Kære David, dine ordbær startede med at være ordlyde ("Geeee").
Så blev det til lyde der var søde fordi de mindede om ord ("Lappa!"), og på et tidspunkt blev de til ord der mindede om det de betegnede ("Avan!" "Fassel!"). Så blev de til søde sætninger ("Mor, solen ser mig!")
Siden blev de til ord der bare var enormt langt ude ("Armknæ").
Og nu er vi ligesom nået til et nyt level.
Nu begynder dine ordbær at overstige det niveau, hvor jeg bare kan smile, eller nikke, eller svare for den sags skyld:
På vej hjem fra Århus i toget:
"Mor, hvorfor er der ikke seler i toget?"
-----------------------
Under tandbørstningen, der minder David om helikoptre, som igen minder ham om onkel Kristian:
"Mor, hvad lavede onkel Kristian nede i Afghanistan?"
Æh.... I denne situation er jeg glad for at der findes ord, som er SÅ kedelige at selv nysgerrige 3-årige ikke gider spørge videre ind til:
".....han arbejdede!"
-----------------------
Vi leger at vi laver et bål i duploklodser, og jeg foreslår helt uskyldigt at vi jo kunne stege denne her duplokylling på bålet?
David: "Øh... hvad??"
Mor: "Skal vi ikke stege denne her kylling over bålet, det kunne da være lækkert!"
David: "Nej. Dyr skal ikke blive spiset. Jeg går lige ind og henter noget mad." Hans vegetar-frelste hippie duplomand forsvinder ind i hippiekollektivet (der ligger mindst ti hippier oven på hinanden på gulvet derinde! Og der er også dyr med!!!) og kommer ud igen med pop-corn. Jeg føler mig som en idiot!
-----------------------
Vi ser en naturfilm om et meget truet og velafbalanceret sumpområde. En lille rovfugl gør sit for at opretholde balancen ved at snige sig ind på en lille slange, som den griber med kløerne og æder hovedlæns. David tygger lidt på det faktum at ørne spiser slanger.
Jeg prøver at genoprette en truet balance inde i hans hovede ved at spørge ham hvad han så tror slanger lever af?
"Jeg tror slanger spiser græs!"
31. januar 2013
30. januar 2013
28. januar 2013
Snotvej 5!
Det har ikke været den nemmeste weekend i verden. Ikke fordi kravet til weekender generelt er at de skal være nemme, men der må godt være en bundlinje. En let bund af nemhed som man kan bygge op på.
Frie luftveje er sådan en ting, jeg ville sætte på bundlinjen. Jeg insisterer faktisk på at ånde. Det er da det mindste! Det samme gælder retten til en veltempereret krop. Men for os alle fire har denne ret i den sidste lange tid kostet dyrt. Ti kilometer toiletpapir, et hav af kamillete, bjerge af ingefær og paracetamol. Sukkerovertrukket lægejernurt, skræppe, hyldeblomst, kodriver. Ligemeget hjælper det. Vi har svedt og jamret og snøftet og hostet og harket, jeg kan slet ikke huske hvordan det er at være frisk og rask.
David var den første, og er pt i gang med anden ombæring. Torben var den første til at blive rask igen, til gengæld er hans bil syg. Selma ventede til sidst, men hun har egentlig heller ikke lov til at have feber. Her går jeg og sørger for hun ikke får det dødsensfarlige modermælkserstatning baseret på det højgiftige komælk, og så tager barnet sgu bare en omgang feber i stedet.
Den syge bil er selvfølgelig den der skal have den største omsorg, den kommer på specialklinik i Tyskland og får medicin til titusinde kroner. Loftet er endnu ikke nået, men den har da været spontant indlagt i fire dage dernede nu, med Torben som ufrivillig sygepasser. Hvilket giver undertegnede æren af at passe sig selv, og resten. Uden bil forresten, hvilket bringer både onkel Kristians Clio og morfars Transporter på banen til hhv læge-, brænde-, og blekørsel.
Optur:
1. Det værste der kan ske er gråd og rod
2. Chokolade er godt mod alt
3.Jeg kan trøste to børn samtidig ved at give den ene lov til at give den anden sutten.
4. David har malet det flotteste billede af os alle fire i botanisk have. Nogle af os har endda både arme og næse og ører! Lillesøster er den lille klat ved siden af David, og billedet viser også en bro (det store blå skratterat), stien (den lange blå streg rundt om os) et træ hvor der hænger gaver på (stregen med tværstreger mellem mig og Torben), lidt blod på Davids ører fordi han er væltet og gerne vil have plaster på (det grønne) og en isbod (de 3 små prikker til venstre).
