Det er rystende, når små børn begynder at tale om døden.
Men du begynder at fornemme at der er noget dér.
"Se David, det er Klintegården. Der boede morfar da han var lille, og din oldefar og oldemor."
"Nå.....hvor er min oldefar?"
"Han er død"
"Nå......forfor?"
"Fordi han var meget gammel"
"Nå......hvornår er man gammel?"
"Når man har haft fødselsdag riiiiigtig mange gange, så bliver man gammel. Når man får helt hvidt hår, og rynker. Ligesom oldemor, hun er også gammel."
"Nåh.....går hun så i stykker?"
Samtalen bliver sværere for mig end for dig...
Der er noget stort, og du kan mærke at du ikke helt kan greje det.
En anden dag:
"Mor, i børnehaven fandt jeg en snegl!"
"Nå, hvad var det for en snegl?"
"Det var en død snegl! Den var nok gammel"
Men du kan mærke at det er noget vigtigt, og at du må have styr på det:
En anden dag:
"Mor, er du gammel?"
"Ja, jeg er frygtelig gammel."
"Går du så i stykker mor?" (Den havde jeg ikke lige set komme)
"Nej da!"
"Jamen du er jo gammel!"
"Jah....men altså, jeg er ikke RIGTIG gammel. Jeg går først i stykker (*dammit!! Han har fanget i abstraktioner.*) ....altså jeg går jo først i stykker om riiiiigtig lang tid, først når du er blevet stor!"
"Nå.....ligeså stor som far?"
"Ja, større end far!"
Det er altså ikke godt nok mor, tænker du, men tier.
En anden dag:
"Mor....vi har kun én mor."
"Mmmmm....." (jeg sover)
"Iggå mor!?!"
"Jo da!"
Men når du bliver gammel og du går i stykker, så må vi altså købe en NY mor!"
(*Hvad?!?!* Jeg sætter mig op i sengen. Men så går det op for mig at du har fundet en brugbar -omend midlertidig- løsning. Hvor er børn kloge.)
"Ja min skat, det synes jeg i skal gøre. Go' idé!"
30. august 2012
18. august 2012
Håndbog i landliv #5
1. Sørg for at dit kirsebærtræ er så højt, at du kun kan beundre de saftige, modne kirsebær nedefra. Det sparer dig mavepinen.
2. Hvis du vil friske dine hvide lagner op med lidt farvestrint, så hæng dem til tørre under kirsebærtræet.
3. Inviter bedstemor på grillmad ved høsttid, så har du chancen for lige pludselig at få en gratis regn af fuldkornsdrys.
4. Et par dage efter høsten kan du invitere dine psykologkolleger fra byen til landlig hygge. Så har bonden nemlig været ude og pløje hønselort ned i omgivelserne.
5. Bland dig ikke i hønsenes hakkeorden. De narrer dig alligevel.
6. Gæt hvad det her går ud på:
2. Hvis du vil friske dine hvide lagner op med lidt farvestrint, så hæng dem til tørre under kirsebærtræet.
3. Inviter bedstemor på grillmad ved høsttid, så har du chancen for lige pludselig at få en gratis regn af fuldkornsdrys.
4. Et par dage efter høsten kan du invitere dine psykologkolleger fra byen til landlig hygge. Så har bonden nemlig været ude og pløje hønselort ned i omgivelserne.
5. Bland dig ikke i hønsenes hakkeorden. De narrer dig alligevel.
6. Gæt hvad det her går ud på:
14. august 2012
Forfor?
Ja, her er jo lidt stille i disse specielle specialedage. At holde sig en blog, og en lille dreng, går ikke så godt spænd med at skulle skrive 75 siders klogeri i de næste 2-3 måneder. Det er der sådan set ingenting, der rigtig går i spænd med. Det er derfor man har en tendens til at hægte sig lidt af, sådan generelt.
Men selvom her er stille, er der ikke stille i dit liv. Din mund kører faktisk fra du åbner øjnene om morgenen til du lukker dem om aftenen. Og det er endda en underdrivelse. I morges oplyste du mig med dinglende hovede og øjne om, at jeg altså ikke skal sige "godmorgen David", fordi du altså hedder Frederik.
Jeg forstår desværre efterhånden, hvorfor forældre i den grad hader "hvorfor"-alderen. Jeg troede jeg ville føle mig klog, men i stedet føler jeg mig oftest ret dum, når du folder dig ud:
"Mor, hvorfor har du sko på?"
"Det er fordi det er for koldt at gå med bare tæer her."
"Nåh. Forfor?!"
"Det er fordi vi går på fliser, som er kolde."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, må jeg få det dér slik?"
"Nej"
"Nå, forfor?"
"Fordi det ikke er vores slik, det er butikkens!"
"Nå, forfor?
"Fordi de har købt det, og hvis vi vil have det skal vi betale for det"
"Nåh. Mor, skal vi ha det dér, der ligger i vores indkøbsvogn?"
"Ja..."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, hvornår kører vi under Århus?"
xxx
"Mor, kan fars bil godt flyve?"
"Nej."
"Nåh. Forfor?"
xxx
"Mor, kan du godt huske dengang jeg var stor?"
"Neej, du har jo ikke været stor, du har kun været lille, og nu bliver du større og større."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, hvornår kan fars bil flyve?"
"Det kan den slet ikke"
"Jamen hvornåår?!"
"Aldrig"
"Jamen HVORNÅÅÅR SÅ???"
xxx
Men selvom her er stille, er der ikke stille i dit liv. Din mund kører faktisk fra du åbner øjnene om morgenen til du lukker dem om aftenen. Og det er endda en underdrivelse. I morges oplyste du mig med dinglende hovede og øjne om, at jeg altså ikke skal sige "godmorgen David", fordi du altså hedder Frederik.
Jeg forstår desværre efterhånden, hvorfor forældre i den grad hader "hvorfor"-alderen. Jeg troede jeg ville føle mig klog, men i stedet føler jeg mig oftest ret dum, når du folder dig ud:
"Mor, hvorfor har du sko på?"
"Det er fordi det er for koldt at gå med bare tæer her."
"Nåh. Forfor?!"
"Det er fordi vi går på fliser, som er kolde."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, må jeg få det dér slik?"
"Nej"
"Nå, forfor?"
"Fordi det ikke er vores slik, det er butikkens!"
"Nå, forfor?
"Fordi de har købt det, og hvis vi vil have det skal vi betale for det"
"Nåh. Mor, skal vi ha det dér, der ligger i vores indkøbsvogn?"
"Ja..."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, hvornår kører vi under Århus?"
xxx
"Mor, kan fars bil godt flyve?"
"Nej."
"Nåh. Forfor?"
xxx
"Mor, kan du godt huske dengang jeg var stor?"
"Neej, du har jo ikke været stor, du har kun været lille, og nu bliver du større og større."
"Nåh. Forfor?!"
xxx
"Mor, hvornår kan fars bil flyve?"
"Det kan den slet ikke"
"Jamen hvornåår?!"
"Aldrig"
"Jamen HVORNÅÅÅR SÅ???"
xxx



