskop fra ham, og flænse hans kittel (som han havde øvet så ivrigt at udtale rigtigt).  Jeg fandt et gammelt lusket skeletkostume frem som jeg havde fundet i en genbrugsbutik, for jeg kunne bare ikke bære tanken om at han ville miste sine plastre, sit stetoskop og sin barnetro til de små, stygge, hårdhudede monstre.... Okay, jeg er måske en lille smule til den bekymrede og overbeskyttende side.....

Torben rystede så indtrængende på hovedet at jeg næsten kunne se hvor latterlig jeg var, og doktor Tib fik lov at vove sig ud blandt mennesker.
Og som for at sætte mit hoved ordentligt på plads besluttede Doktor David sig for at smadre den fastelavnstønde så eftertrykkeligt i jorden at han blev kattekonge over alle de kæmpestore hårdhudede drenge i børnehaven!


I virkeligheden  har du jo altid været Kong David



Jeg vil male verden lilla!

Jeg har farvet tøj.  Den plettede bluse, den blå yndlingsdavidskjorte, de fårede uldbodies, alt det falmede og blegede og skjoldede og drengede.  Og da det hele kom væltende ud af vaskemaskinen og var dryppende lilla blev jeg helt vild med lilla.



Snart!


Spændende lilla litteratur
Kan man godt være en farve til fastelavn?! (bemærk manglende sok som vaskemaskinen har spist)


8. februar 2013

Censurerede glemmeligheder

Efter at have opdaget censurens lyksaligheder vil jeg nu prøve at gentage det forrige blogindlæg, med små ændringer:

Jeg vil lægge nogle tilfældige udvalgte billeder fra årene 2009-2012 op på bloggen.  Nogle billeder som viser et lille øjeblik jeg helt havde glemt (men nu har valgt at huske)!

Velbekomme:
April 2009: mig, med tyk mave og underligt ansigtsudtryk, og på armen et lam der  var undsluppet den tidligere viste underlige bygning (se forrige indlæg)
April 2009: Dana, ikke helt tør endnu efter en påskedukkert, vil gerne ind, men føler sig invaderet af kameralinsen.


Maj 2009: Torben og David omgivet af beundrende qvinder, og barnevogn, og cykel, foran en underlig bygning.

Januar 2011: Kristian og Eva slikker vintersol foran en hvid, underlig bygning som er Jelling Kirke.

April 2010: Bedstemor viser David hvordan man kører Audi.

billedlotteri

Jeg har nok ti tusind billeder af David, som ligger her på min firkantede, lysende, tænkende computer.  Den lille, blanke skive indeni snurrer rundt og er hvert øjeblik parat til at spytte et hvilket som helst smukt eller sjovt eller ligegyldigt øjeblik ud, som jeg i de seneste 7 år har foreviget med min sorte, søgende, fastholdende linse.  Men jeg beder bare aldrig om at få de gamle øjeblikke genoplyst.  Det sker at computere ikke gør det man beder dem om, men det sker ikke at de gør det man ikke beder dem om!  Desværre!  For man siger for sjældent til sin computer: "Smid lige det der billede op af den torsdag formiddag hvor David støvsugede! Eller det uskarpe billede fra Toskana hvor man kun ser Torbens mund, men den ser virkelig lykkelig ud!"

Kære computer, vis mig dog noget jeg havde glemt!

Det kan computeren ikke.  Men den kan forsyne alle mine billeder med anonyme navne som IMG 3784.  Og så kan jeg jo åbne døren og se, hvilken glemt hemmelighed der ligger bag.  Glemmeligheder!

Så nu vil jeg lægge et par billeder fra årene 2009-2012 ind på denne blog, som jeg har udvalgt i blinde.  Jeg lover at jeg ikke tager nogen som helst indflydelse på hvilket det bliver, og at jeg ikke fortryder.

Here we go:


Juni 2009: Torben og David bliver angrebet af en Nandu i Reepark.

Næste billede:



Ej, jeg fortryder hvis billedet bare hvis et tomt rum. For eksempel vores køkken inden vi flyttede ind.

Én gang til:



Ej, jeg fortryder også hvis billedet viser folk jeg ikke ved om jeg må lægge billeder på nettet af.  F.eks. min fætter Jakob med et virkelig underligt ansigtsudtryk til kusine Sines fødselsdag.

Om igen:



Ej, jeg fortryder også hvis billedet viser folk jeg helt SIKKERT ikke må lægge billeder på nettet af. F.eks. Davids nyfødte fætter Emil med et VIRKELIG underligt ansigtsudtryk!!

Om igen:
April 2010: Dårligt billede af Torben med et underligt ansigtsudtryk, foran en virkelig underlig bygning

Meh.....  Jeg begynder at forstå, hvorfor vi sorterer i den virkelighed vi vælger at huske.
Undskyld for det hidtil mest intetsigende blogindlæg!!

5. februar 2013

Tøsefornærmet!

Dengang jeg ventede David fandt jeg ud af at Noa Noa laver det SØDESTE børnetøj -til piger!  Kun til piger?  For mig var det noget nær en kønsdiskriminering, og jeg kiggede jævnligt i deres vindue om ikke der var noget af det der godt kunne gå an til en dreng.  Men de der kender Noa Noa ved, at jeg aldrig ....aldrig, ALDRIG vil have held med dét!  Noa Noa uden flæser og blomster og blonder og broderier.....det er lige så usandsynligt som sne i juli.  Nej, endnu mere usandsynligt, nu jeg kigger ud.  Sne i juli OG hedebølge på samme tid. Og sted.  Ja altså bare for at vi er helt enige om hvor usandsynligt det er.

Så en af de delikateste glæder ved at få en lille pige i julegave er, at jeg kan købe tøj til hende fra Noa Noa.  Ja altså for de penge vi ikke har.  Sandsynligheden for at jeg får råd til Noa Noas style inden Selma skal konfirmeres vil jeg ikke komme yderligere ind på.

Men hvad er så sandsynligheden for at jeg får en bodystocking foræret, og at den passer.....  og hvad, om jeg må spørge, er så sandsynligheden for at den unge dame ikke kan LI´   Noa Noas style?!?!