5. "lillesøster må også gerne få en is! En baby-is!"
5. Da David er kælen og gerne vil kløs på ryggen, hvilket lykkes mig samtidig med at jeg holder Selma. "Jeg eeeelsker at blive kløet på ryggen!", siger han. Jeg fortæller at det gør jeg også! David tilbyder mig venligt om ikke han skal klø mig lidt på ryggen, og jeg smelter fordi han er så sød.
6. Nej, det værste ved weekenden var overhovedet ikke gråd og rod, det var kedsomhed!
Da David lørdag morgen sagde "vi gider ikke altid være her i det her bur", tog jeg ved pokker og ungerne, og fragtede os ud i toget til Århus, hvor vi gik rundt og åndede hele eftermiddagen. Det hjalp! Togture er også gode mod alt.
7. Søndag bagte vi en kage med alle smagsstemninger i: chokolade for det søde, chili for det stærke, ribs for det sure, valnødder for det bitre, og lidt salt (for det salte ja!). Så fik vi morfar og Kristian og Henning og hans hund Bamse på besøg, de hjalp også (på det hele), og var gode mod alt (og alle).
![]() |
| Optur: Amo har opfundet nemme kageblandinger til u-nemme weekender. |
Nedtur:
1. Da Torben fredag ringer fra Tyskland og siger at værkstedet ikke havde tid i dag og han må blive til lørdag.
2. Da Torben lørdag ringer fra Tyskland og siger at værkstedet ikke havde tid idag og han må blive til mandag.
3. Da Torben mandag ringer og sår tvivl om hvorvidt værkstedet mon har tid i dag!! Mit hysteri er så udpræget at han lover at komme i dag om så han skal gå! (det, derimod, er faktisk optur!)
4. at kun én af vores gæster gættede én af vores smagselementære kageingredienser. Nej, det er faktisk også en optur, hvis jeg skal være realistisk!
5. Da David finder julekuglerne, og hænger dem op. Jeg tager dem ned. Men han VIL have en klokke at hænge op! Ved verdens største tilfælde ligger der et påskeæg i den første kasse jeg fortvivlet søger en løsning i. Total optur!! Men David ser på den og siger med dirrende læber: "Jeg vil ikke have DEN klokke."
6. Da David ville klø mig på ryggen, og jeg kom til at banke min albue lige ind i hans lille (snot)næse. Hans forurettelse og sårede hjerte var ubærligt!
7. At jeg trodser min feber og min stakkels krop, der trygler om barmhjertighed. I dagevis. Jeg laver morgenmad til ham, og frokost, og aftensmad, og han får vand hver gang han spørger om det. Det gør han gerne. Han er rørstrømst, på tværs, forurettet og imod.
Jeg pudser hans næse, også efter titusind (millioner) snøft. Jeg kravler nede på gulvet og leger at hans legoklodser er løbet ud af deres bur, fire gange i træk, for det gør han også gerne.
Fire timer senere må jeg sande at hans legoklodser ER løbet væk, da jeg træder på dem overalt!
Jeg slæber mig og Selma og ham over skinnerne og ud på togtur, KUN fordi han gør det så gerne, og når han ikke gider gå mere så får han en Fanta.
Indimellem ammer jeg, og gudfrimig om ikke jeg også læser Bambi op for ham samtidig. For hans egen og min egen overlevelse har jeg besluttet at gøre ALT gerne.
Og når så solen går ned kigger han på mig - rørstrømsk, og forurettet:
"Hvornår kommer faar hjem...?"
25. januar 2013
Ordbær
David: "Faar, skal vi store op?"
Torben: "Ja. Men hedder det "at store op" eller "at stå op"?"
David: "At STÅ op. Skal vi store op nu?"
Gangnam Style original: "Op op op op oppan Gangnam Style, Eh~ Sexy lady"
Gangnam Style ala David: "Op op op op oppa Ganga steg! Ehh, shady lay!"
Torben: "Ja. Men hedder det "at store op" eller "at stå op"?"
David: "At STÅ op. Skal vi store op nu?"
Gangnam Style original: "Op op op op oppan Gangnam Style, Eh~ Sexy lady"
Gangnam Style ala David: "Op op op op oppa Ganga steg! Ehh, shady lay!"
22. januar 2013
Mandagsidyl
21. januar 2013
Søndags idyl!
Der findes ikke noget mere afslappende end sygdom i småbørnsfamilier. Gad vide om man kunne sælge det på dåse?! "Slip for regøring, program, mad, og leg: ny influenza med sofagaranti!"
Billedet viser Torben, der prøver at pylre om den syge patient David, hvis slappe hånd titter ynkeligt op bag den trætte far. Torbenfars hånd derimod flagrer med lysets hastighed hen i retning af lille Selma, der skriger fordi hendes sut er faldet ned. Den er landet nede i brækspanden.
Yderligere ser man en pude med ægte andedun uden betræk, for betrækket ligger og lugter af bræk ude i vaskekurven.
På sofabordet ser man forskellig opmuntring:
1. iPhone til kontakt med omverden
Papir og klud til snotnæser, hede pander og kaffepletter.
2. fjernbetjening til små doser Peter Pedal. SMÅ doser, fordi overkill af Peter Pedal fører til yderligere opkast!!
3. Bamses fødselsdag. Kan løfte en ti-tons stemning hos David.
4. Kaffe!
Den desperate mors lindring forlanges på så mange planer at hun slet ikke ved hvor hun skal starte. (hun vælger at starte med at tage et billede!)
Billedet viser Torben, der prøver at pylre om den syge patient David, hvis slappe hånd titter ynkeligt op bag den trætte far. Torbenfars hånd derimod flagrer med lysets hastighed hen i retning af lille Selma, der skriger fordi hendes sut er faldet ned. Den er landet nede i brækspanden.
Yderligere ser man en pude med ægte andedun uden betræk, for betrækket ligger og lugter af bræk ude i vaskekurven.
På sofabordet ser man forskellig opmuntring:
1. iPhone til kontakt med omverden
Papir og klud til snotnæser, hede pander og kaffepletter.
2. fjernbetjening til små doser Peter Pedal. SMÅ doser, fordi overkill af Peter Pedal fører til yderligere opkast!!
3. Bamses fødselsdag. Kan løfte en ti-tons stemning hos David.
4. Kaffe!
Den desperate mors lindring forlanges på så mange planer at hun slet ikke ved hvor hun skal starte. (hun vælger at starte med at tage et billede!)
20. januar 2013
Dobbelbobbel
Bobler elsker at finde sammen og danne dobbelbobbel!
Det løsner op for overfladespændinger, og skaber mere plads. Det løser det isoperimetriske problem, med andre ord.
Babybobler er ingen undtagelse, og sikken fryd det var at bumpe sammen med Tanja og Benjamin og deres lille datter i går eftermiddags!
Vores situationer er vitterligt så ens, og så forskellige, som to sæbebobler: Tanja og jeg har siddet sammen (og boblet) i læsestalden over vores specialer det sidste halve år. Vi har aet vores og hinandens maver, vi har vraltet og svedt, og nydt og drømt. Og imens aftalte vores babyer at de ville komme med 8 dages mellemrum, og at de ville prøve at ramme den samme fødselsvægt. Det lykkedes på grammet!
Nu svæver vi to familier rundt i den kolde januarluft og funkler og stråler i alle regnbuens og søvnløshedens farver. Regnbuefarvede søvnmangel, vi omfavner dig!
Og smukke små vidundere, vi synkronnusser jer! Hvor er i dog en dobbelt glæde!
Det løsner op for overfladespændinger, og skaber mere plads. Det løser det isoperimetriske problem, med andre ord.
Babybobler er ingen undtagelse, og sikken fryd det var at bumpe sammen med Tanja og Benjamin og deres lille datter i går eftermiddags!
| David keder sig og vil hellere lave sæbebobler end babybobler! |
| Yamuna og Selma Johanne, 3 og 4 uger gamle. |
Nu svæver vi to familier rundt i den kolde januarluft og funkler og stråler i alle regnbuens og søvnløshedens farver. Regnbuefarvede søvnmangel, vi omfavner dig!
Og smukke små vidundere, vi synkronnusser jer! Hvor er i dog en dobbelt glæde!
| Fire kvinder og deres ro og hjertevarme. |
| 2 sekunder efter: "Skynd dig, fotograf, ellers eksploderer sceneriet i babyers gråd og mødres hektiske armbevægelser!!" |
En lille anemone
På en spadseretur i botanisk have:
"Væææænt lige på mig!"
"Øjj, se lige den dér busk, den har gule knopper!"
"SE hvad jeg har gravet op!! Det er en sten-eg!"
Sådan er han, Torben! Hjemme igen planter han nænsomt den lille sten-eg stikling i hans nye lille drivhus, i håb om at den inden for kort tid vil vokse sig mægtig, majestætisk, eviggrøn, og ældgammel. Og først virker det til at hans ønske opfyldes, der vælter plante op af den lille rod!
Få dage senere beundrer vi årets første anemone, den er lidt uventet, men dog en smuk lille trøst, når nu drømmen om det ældgamle eviggrønne egetræ måtte briste:
"Væææænt lige på mig!"
"Øjj, se lige den dér busk, den har gule knopper!"
"SE hvad jeg har gravet op!! Det er en sten-eg!"
Sådan er han, Torben! Hjemme igen planter han nænsomt den lille sten-eg stikling i hans nye lille drivhus, i håb om at den inden for kort tid vil vokse sig mægtig, majestætisk, eviggrøn, og ældgammel. Og først virker det til at hans ønske opfyldes, der vælter plante op af den lille rod!
Få dage senere beundrer vi årets første anemone, den er lidt uventet, men dog en smuk lille trøst, når nu drømmen om det ældgamle eviggrønne egetræ måtte briste:
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.
Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
18. januar 2013
Ommm...
For nylig læste jeg denne sjove artikel om at nybagte fædre opdager WC'et som det sidste børnesikre sted i huset:

Et sted de trækker sig tilbage når cirkusset bliver for meget. Når baby danser line på fars nerver, og mor driver ham rundt i manegen som en bjørn på cykel. Når alt hvad han prøver at foretage sig ender som ufærdigt klovnenummer på gulvet, fordi en tre-årig spænder ben for ham. Så trækker han den eneste joker der altid gælder, uden modsigelse og uden yderligere forklaring: "Jeg skal lige på WC".
WUUUUUPTI er alt omsorg og ansvar fralagt ved et trylleslag og et nøgledrej. Det, som han ellers har underskrevet at han vil påtage sig (uvidende at der ikke er pauser inkluderet). Når jeg havde 14-timers lørdage ved Fleggaard og hele Danmark stod i butikken brugte jeg samme strategi! Et WC kan på den måde blive et meditationsrum. Den rumlige manifestation af et "Ommmm", stod der i artiklen.
Hvor havde jeg ondt af de kvinder, der må trækkes med sådan en baby-kryster til mand. Én der foretrækker at glo på fliser fremfor at lege med sine børn. Og hvor havde jeg ondt af de mænd, der åbenbart ikke havde lov til at sige fra på anden måde end ved at spærre sig selv inde, eller ude, fra familielivet. "Sådan er det da gudskelov ikke her hos os!" Torben stikker ikke af når der skal skiftes en ble, og til gengæld smider han sig også på sofaen midt i cirkusset og tager sig en selvglad lur, hvis han trænger!
.......tænkte jeg, indtil jeg opdagede....
....dette her:

Et sted de trækker sig tilbage når cirkusset bliver for meget. Når baby danser line på fars nerver, og mor driver ham rundt i manegen som en bjørn på cykel. Når alt hvad han prøver at foretage sig ender som ufærdigt klovnenummer på gulvet, fordi en tre-årig spænder ben for ham. Så trækker han den eneste joker der altid gælder, uden modsigelse og uden yderligere forklaring: "Jeg skal lige på WC".
WUUUUUPTI er alt omsorg og ansvar fralagt ved et trylleslag og et nøgledrej. Det, som han ellers har underskrevet at han vil påtage sig (uvidende at der ikke er pauser inkluderet). Når jeg havde 14-timers lørdage ved Fleggaard og hele Danmark stod i butikken brugte jeg samme strategi! Et WC kan på den måde blive et meditationsrum. Den rumlige manifestation af et "Ommmm", stod der i artiklen.
Hvor havde jeg ondt af de kvinder, der må trækkes med sådan en baby-kryster til mand. Én der foretrækker at glo på fliser fremfor at lege med sine børn. Og hvor havde jeg ondt af de mænd, der åbenbart ikke havde lov til at sige fra på anden måde end ved at spærre sig selv inde, eller ude, fra familielivet. "Sådan er det da gudskelov ikke her hos os!" Torben stikker ikke af når der skal skiftes en ble, og til gengæld smider han sig også på sofaen midt i cirkusset og tager sig en selvglad lur, hvis han trænger!
.......tænkte jeg, indtil jeg opdagede....
....dette her:
![]() |
I badeværelsesskabet, mellem ammeindlæg og uldbody'er: et skjult rum proppet med aviser! .... |
16. januar 2013
Det lysner
Den nyfødtes aura af bleer, bøvse og babser har ikke druknet os lige så eftertrykkeligt som første gang. Vi ånder stadig luft, og kigger stadigvæk ud på verden fra vores baby-tusmørke en gang imellem. David driver os!Fredag: På Rasmus Klump restaurant med mor, David og Leefke. Davids blik sløres, han gisper, han er henrevet! Af pandekager, soft-ice, syltetøj, heliumballoner, Rasmus Klump life-size figurer, legehjørne og kakaomælk. Samtidig. Han prøver at rulle det hele sammen i én pandekage og sluge det, mens mødrene hørmer babybabybaby!
![]() |
| Geflenst! |
Søndag: Med mor og David på pandekager hos Anna, ("vi kunne stene og lave pandekager hos mig!"), en eftermiddag der beskrives bedst med Davids egne ord:
Anna: "Hvor mange pandekager kan du spise?"
David: "Hmmmm..................................Jeg tror jeg kan spise..............TO pandekager!"
Efter to pandekager:
"Mor, hvornår skal vi hjem?"
Efter at have gennempløjet Lucias legetøj sammen med hende mens mor, Anna og Selma stenede:
"Mor, jeg vil gerne blive her LIDT mere! Vi skal aldrig hjem!"
![]() |
| Farverne! |
Cand. Psych. Inger Marie Bach
Og en pløjetur igennem sneen med barnevognen:
10. januar 2013
En lykke -ufattelig, ordløs og rig!
"En lykke, jeg aldrig har vidst kunne findes,
en lykke ufattelig, ordløs og rig,
sprang ud af mit hjerte den nat, da jeg hørte,
så fjerne de første små, klynkende skrig.
Da glemte jeg smerte og veer og tårer,
forsvundet var måneders mødige fjed.
Al uro og længsel og angst i mit hjerte,
forvandles til en usigelig fred.
Et under er hændt mig, en kostelig gave,
er sendt mig fra Gud og lagt i min favn.
et spædt lille væsen med bundløse øjne,
har slukket dybt i mig et ubevidst savn.
Ja, dette er underet, ingen kan fatte,
en levende gave, et barn, der er mit.
jeg bøjer mig ned over puden og smiler,
og mærker selv smilet, bevæget og blidt.
Jeg bøjer mig ned over puden og smiler.
Åh, barnløse kvinder det under jeg Jer.
Kun den der har kysset sit barn når det sover,
kan sige: nu ved jeg hvad kærlighed er."

9. januar 2013
Tog i farver
Her er et tog, David og jeg har lavet. Torbenfar udviklede og konstruerede hængslerne, da David skånselssløst afviste resultatet fordi togvognene ikke hang sammen.
Selma Johanne
8. januar 2013
3. januar 2013
Dagbog fra en skumringstid 3
31/12: Overraskende besøg af tante Bine og Tadikante! Vi beundrer livets mirakel og får champagne.
For os begyndte det nye år til solhverv, vi kan ikke tage den gregorianske kaldender så alvorligt i år. For at markere at vi stadig findes laver vi alligevel fin mad sammen med Kristian og Eva og Lillelea, for hvem årsskiftet falder på den 25.2.
Vores børn har tilrettelagt et stramt program med skiftende besætning, og de gør sig meget umange med at gøre aftenen spændende og uforudsigelig for os. Lea forsøger sig udi hummer til aftensmad, David er mere til hummersuppe ("Den smager af boller!") og Selma....Selma sover så længe at hendes mor bliver helt og aldeles.... rastløs. David kan godt lide at se på fyrværkeriet, som han kalder for blomsterstøv, og imens steger vi voksne på skift lækre ting på racletten, bl.a. hvidløg med oksekød og hvidløg med champignon, og fransk ost med hvidvin.
| Kadi har hæklet verdens fineste Converse futter til Selma! |
| Lea vil ha´ hummer! |
| Bare et helt naturligt snapshot. |
| Fættersiner! |














